Bøn for en syngende mand

Jeg har sat mig selv i banken.
Det betyder: ”Bed for os alle tre. Bed ikke for os alle tre.”
Eller på godt dansk: ”Tag os alle tre med i din aftenbøn, læser.”
Hold inde! Syng!

Bønnen, en lovsang:

Den ånd der holder os oppe, muliggør nære relationer og kaster kærlighed af sig i rigt mål tak. Den ånd der muliggør at vi ikke skal gennemspille værdiforvirringens og åndløshedens drama i vores eget liv med hinanden tak. Den ånd der lader os se med milde øjne på hinandens særheder og vanskeligheder tak.

Jeg går videre op ad gaden med mit virkelige kunstværk, mit kropssprog, og tænker på min seng i banken.

Hverdagsmad: Braiserede lyn

Læg lynet forsigtigt på en bageplade og pas på ikke at blive ”høvlet igennem” af det. Hvis din hånd eksploderer så send videnskaben en venlig tanke, for et lyn er typisk 5 gange varmere end temperaturen på solens overflade. Hvis din hånd ikke er eksploderet så løb væk. Når du er væk så orienter dig. Du vil opdage at du ikke er væk men befinder dig et eller andet sted. Hvis du stadig løber er det fordi du er en bangebuks. Løb panisk tilbage og braiser lynet og vupti! så er der serveret!

Morgen fremskrevet af Morten

Morgenens farver var dejlige. Der var, blandt andet, blå. Sort, hvis man så godt efter. Rumvæsenet Alexander Nippens sad i parken og funderede: Tænk at jordboerne har det samme ord for moralsk slem og talentløs, ubegavet: dum. Det er dog højst mærkeligt, men jeg tænker der er noget henrivende over det.

Tæppe Marie

Da babyen Tæppe Marie var 0 år gammel var hun allerede udset til at ”gå med tæpper”. Da hun var 8 år gammel afslog hun, fordi hun syntes stillingen lød for uspecifik. Indtil da havde hun haft et godt øje til væg-til-væg tæppet på Kammavej hvor hun besøgte krabben Kamma.

Psykiatrilandkortet: Tre bemærkninger om vrede og raseri hos psykiatribrugere i det skizofrene spektrum

Den sammenblandede tilstand hos en psykiatribruger der på en gang både føler bitterhed, frustration, sorg og had kan undertiden forekomme skarp, personlig og dybt urimelig for omverdenen. Jeg kan kun opfordre til overbærenhed for jeg mener det ikke så slemt når jeg har det sådan. At besvare denne vrede med mere vrede i form af stigmatisering, bebrejdelser, afstandtagen og udskamning er ikke vejen frem. Man må skynde sig at blive venner igen. Jeg har brug for at folk siger pyt, hurtigt, når det sker. Ellers føler jeg mit liv bliver surt og jeg fyldes af selvtvivl og selvbebrejdelser oven i at jeg skal slås med mine psykiske lidelser. Det føles helt ærligt som om nogen brænder mit liv ned ved ikke at forstå de fundamentale og enkle spilleregler for mit sind.

I u-lande kommer folk sig hurtigere over en psykose fordi der er rummelighed i forhold til vredesudbrud af denne type i familien og i samfundet generelt.

Det er så nemt for mig at tilgive. Hvorfor undskylder folk ikke bare med deres egne ord for specifikke ting? Det er så rædselsfuldt sørgeligt.

Psykiatrilandkortet er et enkelt oplysende dokument til pårørende og samfundsborgere generelt der undrer sig over hvordan de fungerer i samspillet med psykiatribrugere.

Fjolsernes skib: Den motiverende kaptajn

Kaptajnen: Er vi alle stærke?

Matros 1+2+3+4+5+6: Ohøj!

Matros 7: Vi er demoraliserede.

Kaptajnen: Kast den fyr overbord!

Matros 1+2+3+4+5+6: Men han er en god svømmer.

Matros 7: [Begynder at græde.]

Kokken: Kaptajn Petersen, jeg synes du skal sige undskyld til matros 7.

Kaptajnen: Det er da klart han græder, når jeg befaler han skal kølhales.

