Forsker: “92 procent af menneskets verden består af syner og tankeforstyrrelser”
Men hvorfor møder du op med et knust bakspejl?
“Jeg ville høre hvad det var.”
Det er som sagt et knust bakspejl
“Så kan vi godt lægge det væk.”
Men hvorfor møder du op med et knust bakspejl?
“Jeg ville høre hvad det var.”
Det er som sagt et knust bakspejl
“Så kan vi godt lægge det væk.”
[Prøv at se lidt forskræmt og sårbar ud. Kig nedad til højre, mens du tænker på noget sørgeligt og mildt stressende. Bliv i tilstanden i fem sekunder og virk derefter som om du mister koncentration i forhold til den fysiske virkelighed og du bliver lang i blikket, afslappet og drømmende. Efter ti sekunder skal du lukke øjnene kortvarigt og åbne dem med et nyt blik som om du ser ud over havet med et koncentreret blik som en ung, årvågen måge. Altså: Stress->Drøm->Måge. Prøv!]
“Jeg har altid håbet på at finde ud af hvordan mennesker der foretrækker klassisk musik tænker og er indrettet.”
Så er du kommet til det rigtige sted. Den Anden Avis.
“Ja. Det mener jeg at kunne fornemme.”
Fandt du så ud af det?
“Ih nej. Ih nej da.”
I 1100-tallet finder man ud af at jorden er ond. I renæssancen, 400 år senere, finder man ud af at jorden er rund. Og i 1960’erne finder man ud af at den er god. Bliver man ikke nogen gange lidt forvirret som historiker?
“Nej.”
Hvorfor om jeg må spørge, ikke?
“De forskellige udsagn om jorden afløser hinanden.”
Hvad er jord egentlig?
“Nedbrudt organisk materiale.”
Vil det sige at jorden nu må betragtes som nedbrudt organisk materiale?
“Nej. Jorden er stadig god.”
Hvad betyder det?
“Det betyder at man kan spise den som en frugt.”
Vi kender alle til dæmonisering, følelsesmæssig oprustning imod et andet menneske og deslige, som alt sammen er noget stads. Men hvad vi ikke ved er at man i 1953 kunne opbygge en hel mytologi omkring en anden, hvis havde magten til det, ved hjælp af hemmelige udsagn som “Kalle spilder”. Derfor ved vi det heller ikke nu. Og det på trods af, at jeg netop har fortalt det.
En læser spørger ivrigt: Er det rigtigt at begrave en død kylling i en papkiste som det tager cirka en time at lave?
Morten svarer ligeså ivrigt: Nej. Det er forkert. Ja, det går jeg stærkt ud fra det er.