Læserbrev: Kan en kunstner sidde og blive helt underlig af mangel på anerkendelse?

Fiffi Randsworth spørger:

Kan en kunstner sidde og blive helt underlig af mangel på anerkendelse? Jeg har kæmpet længe for at “tage lidt gas på det hele” med de ting jeg skriver. Er litteraturinderkredse ikke bare enormt snobbede?

Morten Hjerl-Hansen svarer:

Nej. Kunstnerisk anerkendelse varmer i tre dage og er vanedannende på den mest sørgelige måde. Arbejdet bærer lønnen i sig selv. Glem aldrig det.

Der var engang en mand der slap hvide mus løs på gulvet i Det Danske Akademi som en protest mod årets valg af modtager af Den Store Pris. Hvis han selv var blevet udpeget til denne ret stilfærdige og konstruktive forsamling af modne forfattere med masser af personlighed var han nok blevet lidt mere afslappet. Det er ikke til at vide.

Du skriver sjovt. Jeg vil bestemt mene at det du frembringer er litteratur.

Men vær vågen. Når man “tager lidt gas på det hele” erklærer man flere ting samtidig: 1. Dem der ikke “tager lidt gas på det hele” er selvhøjtidelige og ingen humor ejer. 2. Der er noget distanceret og dumt i at tro at man kan være “udenfor” det hele ret længe ad gangen.

Det med at hævde at andre ikke har humor er, sammen med at hævde at den anden ikke har haft lidelse inde på livet, en virkelig grov fejltagelse, en fornærmelse som kan være svær at tilgive.

Når det er sagt kan der sagtens være rigtigt at dansk litteratur er fuld af brister som hænger sammen med vores nationalkarakters knap så kønne sider.

En ven af mig sagde engang:

“Pas på din sjæl! Følgere og forfattere af dansk litteratur er fra gammel tid radikaliserede.”

Det kan der udmærket være noget rigtigt i.

Han sagde også:

“Dansk litteratur er en parade af elendige psykiatribrugere.”

Igen noget rigtigt i det, men det er ved at ændre sig.

Til slut vil jeg understrege: Humor er mere højstemt end de højstemteste højstemtheder. Der er en kedelig tendens helt fra gammel tid i dansk litteratur med at forbinde de tre ting alvor, skønhed og højstemthed. Humor anses for let stil som hverken er alvorlig, skøn eller højstemt. Det er forkert.

Kierkegaard pegede på et humoristisk stadie som ligger mellem det religiøse og det etiske. Vi er altså meget højt oppe på den åndelige skala når vi læser og ler. Lykke til.

50 år for to dage siden: Hepse Hvepse

Hepse Hvepse har en doktorgrad i Folk der gik ud af Hørlum Kirke 17. januar 1972, fra universitetet i Wales og har på det seneste kastet sig over bier uden at blive stukket.

Jeg har aldrig mødt en lykkelig

Jeg har mødt folk der sagde at de “da” var lykkelige. Altid dette da. Jeg må have ramt et eller andet, for de er altid sunket sammen på jorden i samme ubekvemme stilling og gentaget for sig selv: dada. Derfor forstår jeg ikke mennesker der jager lykken.

Jeg mener derimod på det bestemteste der er grund til at gradbøje ulykkelighed, det er der mange kærlige og praktiske grunde til, men ligesom lykken kan vi heller ikke rigtig mærke ulykkeligheden. Vi tumler ligesom bare frem hver især, omtågede. Engang imellem er vi forelskede.

Nu magt. Er der ikke noget helt naturligt i at vi ind imellem tager magten over hinanden når nu vores betingelser for udfoldelse er så begrænsede. For at sikre underholdningen. Jeg ved det. Jeg lever i et gråt univers. Derfor er det godt vi har fjantehoveder som doktor Tobias Svovl der kan opmuntre os med værker som “Giv agt, Christiansen! Mænds og kvinders psykiske sygdomme udviser forskellige mønstre”.

Tak for bogen “Giv agt, Christiansen! Mænds og kvinders psykiske sygdomme udviser forskellige mønstre”

“Du ligner ikke et typisk individ fra bogens målgruppe.”

Jamen jeg fik meget ud af den. Da jeg gik i gang var jeg forbeholden. Jeg sad selvfølgelig i sofaen med en fordom om at psykiske sygdomme, herunder vanvid, er kønsneutrale.

“I sofaen?”

Sure røvhul.

“I sofaen?

Ja.

“Hvor meget koster sådan et uhyre?”

6000 kroner.

“Men ved du hvad jeg fandt ud af da jeg havde skrevet bogen?”

Næh.

“At jeg er tosset.”

Men kompromitterer det dit værk med alle dets vægtige observationer, klare analyser og grundige empiri?

