Nuller har sin intelligens

Hvad skal han bruge den til? Han er gået ind i skoven og faldet i en for længst nedlagt fælde. Hvad skal han bruge sin massive kløgt til? Det tossehoved er simpelthen for dumt. Var der i det mindste fire knapper man kunne vælge imellem. Nej. Brun jord. Således står han og graver ind i fældens væg da Iben kommer og finder ham. Således står han i en fjollet positur.

Træk et symptom

Jeg opfordrer hermed min læser til at trække et symptom. Så vil jeg, efter bedste evne, forklare om det er en dæmon eller en psykiatrisk diagnose.

Fortale

Dæmoner og psykiatriske diagnoser skal behandles forskelligt. Det ene med forsagelse og tryghed i at vandet dybt nede i ånden er stille. Det andet med modig griben efter nuanceret accept af realiteterne. Sammenblander man de to ting er man ikke meget bevendt og kan lære en masse viisdom af mig og andre psykiatribrugere.

Baggrund

Jeg er tilhænger af det synspunkt at hvert menneske har ca 40 psykiatriske diagnoser. De er alle sammen modbydelige at slæbe rundt på men det berettiger os ikke til at kalde dem ondskab. Vi er alle hele tiden, hver især, masseoverhalet af realiteter. Vi er vrag. Jeg ser selvkendskab som en illusion fordi ingen af os kan se igennem dette 40-dobbelte slør og mærke ærten, hvem jeg’et i virkeligheden er. Dem der prædiker selvkendskab er farlige for samfundet og skal altid mødes af argumenter. Vi er vrag, men myndige vrag der har et ansvar overfor hinanden at møde hinanden så medfølende og især medlidende som vi formår. Det nytter ikke at vi hver især gør alle de ting vi hver især går og slås med til dæmoner. Jeg synes det er meget dæmonisk at blive angst for psykiatri. Jeg synes det er usædvanligt modigt at være med på min lille sproglige leg som man forhåbentlig vil se er dybt grundet i livserfaringer, menneskekærlighed, psykiatrisk grundviden og personlig tro. Jeg forventer mod af min læser og har set det ofte.

Case A: Jeg er meget optaget af selvkendskab. Jeg abonnerer virkelig på udtrykket ”Jeg har lært mig selv utrolig godt at kende.”

Forklaring på case A: Selvoptagetheden er en dæmon som kan være drivkraft i det her. Du bør se et mysterium når du kigger indad. Ikke gribe efter dine hovedegenskaber og forsøge at ordne dem. Du bør blive oplivet når du kigger indad. Ellers kan du ikke samarbejde høhø med mig. Du bør stoppe med at bekymre dig. Du bør nok trække et nyt symptom for du er på høhø afveje.

Case B: Jeg føler mig fimset i dag og jeg følte mig høhø i øvrigt også fimset i går.

Forklaring på case B: Fimsetheden er en dæmon slet og ret som især trives i hemmelig kold stivhed blandt de højere samfundsklasser. Den skal hverken bekæmpes, udraderes, accepteres eller erkendes. Den skal forsages. I den forsagende bevægelse er man nådigt fritaget fra at tage stilling til det ontologiske spørgsmål: ”Eksisterer denne dæmon? Hvordan ser den ud? Hvordan opfører den sig? Hvad er dens skostørrelse?” Alle de spørgsmål er vi nådigt fritaget fra i den forsagende bevægelse.

Case C: Jeg kan ikke skrive sms’er længere. Ikke efter jeg holdt op med at være ungdomsforelsket.

Forklaring på case C: Det vil du måske aldrig fatte at du skal, men det bør du alligevel gøre. Det er din pligt overfor dit eget hjerte, men du gør det ikke. Du ved hvor usselt det føles. Ikke jeg. Jeg kan godt sende sms’er til mine venner. Så må du høhø forsøge at regne den ud. Jeg er afskåret og dermed fritaget fra at tage dig i hånden på anden måde end via skriftsproget. Jeg forsøger ikke at hypnotisere dig, men jeg kan ikke bare mig for at ønske at du var med i en skør sekt i junglen hvor man faktisk kom hinanden ved. Bare rolig. Det er en dæmon. Det er ikke dig der er noget i vejen med. Du bør forsage denne dæmon, som jeg altid siger.

Case D: Jeg føler jeg har lavt selvværd.

Forklaring på case D: Så er det godt du ikke skriver. Skriftsproget, det skønlitterære, det som har med fantasi, trøst, fred, glæde, nuancer og analyse at gøre kan ikke bære et ord som selvværd. Det er for høhø mærkeligt. Du bør læse John Steinbeck og Selma Lagerlöf.

Case E: Jeg er hjemløs.

Forklaring på case E: Du bør sælge Hus Forbi, men kun en lille stund endnu. Du bør samarbejde med Distriktpsykiatrien. Resten er samfundets ansvar. For dig der ikke er hjemløs men som læser dette og alligevel er berørt må jeg anbefale at du melder dig ind i Enhedslisten og kommenterer og liker på Dagbladet Informations hjemmeside.