Kokken: Jeg synes stadig du skal sige undskyld.

Kaptajnen: Det var bare fordi han sagde et ord jeg ikke forstår.

Kokken: Demoraliseret.

Kaptajnen: Hvordan staver du til det?

Kokken: D-e-m-o-r-a-l-i-s-e-r-e-t.

Kaptajnen: Jamen det jeg er mere interesseret i er om det betyder at det bliver vanskeligt at motivere besætningen i det hele taget.

Kokken: Det er nok at presse citronen.

Kaptajnen: Folkens! Vi tager en hviledag! Så kan jeg også arbejde lidt mere med min motivationstale. Men der skal være helt ro. Jeg vil ikke have nogen vitser om bast.

Matros 4: Det ville altså motivere mig bedre rent personligt hvis du fulgte din befaling og fik smidt matros 7 overbord. Jeg ville have det bedre med mig selv.

Kaptajnen: Du er kræft ædemig også underlig.

Matros 4: Underlig?

Har du som psykiatribruger flere pårørende der tror de ikke magter dig?

Du tror ikke du kan magte mig. Det er forkert. Jeg er psykiatribruger og opmærksom på ikke at stresse dig. Jeg har noget at bidrage med i dit liv selvom hele min personlighed og mit energiniveau er præget af mine sygdomme. Selvom jeg kan blive uretmæssigt vred. Jeg er god til at svare på spørgsmålet ”Hvordan har du det?” for det bliver jeg tit spurgt om. Skal vi ikke sige at jeg bare lærer dig hvordan man svarer på det spørgsmål, altså selve ånden i hvilken man svarer? Så får du lige så meget ud af vores samtaler som jeg gør. Det skal bare være stille og roligt når vi begge har overskud til det og er glade. Glade må man gerne være. Hvis jeg har været psykotisk når jeg har talt med dig har det ikke været min mening. Jeg håber at du vil tilgive mig at du nogen gange bliver smittet af min stress og mit dårlige humør. Jeg vil gøre mit bedste for at tale når jeg har kræfterne og bruge distriktspsykiatrien, min medicin og mine strategier.

Vi lever i et land hvor vi mistænkeliggøres, udstødes, ignoreres og får for lidt psykiatri. Derfor er jeg sådan afhængig af at vi kan tale sammen fra tid til anden.

Med venlig hilsen

Morten Hjerl-Hansen

(Gammel, glad, garvet psykiatribruger: Den lidt hårdkogte type der har været igennem en psykose og er kommet nogenlunde helskindet ud på den anden side. Bruger distriktspsykiatrien aktivt. Har ikke misbrug. Har bolig. Og husk: Gamle, glade, garvede psykiatribrugere er gode til at være venner og have venner.)

Ingen turde tæske Freud – men Bullers bedstefar gemte en nål i hans hår

”En tapper mand.”

Du ser lidt for tyk ud til selv at være tapper.

”For tyk til at være tapper. Det er rigtigt.”

Fortæl om din bedstefar.

”Han hed Gammeldags.”

Så længe han ikke hed Gammelsmølf høhø.

”Hæhæ.”

Hvordan kunne han vide at han en dag ville blive gammeldags?

”Tiden går jo. Derfor kaldte hans forældre ham Gammeldags.”

Hvad hed han til efternavn?

”Maradjøngade.”

Hvordan kom han i nærheden af Freud?

”Hver dag klokken 18, på vej hjem fra arbejde gik min bedstefar, tosset som han var, hen og slikkede på en keramisk skulptur af Freud som Iben Rassing arbejdede med midt på torvet. Hun stod og klaskede ler på et stålskelet simpelthen. En dag blev denne slikken så intensiv at statuens arm faldt af. Det kom i avisen. Freud blev smigret og mødte personligt op den efterfølgende torsdag. Hans samtale med Iben Rassing blev så intensiv at de kneppede. Under denne hyrdetime listede min bedstefar Gammeldags Maradjøngade sig hen og anbragte en nål i Freuds hår.”

Det var dristigt gjort.

”Det var dristigt gjort.”