Kimmie Mads i dybe tanker
Aftalen med Gud var ligesom at jeg skulle være en af de hersens helt store kunstnere. Jeg skulle måske ligesom nærme mig Gud via storhed snarere end tro, tro er for amatører, næh jeg skulle nærme mig Gud ved at blive stor ved et fællesskab mellem Gud og jeg, vores fælles storhed nemlig. Du har gjort det godt mit barn. Er...
Troels Neander: “Hvilken retning mon mit liv nu vil tage?”
Jeg er bekendt med den købmand du taler om. Fabrikant er han vel i grunden. Han sælger helt almindelige varer til helt almindelige priser, men det særlige er, at der kun udbydes én af hver vare og at han selv har fremstillet både produkt og emballage helt fra bunden, lige fra dåser med hakkede tomater til de grønne, halvgennemsigtige...
Den svævende skov og skålen der vendte sig i opvaskemaskinen så den blev fyldt med klamt vand
"Den svævende skov stopper piben og trasker let om hjertet igennem de tørre efterårsbøgeblade som efterhånden bliver dybere så til slut kun hovedet stikker op. Vi er inde i en endnu større skov. Og nu det hjertegribende gensyn. Skålen! Den gamle ven! Dér lige ved træt! Halvt fuld af klamt vand, nøjagtig som i gamle dage. Caramba! Danse deres...
Christian Imello – En Jesus historie
Ligesom den menneskelige krop har den menneskelige ånd syv åbninger. De er usynlige og har hver deres hemmelige funktion. Samlet set fungerer de nok som en blanding mellem en kats knurhår i forårsbrisen, en konkylies susende gennemluftning, et trykkammer, en labyrintisk grotte hvor der på væggen står "Jesus was here", en rosenhave i læ, en ovn, en hvid cumulus...
Frisk halm til robotterne
Hvis jeg kunne stille alle danskere ét spørgsmål ville det være: "Hvor meget føler du dig som dig selv?" Forførerens og forfatterens spørgsmål. De ville blive forvirrede langt de fleste af dem, ikke mindst over deres forvirring. Spørgsmålet betyder det samme som: "Hvad ved du om Helligånden?" for Guds Ånd sørger for, ja, er identisk med vores væren levende,...
Døde etiske modekarakteristikker: “Jeg har aldrig hørt ham beklage sig”
I min barndom hørte jeg ofte dette skudsmål udtalt om en eller anden abe af en voksen og jeg hadede det: "Jeg har aldrig hørt ham beklage sig". Jeg hadede det ligeså meget som at blive banket oven i hovedet med at nu skulle jeg være kærlig. Nu skulle jeg smile sødt i spejlet og konkurrere med min jævnaldrende...
Konkordans – før og nu
Kører vi ud af landevejen forbi Jørgensens Prismefabrik kommer vi til nogen vi godt vil være. Som par. Så det behøver vi ikke. Blandt andet fordi der er involveret mindst en, teoretisk set, falmet anorak. Et modent par som fandt sammen igen. Vejret kan mærkes, det er aprilsvejr, samtalen er af privat karakter, men giver kun mening privat, så...
