Mere eller mindre dikteret af Diana Snifert Anckel

Kettenberg og Major Kyber, to stilfærdige herrer fra middelklassen, kom gående hen ad vejen. De skulle bese en tyfon, et hul i jorden og et overklasseløg.

Kettenberg: “Der er tyfonen.”

Major Kyber: “Der er tyfonen.”

De gik videre.

Kettenberg: “Der er hullet i jorden.”

Major Kyber: “Det har du ganske ret i!”

Deres færd havde nu ledt dem ned for enden af gaden.

Kettenberg: “Der er overklasseløget.”

Major Kyber: “Der er overklasseløget.”

Kettenberg: “Det er sjovt. Vi taler ligesom Snifert Anckel.”

Major Kyber: “Hun har lært os at tale.”

Kettenberg: “Jo. På en måde.”

Major Kyber: “På en måde. På en måde. Der er slet ikke noget der hedder På en måde i min bog.”

Kettenberg: “Du aber efter.”

Ham der kender indvandringens pris er blevet væk

”Hvis vi ikke finder ham, får vi ingen kaffe.”

”Heller ingen kage.”

”Kage? Vil du forklare mig hvad kage er. Nu ingen næsvisheder.”

”Kage er sødt brød.”

Wilmer: ”Kage er ikke sødt brød slet og ret.”

”Wilmer! Lad vær’ med at filosofere!”

”Men hvis vi ikke finder ham får vi aldrig svar på hvor meget de koster det danske samfund.”

Filmidé

En mand der ligner Edgar Allan Poe sidder på jorden i en bomuldsplantage og taler med en stor fisk i et akvarium.

Manden: Hvis du bliver optaget på skuespillerskolen kan du lære mig alle de modbydelige kneb der gør at en skuespilpræstation fungerer. Så kan jeg trække dem fra næste gang jeg ser en film. Det vil gøre filmen kedelig.

Fisken: Jeg er ved at dø, far.

Manden: Har du nogen sinde tænkt på hvad kulde udretter i verden?

Fisken: Hvorfor har du tryllet mig om til en dromedar?

Manden: Folkene på fabrikken.

Sære fyre

Sære fyre. Kredi Tallerken, indehaver af sexbutik i Teheran. Svipser Kirsten, indehaver af souvenirbutik i Jerusalem og Kern Dallabask, ”kirkeejer” fra Vangede. Hvem skulle have troet at disse tre tølpere var blandt 2019’s skarpeste filosoffer?

Souvenirfyren: ”Vi tør se på de folkevalgte politikeres personligheder.”

Sexbutikfyren: ”Vi stiller ikke skarpt, vi kommer ikke med løsagtig tale, men vi fastholder blikket kan jeg fastfrysemig godt fortælle dig.”

Kirkeejeren: ”Ja!”

I er nogen labaner hele bundtet. I må fortælle hvad I har gang i. Hvordan skulle man kunne gøre det Kredi siger? Det er at gå efter manden i stedet for bolden. Sid stille Kern!

Det forhenværende egern

Dit sprog er billedmættet og originalt.

“Tak.”

Men hvad er egentlig meningen med din forfattervirksomhed? Hvad betyder alle dine bøger? Hvad er meningen med livet? Hvorfor er jeg blevet journalist? Hvorfor gror der ikke blommer på et æbletræ?

“Mit verdensbillede er mit menneskesyn og går ud på at der lige siden de første mennesker har været individer der elskede sig selv i deres forvirring. Alle andre var og er balstyriske forstået som umodne, røvhuller, forvorpne, indbildske, magtsyge og latterlige. Det hele på én gang. Der findes kun fire typer medicin mod balstyriskheden; de skal tages samtidig: 1. Samvær med kloge, 2. Filosofi, 3. Livet og 4. Latteren.”

Og du er klog?

“Du er sammen med en klog i dag. Brug resten af dagen på de tre andre ting. Så vil du opleve en lindring hen imod aften. En fred vil komme over dig. Du vil opleve de tre timer hvor du sidder på gulvet og spiser småkager ved siden af din kat som særligt værdifulde. Svarende til at du sidder på en lidt fjantet måde på en bænk i parken og så kommer der én og lægger en tuba i dit skød.”

Er det det folk uden for arbejdsmarkedet laver?

