Øhm.

Nu siger du én ting.

Ja.

Cornflakes?

To ting så.

To.

Tre.

Tre mennesker?

Ét menneske og to cornflakes.

Flake 18?

19.

Jeg tilbyder dig en enkel og hæderlig smutvej til civil ulydighed *her*, der går stik imod den vækstideologi som har forarmet en femtedel af danskerne og du beskylder mig ved din vægren for at være narcissistisk, selvpromoverende, latterlig. Det er dit problem og jeg er sur på dig. /mhh

Din mor og jeg er forskellige.

Hvordan er du?

Jeg er sådan en type der hænger Jesus op på væggen.

Det er pænt af dig.

Det er usædvanligt i vores tid.

Vi står et offentligt sted.

Det er en detalje, min kære ven.

De kigger på os.

Kigger?

Kigger.

Jamen du glemmer min underbevidsthed.

Det er bevidst.

Ok så, men du glemmer at det oftest er mænd der gør sådan.

Køber 10 fiskestænger for 400 kroner?

Hænger Jesus op på væggen.

I mænd hænger mig ud af halsen.

Du er lige blevet kritiseret.

Jeg er lige blevet.

Ikke blevet.

Blevet.

Blevet er noget andet.

End hvad?

End det der netop overgik dig.

Det er noget grimt tøj du render rundt i.

Det her er frustrerende. Googlingen NKT gav mig en Wikipedia artikel fyldt med dejlig erhvervshistorie og heldigvis også navnene på bestyrelsesmedlemmerne. Det var imidlertid ejerne, først og fremmest, jeg var ude efter. Hvem ejer reelt dette milliardforetagende? Googlingen ”NKT ejerforhold” gav mig intet andet end links til blandt andet en suspekt hjemmeside ved navn finans.dk der var fyldt med blåøjet pladder om problematiske topchefer der jogger i spinaten, men jeg fandt hurtigt ud af at NKT er et aktieselskab. Men hvem ejer aktiemajoriteten? Medarbejderne? Alle mulige grådige neoliberalister? Jeg vil have svaret og jeg vil have det i morgen ved at henvende mig venligt til skranken i hovedkvarteret. Googlingen ”NKT aktier” gav mig et nydeligt link til noget der hedder Saxo Bank hvor små fisk kan sidde og lege at de ejer en bid af den store pulserende verden. Men jeg ved godt at den virkelige verden ejes af nogle ganske få.

Min plan for morgendagen ligger fast. Jeg forventer i løbet af den kommende uge at lægge et vellignende portræt af mig selv ud på othernewspaper.com stående med et brev i hånden til den personlige hovedaktionær samt et brev til bestyrelsesformanden for NKT, hvem det så end er. Det er nemt at finde ud af. Hvis hovedaktionæren er en amerikaner, hvad min seneste googling faktisk tyder på, er jeg bedøvende. Jeg taler og skriver et udmærket engelsk.

Jeg glæder mig til at præsentere billederne af mig selv og de to breve her på othernewspaper.com, samt deres ordlyd. De bliver nemlig ledsaget af en knap hvor enhver, i solidaritet med medarbejderne hos NKT, kan trykke, hvorefter jeg bliver notificeret og sender samme brev igen-igen til henholdsvis aktiemajoritetsejer og bestyrelsesformand.

Selvfølgelig kan denne simple funktionalitet Tryk->Notifikation->Send-brev-manuelt delvist automatiseres, men det venter vi med.

Vær rolig derude. Dette handler ikke om dialog og at lære lidt om aktiemarkedet. Vi ved godt, de er grådige.

Jeg er ikke rolig. Det er beskæmmende, for mig der er vant til at gå kærligt, forsigtigt, seismografisk til værks, at denne kamp lader til at være uden nuancer af nogen slags.

