Der var engang en konge som var blevet tryllet om til syv æg af en from mand der sagde sådan: “Dudalum dudalum!” Dette var just ikke at regne for sortekunst, men metaforisk hensyntagen, for den omtryllede havde vist tegn på usamlethed og befandt sig alt bedre i sin nye tilstand. En aften blev det forskrækkeligt vejr i den egn hvor slottet var og kongen pikkede på indersiden af køleskabsdøren med sin stok og fik dermed tilkaldt hovmesteren Herkules Strømholt der blev sendt ud i den omgivende by for at tegne kruseduller på ryggen af de syv vægtere. Nøj, hvor det krattede! Herkules havde imidlertid glemt at lukke slotsporten efter sig og en fattig pige sneg sig ind med en mængde små spejle som hun stillede op overalt i slotsgården. Da Herkules vendte tilbage blev han så betuttet at han ægtede pigen. Brylluppet varede i syv dage, kongen var med, men da vægterne råbte op og skabte sig blev de ført bort og lagt i en pøl.

Substans er noget ganske andet end at have formen på plads. Formularer gælder ikke som intellektuel valuta og følgelig er fortærskede former som kronikker, essays og afhandlinger tomme og uden betydning. En vågen person ser sproget i sig selv som fyldt med formularer kaldet sprogspil, uregerlige gnister af blokeringer for sunde og sandhedskærlige tanker. Sproget må sprænges før det når at bundfælde sig i jammerlige levebrødstirader. Sproget må tæmmes med dets egne våben, tomhedens forblændelse må angribes med kølighed, kærlighed, ekstase. Selvtillid er vor tids største løgn. Vi mister alle som en orienteringen og overblikket ved mødet med nye ting, nye indsigter, dette er forklaringen på de pseudointellektuelles arrogance overfor de små i samfundet. Hvorfor besudle de fucking 20 procent af danskerne der knapt ejer deres eget tøj med selvsmagende bavl fra skvatmikler der ikke kan røre ved en rystepudser uden at bævre som et espeløv.

Små personligheder efterstræber den tvivlsomme form for selvtillid som mest ubesværet tilvejebringes via socialt konstrueret øregas, hvad enten der trækkes på omverdenens hykleriske og forkrøblet-lammede bekræftelse, klubmedlemskaber eller deltagelse i uhæderlige arbejdsaktiviteter. Sådan er det bare, men det er for kunstigt for mig.

Kald en spade for en spade! En kronik, et essay, en afhandling er i bund og grund kognitive øvelser der har potentialet til at stimulere dem der har noget mellem ørerne. Absolut ikke mere. Intellektuelt arbejde er anderledes. Intellektuelt arbejde er ikke overbevisende men kubistisk-symfonisk.

