Home Non-categorized Prank Jacobsen: Måltidets senat

Prank Jacobsen: Måltidets senat

988

Hvem holder øje med os, mens vi spiser? Det er nok Sting, så! Nærmest i trods har Prank Jacobsen skrevet en digtsamling med sit dybt personlige bud på svaret.

Prank Jacobsen er ikke selv typen der holder øje med andre mens der spises, og det gøres der så sandelig i bogen, hold fest, tænk Dem! Fisk, frikadeller, flødestuvede kartofler, steg og mere steg med kantarelsovs. Sikre klassikere ned over siderne. Lad endelig være med at spise i syv timer før De læser bogen for det er denne basale, pruttende madglæde der får fingrene til at bladre. Det er egentlig tosset for der bøvses faktisk for meget.

I bogens anden del træder den snedige detektiv I. Vat ind på scenen. Hvor ubegribeligt det end lyder har Prank Jacobsen her skabt en karakter der, om muligt, er klogere end ham selv. Der optræder faktisk to detektiver og de er lige kloge og det tynger bogen noget for så afsløres tingene to gange. De skiftes broderligt og velopdragent til at afsløre tingene og på et tidspunkt befinder tingen der skal afsløres sig under en omvendt skål for enden af en 100-meterbane på et idrætsanlæg. I. Vat kommer til at vælte den anden detektiv med et stokkeslag. Tingen der skal afsløres viser sig at være en seddel med en kortfattet, underskrevet erklæring fra begge detektiverne om at de bare ønsker sig et unormalt liv når mængden af afsløringer har nået et sådant omfang at det er rimeligt at fakturere dem til bogens hovedperson Klemmer. Sedlens egentlige mening afsløres og det kommer for en dag at detektiverne i virkeligheden ønsker sig et normalt liv. Forskellen mellem et normalt og et unormalt liv er en nuanceforskel. Det ved vi i dag, men det vidste vi ikke dengang for tre uger siden da Prank Jacobsen skrev bogen.

Previous article”Jeg er træt af det gode rugbrød”
Next articleEn franskmands virkelighed: babyen
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013.