Erik Akégs drømme og anbefalinger

Erik Akég passer ikke ind på arbejdsmarkedet. Han drømmer. I stedet for at følge sine drømme anbefaler han frugter, tyfus, modgang og flere åbne stalde hvorfra hestene kan løbe bort og ind i skoven. Han provokerer med disse anbefalinger, men hans digtlinjer er for slappe. ”Det er med vilje!” hævder han grinende. ”Men hvorfor? Hvorfor alle disse slappe digtlinjer? Vi læser og læser dig. Du er jo vildt interessant!” siger hans pårørende.

En dag begynder folk at følge hans anbefalinger slavisk. Det sker efter Anna finder en appelsin midt på gaden. Hun løfter den triumferende og deklamerer ”Erik Akég har ret!”. Folk kommer stimlende til. ”Erik Akég har ret! Han skal være vores leder!” Grynmand Takhøj stiller sig straks til rådighed, rejser til Afrika og får tyfus, hvor han dør kort efter. ”Modgang er medgang!”, folk blander sig og snakker som gamle venner og snart er hele byen ramt af modgang. ”Åbne stalde så hestene kan løbe bort og ind i skoven!” Men hestene bliver irriterede og forfølger Erik Akég helt ud til det store hav. Han formilder dem med aske.

Manden der bad for en hel del og ikke lagde skjul på det – med andre ord: Manden der lod munden løbe

… Herre, vi beder også for urter.

Urter? Hvorfor urter, Maradjøngade? Urterne er høstet og ligger i lade. Hvad med Gaiga?

Gaiga? Angående hvad?

Angående?

Ja. Hvad er der med Gaiga?

Med?

Angående Gaiga som vi skal bede for?

Det ved du. Han har det ikke godt.

… Herre, vi beder for Gaiga.

Tak.

Det skal du sige til Herren.

Hvorfor bad du ikke for dig?

Det ville være for selvcentreret.

Ja. Ok. Men mig da?

Jeg bad for os.

Ja, det skal jeg lige love for. Det tog en halv time. Men det gjorde overhovedet ikke indtryk på mig alt det bøn-noget.

Indtryk? Hvorfor ikke?

Jeg ved det ikke… det lød bare så…

Sig det Merete!

Forfjamsket. Det lød forfjamsket.

Jeg prøvede at komme tættere på dig ved at bede.

Hvorfor bad du ikke mig så?

Man kan ikke sidde i en stue og bede en person der sidder lige overfor én. Hvad må Herren ikke tænke?

Han kan da tænke på noget andet imens. Der er sikkert nok af folk der beder til ham i tider som disse.

Tider?

Der er ingen fisk i havene. Bierne knækker mens de flyver… på det dér tynde sted, jeg vil skyde på det hedder maven.

Det hedder ikke maven.

Hvornår er du pludselig blevet ekspert i bier? Du der bare sidder foran mig og beder hver evig eneste aften. Skal vi ikke tænde fjerneren for en gang skyld?

Hvad?

Jeg savner tv.

Det er absurd mens jeg sidder og beder.

Du beder på den måde fordi du er underlig.

Jeg beder i hvert fald ikke på den måde fordi jeg er underlig. Underlig er livskvalitet.

Underlig kan være stærkt irriterende, trættende, skræmmende og forfærdelig svært.

Jamen så lader jeg da bare være med at bede.

Du må gerne bede.

Nu har jeg glemt hvad jeg ville bede om.

Så bed om at du må huske det.

… Herre, vi beder for at jeg må huske hvad jeg trænger til.

Du glemte mig.

… Herre, vi beder for at vi må huske hvad vi trænger til.

Jeg trænger til at flade ud og ikke høre på dig.

Jamen jeg talte også med Gud.

Kan du ikke gøre det inde hos dig selv næste gang.

Det vil jeg skyde på godt kunne arrangeres.

Dygtig. Pas på vandmelonen. Nå. Nu trådte du i den.

Tror du ikke den kan spises alligevel?

Giv mig et stykke. Nu holder du altså kæft.

Kussens sprog

Jeg ved der er meget knold i det
men jeg kunne bygge et luftkastel.

Kussens sprog.

Lidt til højre, lidt til venstre
en lille bro her til venstre.

Kussens sprog.

Din kusse siger du
den kunne være herovre under halvtaget.

Kussens sprog.

Jeg vil gerne bygge en lo
komplet med terninger.

Kussens sprog.

Pikkens sprog
kroppenes sammenslyngning.

Kussens sprog.

Bolle. Bolle løs.
På lagnerne. Med ælte.

Mange af dem der ligger under gravstenene på kirkegården er omkommet på mærkelige måder, typisk i le-ulykker

Hvad er en le-ulykke?

“Det er en kombi af at grine hysterisk og komme til skade med en le. Le er et tepotteord. Det har to vidt forskellige betydninger. Det er vanvittigt at grine samtidig med at man slår med en le.”

Det er meget mærkværdigt. Jeg troede, at de døde under gravstenene følger normalfordelingen i forhold til dødsårsager.

“Hvad mener du dog?”

Jeg troede at ganske få bliver pulveriserede fordi de står under en raket, mens langt de fleste dør af kræft.