“Ja. Det er det vi alle burde lave. Folk uden for arbejdsmarkedet laller og dovner ikke. At være til er et meningsfuldt arbejde. Hvis ikke der hele tiden er en klog mand eller kvinde i nærheden skrider tingene sammen. Men ordet ‘arbejde’ er belastet. Jeg kan bedre lide ordet ‘leve’.”

At elske sig selv i sin forvirring er din centrale værdi?

“Ja. Der er en barnlighed i det. Der er en ydmyghed i at erkende stykkevist og vide det er det du gør.”

Det lyder for det første frelst på en new age agtig måde og for det andet som noget langt de fleste ikke kan gøre sig håb om at opnå.

“Bingo. De klogeste bliver nødt til at være uden for arbejdsmarkedet. Glem alt om et socialt retfærdigt folkestyre hvis der ikke er kloge i nærheden.”

Men er kloge ikke folk der bor ude på landet som er ækle hekse der skal brændes?

“Hahaha. Du har en pointe der. Sandheden er ilde hørt. Men de fleste hobe nøjes med at smadre vinduerne og stoppe skorstenen.”

Civiliseret.

“Kram løs. Kram løs.”

Du har udvist den helt store empati i dag på dit arbejde i en bemærkning om de seneste dages terrorangreb?

“Ja. Jeg ved virkelig ikke om det var empati. Jeg synes ikke jeg var chokeret nok efter mine egne standarder og i forhold til det billede jeg har af mig selv og min etik, hvad der egentlig kommer ud på det samme, jeg er jo en rar fyr, ved jeg. Ved du det?”

Ja. Jeg kender dig ikke, men du virker usædvanlig meget til den gode side. Jeg får næsten lyst til at give dig et kram.

“Kram løs. Kram løs.”

Ahhh.

“Åh, det er dejligt.”

Produceren: “Hør, hvad sytten laver I to?!”

Det er privat!

“Det er privat!”

Tak for et helt usædvanligt dejligt kram. Det er sjovt. Jeg tænkte på noget andet.

“Det er sjovt. Det er det. Det er overraskende.”

Jeg tænkte på at magten er sød. At det at være en socialt uretfærdig politiker ikke umiddelbart indebærer, at man kan mærke folks retfærdige indignation. Det er andre ting man står i forhold til.

“Ja. Opmærksomheden er et eller andet andet sted, væk fra jorden og realiteterne.”

På en måde ja. Det er spøjst.

“Det er spøjst du tænkte på det. Jeg troede ikke du var så klog som de gamle sætninger.”

De gamle sætninger?

“Veni. Vidi. Vici. Jeg kom. Jeg så. Jeg sejrede. Den slags. Ordsprog. Latinere.”

Ingen er vel helt så klog som de gamle sætninger. Men der er vel et overskueligt antal. Så hvis man lærer dem alle sammen og kombinerer dem kreativt på nye måder så kan man vel godt sige, at man er klogere.

A propos fantastiskhed

Uperfekt er så nedtrykkende et ord at hæfte på mennesket. Hvad med fantastiskhed. Jeg møder sjældent nogen der ikke er fantastiske.

Kontrasten mellem at være på en gang fantastisk og samtidig være dybt usikker. Det er helt klart en kontrast som har præget mit liv. Det er en enormt komisk og elskelig kontrast og optik!

I The Other Newspapers tekster er der ikke andet end dig: din humor, din sprogfornemmelse, din koncentration, din lyst og din dannelse, kort: din fantastiskhed. Den form der altså er tale om er baseret på at disse fem bestanddele af dit fantastiske dig, såvel som dit jeg, bliver adresseret, taget under behandling, kan man sige, først og fremmest af “mig og mine indfald”, sekundært af det der står.

Jeg er mere interesseret i din evne til at komme godt igennem mine artikler end i at lave en markør af afgrænsethed eller afrundethed. Jeg kan på den anden side godt lide at læse digte med en stram form og høre dem læst op, for det er den slags digte velegnede til.

Hvis der ikke var denne dejlige fantastiskhed, som Walt Whitman opdagede, ville læsning af skønlitteratur være en kedsommelig affære uden udbytte for nogen i det hele taget.

“Jeg forstår sandelig godt Kafka”

Det skal jeg lige love for du gør.