“Kalder du det grundig empiri at ligge oven på en ørn?”

Hvorfor ikke?

“Folk elsker ørne. Det var et beskidt kneb.”

Folk elsker alt der flyver.

“Vel ikke imens det flyver?”

Så kan man holde en pause.

Jørgen bor her ikke mere

Naboerne forstod efterhånden at Jørgen var død. “Jørgen bor et andet sted,” havde hun sagt til en begyndelse. Kun Allan var sensitiv nok til at forstå sammenhængen. De andre naboer forstod at Jørgen var død, men sammenhængen forstod de ikke.

“Vi forstår ikke sammenhængen.”

Naboerne stod i en lang række foran Jørgen med høtyve, parate til at lynche ham.

Allan forklarede dem sammenhængen og de gik slukørede hjem.

Allan var så sensitiv at han hele tiden måtte tænke på sine egne ting. Kun lille Jordan savnede Jørgen. Hun havde en barne-høtyv.

Jørgen var der hvor alle popsange forstummer. I et lille mørkt rum med en stol og den forseglede dør knapt synlig i den bronzerede væg. Jørgens ånd svævede over gulvet. “Jeg kan ikke se Jordan men jeg ved at hun må undergå stor smerte nu. Er dette helvede eller dødsriget?”

En fremmed kom til byen og bankede på Jørgens dør. Hun kom ud efter to minutters ventetid.

“Jørgen bor her ikke mere.”

“Jeg bor her. Jeg er Jørgen. Hvem er du?”

“Anne Lise er mit navn. Jørgen.”

Giv mig venligst en lille amerikansk-klingende udtalelse med på vejen

Gorm Godhed: Elementært sjovt. Et uomtvisteligt bidrag til dansk litteratur, som jeg håber vil blive udbygget fremover.

Akker Tilforladelig: Mange perler. Jeg hylede af grin. Alle gode hilsner.

Kærte Hygsom: Modsætningsfuldt indtryk. En rodebutik som ofte er både sjov og viis.

Kaja Behagelig: Sjovt. Spændende at poesi kan udfoldes således. Noget helt særligt.

Klokke Rolighed: Sjovt. God vind Morten.

Disse Morsom: Drønskægt og drøngodt.

Erna Rar: Man skal være vågen i timen her. Under den spøjse overflade er der mange gode frugter gemt.

Dashiel Pæn: Tumultarisk befriende og skide skægt.

Hertug Høflig: Jeg kan godt lide humoren.

Gæster Flink: Skægt og ikke ringe.

Ole Venlig: Vittigt og underfundigt. Fortsæt det gode arbejde Morten.

Zemer Håndsrækning: Tomhjernet ævl. Pragtfuldt.

Fortsæt til “Udtalelser”

Replik til Rune Lykkeberg

Rune Lykkeberg, din optimisme er udepressiv og kærlig og det er al ære værd. Det er en strategi der virker. Flere socialdemokratiske ministre har bidraget med konstruktive kronikker til Dagbladet Information efterfølgende.

Jeg siger ikke at enhver kan ”gennemskue” Mette Frederiksens karakter på baggrund af almindelig menneskekundskab og hendes fejlanbragte handlinger som beskæftigelsesminister i sin tid, men det er tæt på. Politikere skal være *kunstnerisk begavede, filosofisk forpinte, visionære, men, desværre, overtrætte forbilleder der erkender sig selv som vrag*. Mette Frederiksen passer ikke på den karakteristik, lad os være realistiske. Jeg foreslår at Dagbladet Information får en tæller på forsiden der viser hvor mange dage der er gået siden løftet om en reform af førtidspensionen blev afgivet. Der bør også komme en tæller på for hvor længe psykiatrien ikke har været på Finansloven. Der burde måske være en tre-fem tællere i alt.

Vi har at gøre, bedes du tænke på, med en gruppe marginaliserede danske borgere der ikke har kræfter til at tage de traditionelle demokratiske redskaber i brug: At organisere os. At demonstrere. At deltage i debatten. Jeg ved jeg taler på vegne af mange derude i krogene.

De bedste hilsener

Morten Hjerl-Hansen

Ny bog: Direktør Hubert

En teleoperatør der bliver skudt igennem buksebenet da han kravler op i en mast. Romanens grundidé er enkel og ladet med masser af fiffig symbolik. Jeg forestiller mig at denne bog har været vanskelig at skrive. Besværlig. Irriterende at skrive.

Niels Christian Beethoven omgiver sig nu også med positive ting

Dine positive ting stinker lidt.

Ud! Du er ikke en positiv ting!

Men du har spærret døren med positive ting.

Det er fordi jeg er ensom. Skulle det nu være forbudt.

Det er mit klare indtryk at dine positive ting er prisbillige.