Elona Chok Skovbrand: “En rigtig mand kan charmere sig selv”

Det er med et lille smil på læben han tager imod Den Anden Avis’ 16 medarbejdere. Vi tager plads rundt om i caféen. Så kommer det til en skudveksling. Mamre Tertalk hælder øl op i sit glas. Situationen er lettere kaotisk. Han trækker på skuldrene. Udenfor vinduet flyver en fugl forbi i en fuldendt vandret linje. Han smiler ned i bordet på en George Michael agtig måde, da jeg, fuldkommen uden bevidsthed, opdager at hans smil slet og ret er ubeskriveligt, også for mine kolleger. Det indrømmer de efter tur. Da den næstsidste, han hedder bare Gvoof, har indrømmet det, dør han. Så kommer en skov ind i lokalet, men opdager at den er 900 gange for stor og forsvinder ud ad døren med en andens jakke. En der bare siger hum hum. Nu er hele bordet oversvømmet. Der løber øl ned på gulvet som breder sig i en sø. Jeg sidder pludselig med en fornemmelse af at vi er afveget fra manuskriptet. Fornemmelsen hedder Iben. Jeg får sådan en lyst til at forelske mig i hende fordi jeg får sådan en medlidenhed med hende fordi hun er socialt kluntet og usikker. Pege på døren ud til hendes verden ved hjælp af 1000 kunstværker som jeg elsker. Mamre Tertalk har fået samme idé og har tilmed fået en idé mere som er at score hende ved hjælp af sin berømmelse. Jeg har gjort ham berømt. Jeg har skrevet 4000 artikler om ham. Mamre Tertalk er sikkert også  socialt kluntet og usikker på sin egen lidt hemmelige måde.

Din far var dybsindig?

Mamre Tertalk dør. Det begynder at minde lidt om The Catcher in the Rye.

Jeg henvender mig til stumtjeneren, som også har fået lyset tilbage i øjnene. Jeg prøver at se hvor mange bryster jeg i grunden kan se, drejer mig rundt og får et par kolossale babser i ansigtet. Det har udviklet sig til en seksuel version af en spændende Anders And historie med mig i hovedrollen og mange der bevidner det banale optrin med mig der støder den ind og trækker den ud.

Jeg drømmer mig tilbage til dengang jeg sad imellem to æbler.

Så kommer den sødeste lille falk gående ind i lokalet.

Ser du alt, lille falk?

Falken viser mig en tegning lavet oven på et mønster.

Hvem er det?

Ny bog: Floden

For mig er det afgørende at læseren ikke går glip af de tre overordnede og ganske originale handlingselementer som, omend sjusket og med over 10 stavefejl, præsenteres i bogen. I de fleste andre anmeldelser er jeg tilbøjelig til at ”forglemme mig” i denne henseende. Med vilje og fordi der findes karseklippede mænd.
En flod kan opfattes som en metafor for en vej, omend den traditionelt opfattes som mere våd. På vejen kan vi støde på en ko. På floden kan vi ikke støde på en ko. En flod er ensrettet hvad angår strømforhold. Ligeså en ko. En ko kan tændes og slukkes via kontakten i spidsen af højre horn.
I starten af nærværende bog ankommer to døde murere med fly til Danmark. Efter en nogenlunde bekvem rejse, dog med nogle besværligheder med at puste deres nakkepuder op, ventilerne svupper hele tiden ind, udveksler de telefonnumre og driver planløst rundt i deres middelklassetilværelser med alle de pligter vi som læsere vil kende til fra mere kedsommelige bøger på markedet.
I tredje del vender vi tilbage til floden som læseren nu ser på en ny måde. Det bliver klart for læseren at en flod kan opfattes på andre måder end vi normalt er vant til. Den særlige finesse ved at bruge umlaut i bogens sidste sætning over samtlige vokaler giver det ekstra pift som jeg er vant til fra lignende bøger. Jeg tror der vil være en personlig guferkendelse for alle der når igennem bogen. For mig var den at ordet ”forklare” næsten udelukkende kan anvendes skurkagtigt.

[Originalmanuskript i formatet 2 gange A5, indrammet samlet, signeret “MHH”, velegnet til pænere toiletter, kan købes for DKK 4000. Henv.: elsea81@gmail.com]

Ny bog: 200 skilsmisser

Kanda og Pandas skilsmisse begynder med at Panda har en affære med den langt ældre festarrangør og limpind Slyngel Bagvendt. Panda beroliger Kanda med at fællesskabet med denne herre ikke udelukkende er seksuelt, men tillige åndeligt, eftersom Slyngel viser hende al sin kunst og deler sine kunstoplevelser med hende i den hensigt at opdrage hende til livet med sin oplevelsesentusiasme og præcise ord omkring sin oplevelsesentusiasme. Kanda taber underkæben og får rynker i panden da han hører om den runde mand. Panda går ind til denne oplevelsesomgang med en vis interesse og forklædt som skiftevis brev og murer. Hun synes Slyngel er til at holde ud at høre på mens han snakker under filmen med små ledetråde til hvorfor det er så godt det der. Kanda på sin side er smuk når hun ligger under edderdunsdynen, men hver nat når hun har været varm bliver hun, som kun kvinder kan gøre det, forvandlet til en bjørn. En nat mens Slyngel sover hopper bjørnen ud af hoveddøren og løber tilbage til Kandas barndom til netop den dag forældrene spillede kanasta foran hybenbusken mens de kastede hyben op i luften. Hun taler med forældrene på bjørnesprog og forsøger at sælge forskellige småting hun har lavet. Da hun vender tilbage til Slyngel, der ligger sammenrullet som et tæppe foran ovnen er det med en viden om ferskner.