Elektriske hilsner

Morten

Lovgivningen beskytter kapitalisterne i form af ejere af og bestyrelsesmedlemmer i de private virksomheder gennem forbud imod massemails til de pågældende samt oplysende massemails til medarbejderne, samt ved at forbyde injurierende omtale. Det sidste er et ømtåleligt område hvor der er flere filosofiske nuancer som lades ude af betragtning fordi vi selvfølgelig beundrer og respekterer de der lukrerer på vores stressende arbejde. Nej, vel! Fysiske breve er paradoksalt nok tilladte. Dette viser med al ønskelig tydelighed at dansk lovgivning er kapitalistisk. Endvidere er det sådan at magtkritik ofte strander i ekkokamre hvor frustration, selvretfærdighed og sleskhed råder, fx i kommentarsporet på information.dk eller i form af uniformerede kommentarer på Twitter. Min anbefaling er lovligchikane.dk, en hjemmeside der, som titlen indikerer, har til formål at chikanere selvsamme ejere og bestyrelsesmedlemmer på lovlig vis. På rimelig vis. På ordentlig vis. Med lov skal land bygges. Og med lov skal kapitalismen såvel som nyliberalismen nedrives. Vi kan ikke forlade os på at de kloge vinder. Vi kan ikke tro på at ændringerne skal komme ovenfra. Vi skal ændre folks forestillinger om hvad medarbejderejerskab indebærer af håndfaste goder for almindelige mennesker.

lovligchikane.dk

Enhver skal kunne indtaste navnet på et bestyrelsesmedlem eller en ejer af en privat virksomhed og tilføje en bemærkning om virksomhedens forhold. Dette er ikke imod persondataloven, da disse informationer i forvejen er offentligt tilgængelige.

Enhver skal, i eget navn, kunne eksekvere afsendelsen af et fysisk brev med en chikanerende protest rettet til en konkret ejer eller et konkret bestyrelsesmedlem.

Enhver skal kunne se et fotografi af en frivillig fra lovligchikane.dk der står med det fysiske brev før det smides i postkassen.

Et arbejde foreligger

lovligchikane.dk findes ikke og det er et samfundsproblem af de mere bemærkelsesværdige. Jeg skal gerne sende de første fysiske breve ud, men jeg kan ikke overkomme at programmere længere. Jeg skal også gerne stille othernewspaper.com til rådighed for private initiativer i denne ånd.

I tillid, i glødende tillid

Morten

mortenhh@gmail.com

Jeg rækker Hubert et snebrød *). Han gufler det i sig. Men i en parallel virkelighed står han bare og ser på mig. Han glaner udtryksløst. Jeg oplyser Hubert om dette sagsforhold. Hubert går hjem til sig selv. En afstand på to kilometer. Den falske Hubert fra den parallelle virkelighed bor i nabohuset. Jeg noterer ned i min blok. To kilometer. To huse. Jeg spørger mig selv om dette er en tilfældighed. To og to. Fire. Jeg skriver et firetal ned i blokken. Jeg skriver fem ved siden af. Efter fem kommer seks. Hubert kommer tilbage, ser på blokken over min skulder. Vi sætter begge i løb i modsatte retninger og standser brat op da vi er præcis 11 meter fra hinanden. En gul fodbold ruller ind på scenen. Vi står virkelig på en scene. Scenen forsvinder og vi befinder os på en steppe, nær en oase. Den falske Hubert dukker op og går langsomt og i største ro hen imod oasen. Pludselig rejser en gejser sig over oasen. Vandsøjlen når helt op til himlen. Det plasker ned over os. Vi bliver gennemvåde af det lunkne vand. Jeg kan intet se. Fra vandet hører jeg et voldsomt skænderi mellem den falske og den ægte Hubert. Kærlighed strømmer ind fra alle sider og dækker vores fødder. Gejseren stopper. Vi står i en varm dis alle tre.

*) Snebrød er den politisk korrekte betegnelse for et finskbrød, dog er det, som regel, lidt koldere.