Jeg er blevet tæsket, svigtet, røvrendt, manipuleret og forsømt kærlighedsmæssigt af kvinder hele mit 48 årige liv. Ha! Jeg skal sige jer, kære mænd, for det er jer dette er henvendt til, det er min lille, faste tro, alle de nådegaver jeg og alle andre mennesker har, en god støtte af psykiatrien der har lært mig 1. den ædle kunst at tage én dag ad gangen og 2. ikke at vurdere mig selv negativt, der har gjort at jeg har overlevet.
Me too.
Bitter. Er jeg bitter? Ja!
Jeg kan godt rumme at folk bliver bitre fx når de skal dø. Eller når de bliver gamle.
At det kommer fra Politiken det blæver kulturradikale organ der hele tiden og altid, helt i Georg Brandes ånd, flytter læseren væk fra sig selv så man kan få bedre overblik hvem man selv er, hvilket rent praktisk indebærer at læseren overhovedet ikke bliver taget alvorligt, er ikke overraskende.
Journalister er ikke etisk voksne. Hvornår hylen lærer folkedomstolen det. I er ikke sat i verden for at analysere i kærlighed. Hvorfor æder I så løs af folks sjæle og nedgør mænd. I skrivende stund er der tre unuancerede mandebilleder på forsiden af danske netmedier: 1. Den enormt dårligt skrevne historie om manden der lærte, det idiotiske, at lade være med at se sig tilbage og tilsyneladende købte sig en stråhat på DR nyheder. Jeg anklager. 2. TV-2’s tophistorie om kvinden der i afklarethed tog bryllupsringen af ved ægtemandens begravelse. Jeg anklager. 3. Denne artikel i Information som ikke er nogen metafor på kønnenes konflikter. Jeg anklager.