Forfatteren foretager behændigt et sceneskift tilbage til hjemmet. Derhjemme bliver Kanda og Panda mindre og mindre. Tilsidst kan de skjules under to paraplyer. De er blevet venner igen, kærligheden er genopstået men ikke i kraft af men formedelst.

Bogens udgangspunkt er at ingen kan tillade sig at være det mindste berørt af en skilsmisse med mindre der indgår hatte. Hatte er den egentlige fjende hvorfor bogens ryg er forsynet med rigelige mængder bly så læseren kan sammenpresse eventuelle hatte der måtte ligge på bordet under læsningen.

Jeg synes det er mærkeligt at forfatteren slikker på samtlige de kvinder der er blevet skilt. Hvorfor? Svaret får læseren først i det utålelige kapitel 18.

Ny bog: Doktor Snor

Dette er en fabelagtig bog. Den handler om en læge der altid har et stykke snor liggende på skrivebordet. En stærk konkurrent til statussen af hovedperson udgøres imidlertid af noget sukker, for, som der står i bogen, sukker er et materiale man ikke tager fejl af. Jeg skal her forsøge at genfortælle en passage hvor sukkeret kommer gående på vejen forbi et hus i Kvanle på Djursland, for jeg kan ikke se noget perspektiv i at anmelde en bog uden at genfortælle, med mindre bogen drejer sig om papirarbejde.

Jeg skal huske at indskyde at sukkeret bevæger sig i små fremstød, som bogen kalder “tøf”. Forfatteren kalder det noget andet, han kalder det for “møf”, men denne uenighed ophørte i 1999 hvor forfatteren får katar og må lægge sig på maven i en hel time.

Bogen siger møf, sukkeret siger pøf, huset er paf og sagen er bøf. Bogen starter mildt som en lille hvirvel i en kop the. Men da lille Kathrine optræder hyppigere og hyppigere på siderne og ender med, selvfølgelig på side 33, at blive inviteret til at blive stående som en slags stumtjener ved hoveddøren ind til det rum hvor det meste af handlingen foregår, stiger tempoet lidt og snoren lyser svagt.

Sådan var det med lige ham

Han blev kendt som manden der ville mange ting. Folk i offentligheden måbede, da han ville ud på en rejse.

“Hvem tror han han er?”

“Sådan at tage sydpå mens vi andre slæber og går ind i ting.”

“Ting i rollen som store forhindringer.”

“Selv ting med affektionsværdi.”

Han forstod hverken deres indvendinger eller associationer:

“Mælken i Mexico smager grimt!”

“Kan I to lurifakser ikke lade være med at name-droppe alle mulige tumper”

Lennon og McCartney overfor hinanden med hver deres guitar for 50 år siden. Enert Kvæde spørger: Blev de ikke forvirrede, når de tænkte på storheden i det de foretog sig?

Balbo Faxe svarer: Nej. Ligesom et væsen der ikke har en rod i jorden ikke er forvirret over at kunne gå frit rundt, var de to ikke forvirrede.

Enert Kvæde spørger videre, nu lidt insisterende og træls: Men kunne man slet ikke fange lidt forvirring i deres blikke?

Balbo Faxe svarer tålmodigt: Du spørger forkert.

Enert Kvæde: Lad være med at være Wittgenstein-agtig.

Balbo Faxe: Jeg har skrottet Wittgenstein.

Enert Kvæde: Lad være med at være selvhøjtidelig.

Balbo Faxe: Hvad mener du?

Enert Kvæde: Man kan ikke skrotte en filosof af Wittgensteins format.

Balbo Faxe: Wittgenstein er ikke særlig iværksætteragtig.

(Redaktøren: Kan I to lurifakse ikke lade være med at name-droppe alle mulige tumper.)

Jeg har vist været så “pudsig” at jeg har glemt at fortælle historien om Nellie Puds der aldrig troede hun kunne gøre nogen lykkelig

Der var engang en mand der trodsede al logik og købte en is til en ældre rigmand. Bagest i køen stod to roligans.

Reddet af månen

Cirka 1000 danskere bliver hvert år reddet af månen der ifører sig et menneskes skikkelse. Mærkelig nok ikke svenskerne.

For ét sekund siden blev du reddet af månen?

“A’hva’?”

For omkring 18 sekunder siden får du en god lang krammer af månelånen.