Home Non-categorized Sommerscenen: “Gerbolt Skæsserrod” af Niels Christian Beethoven

Sommerscenen: “Gerbolt Skæsserrod” af Niels Christian Beethoven

1268

Scene 1

En and kommer flyvende uden for teaterbygningen uden publikums vidende. Der ventes overbærende i salen.

Scene 2

En grøn bil kommer kørende et andet sted i byen. Publikum ved intet om denne hverdagshændelse.

Scene 3

Scenen ligger øde hen. Publikum venter tålmodigt.

Scene 4

Stærkt opmuntret af et stadig mere ivrigt publikum indtager en ivrig publikummer fra parkettet scenen. Han går ivrigt omkring.

Scene 5

Publikummeren begynder at lunte og træer glider frem og forbi. Et ivrigt cafébord kommer rullende og stopper midt på scenen. Træerne stopper også. Han tager plads. Han er kommet hjem og markerer dette ved at vende ansigtet opad. Publikum jubler. Lyset slukkes.

Scene 6

Lys. Publikummeren har fået kramper i højre ben og kæmper samtidig med at åbne en ivrig taske. Lyset slukkes.

Scene 7

Lys. Publikummeren har atter indtaget sin plads, mens de øvrige publikummere har indtaget scenens gulv, hvor de sidder ivrigt men pænt og lytter til en radio der skratter uforståeligt. Lyset slukkes.

Scene 8

Lys. Lyset slukkes. Manuskriptforfatteren får en lammer i mørket.

Scene 9

Lys. Tom scene. Publikum er tilbage på deres pladser. Et lærred sænkes ned foran scenen. Film: Ivrige børn plukker pærer.

Scene 10

Lærredet viser et stillbillede af ordet: Pause. Da publikum forsøger at rejse sig opdager de at ivrige mus har bundet deres snørebånd sammen. Publikum vælter ivrigt mellem hinanden.

Scene 11

Publikum står i baren og synger mens de flirter uhæmmet med sig selv ved at vifte med små blå flag.

Previous articleDen Anden Avis præsenterer: Sommerteater med Lyppert Kas
Next articleNy bog: Dimmi og Ivor
Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen (født 15/6 1973) er en dansk blogger, født i København. Jeg boede i de første 19 år af mit liv i et frisindet, litterært og akademisk hjem i Nordsjælland. Min mor er psykiater og min far kemiingeniør. Jeg har to søskende. Igennem barndommen "opfandt jeg nærved ubrugelige ting næsten hver dag" og fortalte mine søskende "eventyr" hvor de selv var hovedpersoner. I 1986 besøgte jeg Houston i USA med familien på et ophold der strakte sig over tre en halv måned. Jeg startede med at programmere i 1986 og lavede ca. 20 større projekter indtil jeg "mistede evnen" i 2018. Student fra N. Zahles Gymnasieskole 1992. Ry Højskole 1993. Læste teologi 1993-1994 i Aarhus. Læste filosofi 1995-2000 i Linköping, Lund og København. Arbejdede som Java programmør 2000 og 2001. Medvirkede i talrige digtoplæsninger i København 2002-2007. Fik en psykose i 2007 "som det tog 10 år at komme sig nogenlunde over". Gift med Else Andersen i 2010 og bosat i Fårevejle. Far i 2014. Har skrevet netavisen The Other Newspaper på dansk og engelsk dagligt siden 2013. Jeg har altid haft eller ejet en dybtliggende skepsis imod at personer kunne være autentiske når de udtalte sig ud fra bastioner, hvad enten der er tale om skoler, teorier, uddannelsesretninger, arbejdspladser, vidensmiljøer eller ting de selv finder på eller regner sig frem til. I samme stund de begynder at tale ud fra bastioner springer det mig i øjnene at de bare er personer, dvs. mennesker. Denne min "fornemmelse" er mere end et instinkt, der er snarere tale om et regulært arbejde for mig, for det har dybtliggende samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser at mange er blinde for at de ikke taler som sig selv men som en bastion de tror de repræsenterer sprogligt-eksistentielt. Sprogdragten afslører for mine sanser et dybtliggende hykleri og en uklædelig arrogance. Jeg ønsker at udstille dette dagligsprogsforankrede hykleri i mine tekster. Denne arrogance. Hykleriet er faktisk farligt på mange leder og kanter, for det er kvælende for ulykkelige og spagfærdige røster og rummer kimen til en næsten usigelig vold og menneskeforagt. Jeg hader kynisme så meget at jeg næsten hader kynikeren, men jeg har aldrig hadet nogen ret længe ad gangen. Den der er bange for at gøre sig selv tydelig i en ytring sidder inde med et frygteligt våben, her er tale om tavshedens kolde klinge, men mandsmodet er stærkere endnu. Og mandsmodets tro følgesvend er filosofien. Der er al mulig grund til at at lukke røven med vigtige ytringer langt det meste af tiden og siden sige sin mening ærligt ELLER kærligt. Disse tekster er ment som træning i selvsamme disciplin. (Ærligt OG kærligt har ingen energi til.)