“Le-ulykker er hyppigere forekommende end kræft.”

Hold op. Drik lidt vand.

“Mit vand er størknet.”

Du skal bare ryste det lidt, så aftager størkningen og vandet bliver flydende igen.

“Det er en biting.”

Høhø. Hvad mener du?

“Jeg mente bare at jeg er ligeglad. Hov. Du skal ikke ryste mit vand! Det er mit vand! Det er mit land! Det er min mand!”

Nu sagde du et sandt ord.

“Det ved jeg godt, din barske kutte.”

Yndlings revyvise

Kys hinanden
Melodi: Aage Stentoft – Tekst: Epe

Verden er vild! Alting er skørt!
Bibelens ti bud blir slet ikke hørt!
Det som vi mangler er selve
ste bud nummer elve.
Og det bud har jeg fundet på,
og det lyder i korthed som så:
Kys hinanden!
Kærligt og blidt på panden.
Kys er jo tegn på fordragelighed.
Det’n behagelighed!
Og min svagelighed!
Altså: Kys hinanden!
For det vil ærgre Fanden.
(Men) englene jubler, og guderne ler,
hvis vi kysser hinanden lidt mer.

Prøv nu at se, hvad der vil ske,
hvis man går ind på min fikse ide.
Første eksempel skal være
to fjendtlige hære,
som kampberedt står opmarcher’t,
men så pluds’lig blir der kommander’t:
Kys hinanden!
Bare gå li’ på manden.
Så går det frem gennem pigtråd og hegn
mod en fjendtlig kaptajn,
som si’r: Kom så min eg’n!
Og så op på skansen
og kys dem helt fra sansen.
Når de har kysset det første geled,
bryder fjend’n samm’n og trygler om fred.

Flere og fler’ kører i bil,
men i trafikk’n ser man aldrig et smil.
Der skal man bare fornærme
og helst krølle skærme.
Men hvis I vil følge mit bud,
så rul ned og stik ho’derne ud.
Kys hinanden!
Spar jeres banden.
Ham der kør’ rundt i en gammel Chevrolet
og med murerkasket
han kan osse ha’ ret!
Og såfremt en Opel
kører lidt mindre nobel’
og torpederer dig midt i et kryds
så stig ud og gi’ manden et kys.

Disse ord, som står over dom-
huset, dem må vi jo ha’ lavet om.
Det er vist noget i retning
af denne her sætning:
Med lov skal man bygge et land.
Men der burde ha stået sådan:
Kys hinanden!
La’ vær’ med at slå på panden.
Bissen i Nyhavn blir ydmyg og blid.
Ellers kommer politi ‘t.
Og begynder kysseri’t
Så må hver en sagfør’
begynde at rense tagrør.
Der vil aldrig bli’ brug for en lovparagraf –
hvis man skal kysse sin modpart som straf

Med dette bud mener jeg sel’
verden blir hyggelig og ideel.
Det skal lanceres med ynde.
Lad os her begynde.
For det er en mægtig ide.
Og vi starter når jeg siger tre!
(En – to – tre – og så …)
Kys hinanden!
Kys nu ham hustyrannen!
Og når De nu kommer hjem til Dem sel’,
husk så på min appel,
så’ den højaktuel!
Ta’ og kys hinanden!
(Så) sti’r barometerstanden.
Og barometret blir stå ‘nde på smukt –
længe efter at lyset er slukt.

McDonald’s [Reklame]

Dette er en fake reklame for McDonald’s. Jeg kan ikke forestille mig den er den eneste af sin art, men jeg har bare ikke set sådan en dims før.

Det er hensigten at få dig til at gå en tur på McDonald’s og eventuelt gøre det til en vane. Det er ikke det dybere formål, men det er den erklærede hensigt. Personligt skal jeg have en rigtig velsmagende BigMac menu og det kan ikke gå for hurtigt. Jeg kan nemlig godt lide fastfood, når det skal være.

Vidste du:

McDonald’s er en fastfood-kæde som blev grundlagt i 1940 i USA af Richard og Maurice McDonald. McDonald’s havde i 2017 37.241 restauranter på verdensplan. De fleste restauranter drives på franchisebasis. Kædens maskot hedder Ronald McDonald.

Reklamen for McDonald’s er ironisk hvad angår mening, men ærlig hvad angår formål. Jeg tror helt ærligt godt at du som forbruger kan se bort fra forskellen på formålet og meningen når du er sulten og kommer forbi McDonald’s næste gang. Du vil nok se bort fra denne, for mig, betydningsfulde sondring og kalde det for en ordleg og eventuelt sende min fake reklame og mig en venlig tanke når du smasker din burger i dig.

Formålet er ikke først og fremmest antikapitalistisk, kapitalismens indvirken på vores individuelle og fælles livsverden er beskrevet i litteraturen, denne indvirken er, realistisk set, et vilkår som vi hver især må reflektere over og selvfølgelig til en vis grad tilpasse os i det daglige. Formålet er derimod “at markere den nyeste udvikling i folkestemningen omkring Wall Street og lignende fænomener”, som du kan læse om mange steder på nettet og i aviserne.