See, Græs er eet underligt Materiale! Engang for længe siden boede der Firsindstyve Børn i een Lund uden Moder og Fader, som boede forskjellige andre Steder, heriblandt på Kos udi Grækenland. Lunden var beliggende nær den Stad Paris og her gik det løierlig for sig! Een skiønne Dag kom een gammel Knap vandrende langt derfra i sine egne Tanker. Børnene elskede Knapper og vidste intet andet Raad end at morse til den med een Tællepraas, men den gode gamle Knap rynkede på Næsen og sagde “Jeg gjør just hvad jeg vil, min Vilje skal ingen knægte med nogenslags Morseapparat, selv hvis Børnene kastede een stor Steen over mig og jeg maatte gaae rent i Stykker tænker jeg dog mit og vil hvad jeg vil uden at jeg reent ud veed Noget i det heele taget!” Dens videre Tanker paa denne ensomme Færd vil vi reent forskaane vor Læser for, da man vil see at her gjaldt Talen een baade pudsig og forunderlig Knap der vrøvlede sit. Nu hændte det at Børnene lavede en Knapven som drog ud og blev Perlevenner med vor første Knap og det var een Lyksalighed at bevidne deres Philosophiske Omgang fra behørig Afstand saa deres floromvundne Talestrøm ikkun naaede os. Nu hændte det at een liderlig og kiedsommelig Værtinde fra DR’s Radioprogram Knaldromaner kom gaaende imod dem paa den samme Vei. Det var hen imod Aften. Den unge Dame var just aldrig blevet korrigeeret, taalte det heller ei og hun var alt for tilbøielig at rose sig Selv gennem at rose Andet selv om disse ting vare Bagateller eller allerede Kanoniseerede Skrifter udi den skiønn Litteratur. Just som hun passerede de to Knapper skeete der Noget i det en forfløien Humlebi landede i hendes Tornyster. Da maatte hun Raabe høit og veedholdende. Knapperne havde på deres lange Færd seet meget der var alt gaadefuldere og tog ingen Notits og dermed hændte det at de naaede et Herberg med egen Indgang. Men dermed var det ikke giort med Damen som diskreet østerbrokulturradikalt og ganske utilbørligt halsede efter vores to Venner der smækkede Døren i foran hendes Snude ret som hun naaede dem! Ved Skranken sad en gammel Stabejds og pillede Næse bag en Skiærm indrettet til samme Formaal og Knapperne anbragte to Figner foran den gamle hæslige for at præsentere ham for det de kaldte Bussemænd fra Indien. Saa tog et mimisk Skuespil sin Begyndelse, Knarken formelig dandsede op ad Trappen og vendte tilbage med Frugter, Mandler, een sød Suppe, flere Skanker der brusede af Fedt, een Bog af Joakim Garff, een Kurv med Æbler, farserede Fugle og røget Kost fra Havet. Knapperne blev anvist Plads i Krostuen og bøvsede af Lykke da den sidste Orange var sat til Livs. Ved Morgenens komme stod et Hølæs med de deiligste Retter, i stedet for Hø, i Gaarden. De fik Beskeed på at kiøre Læsset til Lunden og Børnene bleve glade for den varierede, spruttende og spændende Mad, for de vare nogle skarpsindige Starutter!

Hvor der før var mose var der nu kun en brusende flod. Tage kunne ikke fatte det. Han stod med åben mund.

Vores måde at tænke uddannelse i Danmark er blevet en sortsprukken, svovldryppende mørkets kult omkring de nydelige. Jeg har set dem på humaniora og jeg har set dem på samfundsfag. Mage til dukse skal man lede længe efter. Ignoranter! Det eneste de præsterede var at gange med to. Nemlig gange deres befængte pænhed med to. Dividere deres klækkelige løn med to gider de ikke høre tale om, men jeg er Morten og jeg hader pænhed.

Den herskende mentalitet i forhold til uddannelsesområdet i Danmark frakender reelt dem der er vokset op uden rige perspektiver og store forventninger menneskeværd. Vi lefler for normalitet i Danmark. Utraditionel tænkning bandlyser vi ved at frakende medicinerne og samfundsfagene et filosofikum. Statskundskab er et let studium. De rige har fået det alt for nemt og har ikke en hatteblomst interesse i at folket kommer til kassen.

Find dog på et nyt ord for mønsterbryder. Giv en arbejdsmand lov til at tage en studentereksamen drypvist, når vedkommende orker.

Jeg har sådan brug for mine illusioner og savner inderligt at være ung og tiltrækkende.

Der er ikke noget jeg kan sige til lige det.

Jeg tør end ikke at gå i rette med nogen længere. Det skræmmer og overrasker mig.

Det overrasker også mig, men det skræmmer mig overhovedet ikke!

Jeg er blevet ældre. Jeg er blevet ældre eller også er jeg ikke mig mere. Eller begge dele.

Det er nok en af delene.

Vi er endnu ikke nået dertil hvor vi ser vores egne fejl i forhold til hvordan vi har behandlet hinanden.

Nej, men ovre hos Markussens er de kristne.

Hvad tror du det indebærer?

Jeg synes Markussen er fin. Han laver sjov med sin kristendom.

Hvad mener du?

Han tager billeder af sig selv i dyb bøn.

På Instagram?

Jeg sender ikke denne klage, som du kalder den.

Er du ikke præst?

Nej. Ikke i denne sammenhæng.

Men mine børn tror de er store kunstnere.

Vil du købe lidt peber?

Nej.

Bare en håndfuld?