Ny bog: Gas Niemutt

Nede på havnen sidder den unge fyr Glorvinde Salling og glæder sig over at være hypnotiseret. På teatret er der stille mellem kulisserne. På hospitalet er kirurgen hvis religion ikke direkte opererer med tilgivelse i gang med madrassen under den unge kvinde Sylvia Beckfode hvis sygdom lykkeligvis er banal. Det føles godt at være hypnotiseret. Dejligt aflangt.

Der er nogle spændende krydsklipninger med i begyndelsen af din nye roman.

”Tak.”

Men så er det som om man bliver klogere på hvad der foregår.

”Tak.”

Hov. Du behøver ikke takke for at jeg er blevet klogere.

”Hvad gjorde du da du blev klogere?”

Jeg købte et par nye briller og et rædselsskræmsel.

”Hvad er et rædselsskræmsel?”

Jeg har nemlig ikke fået leveret det endnu.

”Nå, sådan.”

Ny bog af Gyvel Slikmund

Ud fra den monumentalitet der langsomt men sikkert tegner sig for mit blik under læsningen af Gyvel Slikmunds roman er det nærliggende for mig at tro at forfatteren er interesseret i at blive en autoritet af typen ”Genial Forfatter” og de mange andre områder som dette område rummer og leder hen til i kraft af små gule veje der går under samlebetegnelsen Roskildevej. Det virker lidt småpinligt at Slikmund gerne vil være en autoritet når hun også er forfatter. Ikke sandt? For mig gør det. Jeg har set det usynlige blod som det kulturautoritære kulturdanmark har på hænderne for jeg har set det hele i øjenhøjde.

Er det ikke sådan at overfor form står viden? At de er i opposition?

”Nej. Det sludder kan jeg ikke affinde mig med.”

Danmarkshistorien: For 40 år siden sov alle i samme værelse (og værelse er et lidt fjollet ord)

Man sov altid på førstesalen. Så kunne man let bevæge sig ud i æbletræernes kroner hvis søvnen blev for træls. Soveværelset havde skrå vægge. Inderst lå munkene, så kom kongerne, dernæst springerne og yderst børnene, der hele tiden rullede ud.

Jot Lapsen: ”Hvis vi siger til hinanden på fransk eller et andet latterligt, uforståeligt sprog at vi godt kan lide hinanden, så er det godt nok.”

”Jeg ville ønske Henrik var et verbum.”

Hvilken handling ville der da være tale om?

”Der ville ikke være tale om noget som helst, din idiot!”

Ro på. Jeg er bare en ganske almindelig journalist.

”Du har fire par briller på.”

Jeg har disse briller i panden.

Professor spørger modigt: ”Er cool mennesker ligeså dulmende som de selv tror?”

”Engang imellem får et menneske der ikke er cool lov til en helt masse. Verden bliver deres drivhus. Ingen opdager det. Kun når vi lytter til Bob Dylan.”

Erland Brøbækker ævler løs. Jeg skænker mig en kop te. Erland Brøbækker hugger den ud af hånden på mig, dykker hånden ned i den og fremdrager en større perle.

”Jeg er ikke professor for ingenting.”

Fjollet råd fra legendarisk prædikant: “Søg sagte”

Kunne du ikke have fundet på noget med lidt mere tyngde i?

Improvisation indenfor ordkunst

“To blå lopper?”

“Helt ærligt, jeg har ikke fantasi til at forestille mig de to lopper du beskriver.”

Da Robert ikke kunne finde ud af om Sol-Kjeld var en fin fyr var kun indtil nu

Det var kun i 60 år du gik rundt om dig selv i en angst-pøl, tillykke!

”Jo tak.”

Hvordan fik du ind i knolden at andre mennesker ikke er overvældende?

”Jeg lærte det af Skørbug og Doktor.”

Jeg ville nemlig godt lære lidt af Skørbug og Doktor.