Home Non-categorized Minister Omvendt

Minister Omvendt

996

”Barndommen er dine forældres eksamen og din opgave som forælder er at være dig selv nærmest. På trods.

Eller

Det er ikke en enkel opgave at være forælder.

Eller

Det er en fordel at have en veludviklet ånd både som barn og som forælder.

Eller, som jeg sagde øverst:

Barndommen er dine forældres eksamen og din opgave som forælder er at være dig selv nærmest. På trods. På trods af at du ikke har et nøje afgrænset selv eller en stålsat vilje. På trods af først og fremmest din kærlighed.

Eller

Hvis dine forældre eller du selv består den eksamen handler det ikke om taknemmelighed men om kærlighed.

Eller

Hvis dine forældre eller du selv dumper den eksamen handler det ikke om tilgivelse men om kærlighed.”

Minister Omvendt lukker bogen han selv møjsommeligt har skrevet.

”Nogen spørgsmål?”

Alle rækker fingeren op.

Jeg tror lige vi tager en kort pause på halvanden time hvor vi spiser dejlig steg. Vi må have lidt at sunde os på. Hæhæ.

I pausen er der som sagt lækker steg. Da vi indfinder os i lokalet har Minister Omvendt iført sig et nyt sæt tøj. Det er en selvhøjtidelig men ikke betegnende ting for hans lidt sarte natur. At han oplever sig selv som virkelig vigtig siger egentlig ikke så meget om ham. Se blot på at hvis du vandt 200 millioner i lotto ville du føle at de var dine. Selv hvis du valgte at give dem til et godt formål ville du føle at det var dig der gav alle millionerne. Det viser lidt om hvor selvhøjtidelige vi mennesker bare er. Man bliver vanvittig hvis man tænker lidt dybere over det og derfor er Minister Omvendt i gang med et lille jonglørnummer.

Nu blev det lidt langt med stegen. Vi tager lige et spørgsmål eller to.

Alle rækker fingeren op igen.

Ja?

Det er Lise på ni år der godt vil vide hvordan der ser ud i Alaska.

”Hvordan ser der ud i Alaska?”

”Der er koldt.”

Previous articleDen norske rigmand
Next articleDer var så mange bævere at det var kulravende mørkt
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)