Home Non-categorized Respekt-Lege

Respekt-Lege

1170

Så er der igen respekt-lege på The Other Newspaper.

Karl Lassonsang har gjort det fornuftige. Han er blevet bogforfatter og aftvinger sig, i kraft heraf, respekt. Han træder ind i manegen. Flov.

Karl Lassonlang fremstår som en billig efterligning. Men han har glemt at blive bogforfatter. Også han træder ind. Stolt.

Sidstnævnte forsøger nu, ved hjælp af spir, at indgyde respekt hos publikum, for det kan man også. Såvel sproget som virkeligheden tillader det, simpelthen.

Hvor må de have meget mod hinanden, de to. Det bliver spændende at se, hvad det udvikler sig til.

Indgyde. Aftvinge. Aftvinge. Indgyde. Publikum er trætte. Det har været en dejlig dag. En dag i respektens tegn. Masser og masser af lighed og anstrengende forhandlingsoplæg som ikke førte til en skid.

“Respekt var ikke en særlig god nøgle”, står der i avisen dagen efter.

Arbejdsmanden Tværmand Stilling, der for nylig har læst Merkurs samlede værker med indlagte kriminalhistorier for at peppe stemningen lidt op, det virkede dog ikke på Tværmand, lagde avisen fra sig. Så gik han rundt om konen og aftenstilhedskukkede:

“Respekt står i et lidt dårligt lys på grund af det med at indgyde og aftvinge. Det virker nærmest som to håndtag på en maskine. “Indgyd”. “Aftving”. Har ikke noget med mennesker at gøre. En fyr som Morten Hjerl-Hansen hævder at sorg er det mest komplekse i livet. Det var da noget at gøre noget ud af. Disse to respektmennesker derovre i cirkusset kører bare rundt i cirkler uden at tage noget som helst alvorligt.”

Previous articleNy bog: Røvhullet med det dejlige væsen
Next articleTrappe Tallas’ nye digt
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)