Kærlighedens askehob.

Er det nu så slemt?

Jeg er slem til at efterspørge egenskaber hos andre mennesker som de ikke ejer og bebrejde dem det.

Men du står inde i skyggen. Kom med mig ud i solen.

Jeg er meget bekymret.

Sådan virker du også på mig. Du virker ret ofte ked af det.

Jeg er ikke så god til at vise glæde når jeg bliver elsket.

Du ser trist ud. Du ser altid trist ud.

I den forstand kan man sige at jeg ikke ved hvad kærlighed er. Eller at jeg ikke ejer kærlighed, men et rungende malm og en klingende bjælde i stedet.

Holder du ikke af mig?

Jeg har ikke tænkt på dig i dag.

Du skal tænke på mig. Vi skal ud i solen. Kom!

Jeg ved det ikke og er i grunden ikke interesseret i denne viden. Jeg romantiserer nok kvinder fordi jeg kender Else og vil egentlig helst blive i min uvidenhed.

… ingen orker at forholde sig til den slags passivt-aggressive pseudo-medfølelse.

Han er ikke medlem af de helliges samfund. Problemet er at ingen kulturjournalister ønsker at interviewe ham. Det er fordi han definerer tidsånden og den pagt fristes de fleste til at opretholde udad- og indadtil. Hykleri. Hvis han var en radikal person og tænker, hvilket jeg smykker mig selv af at være, søgte han imod dens modsætning tilforladeligheden. I stedet søger han suppe. Endeløs suppe.

Tager man livtag med noget så ufatteligt banalt som tidsånden er man populist i sværere og mere bekymrende grad end Trump og hans ligemænd fordi vi er inde på det åndelige domæne. Tidsånd er bare et ord. Dets betydningsindhold er næppe over 40 procent.

Jeg vil tro at Knausgårds holdning til noget så kontroversielt som statsfinansieret dødsstraf er kernesund. Jeg har set en fyr i Korsør som havde to børn. De så eddermame ikke godt ud de børn. 5 og 3. Værsgo’. Den fyr burde have en sprøjte med gift.

Tilgivelse er et personligt anliggende og ikke et statsligt. Lad alle de skandinaviske krimidrømme koge, men lad dem tillige koge over så vi ser sandheden.

En vis ærefrygt omkring kærlighedens virkninger burde vi kunne skimte ude i kulturlandskabet. Men der er udelukkende Knausgård. Kærlighedens virkninger er lige så vigtige som kærlighedens gerninger. Kærligheden udretter ting. Vi kan kun se fragmenter, men Det Gode Skib Nåden sejler fint. Så den med at kaste sig ud på 30.000 favne vand, som Kierkegaard så generøst anbefaler, var Kierkegaard generøs?, rent personligt?, jeg har mine tvivl, kan vi godt pakke sammen.

Nu til noget morsomt og tilforladeligt. Ægteskabskapellet i computerspillet Leisure Suit Larry fra 1987, hermed anbefalet, for det er så topfyldt med sentimentalisering af kærligheden, at jeg må le.

Hvad har vi på kulturtapetet? Endnu en kuldslået identitetsjagt i et kærlighedsløst hjem. Små venner! Se på børnene. Den spontane kærlighed, livsytring, går ikke af mode når den næste tidsånd pibler frem af kloakkerne.

I denne artikel nævnte jeg en virkelig person. Jeg skrev kritisk om vedkommende. Der er tale om Karl Ove Knausgård. Hvis du, Karl Ove Knausgård, ønsker at forsvare dig ved at forholde dig til denne kritik kan du skrive til mig på mortenhh@gmail.com hvorefter vi kan forhandle om dit svar som kan publiceres på dette sted. Med venlig hilsen Morten Hjerl-Hansen

Det er utænkeligt at vi kan få ham til at gylpe det op. Desuden er det godt for maven, men at han prutter kan vi ikke nægte. Vi prutter alle. Han prutter meget. Det er vanskeligt at undgå selv at begynde at prutte når man taler med ham. Han prutter hurtigt. Velformede, omend snørklede, blålige, gennemsigtige prutter der hænger i luften til almindelig beskuelse og beundring.

Mennesker er sære. Vi får alle, på trods af vores uhyre forskellighed, den samme behagelige association når vi hører denne bogs titel: Grisen og det farvestrålende rør. Vi forstiller os en lysning i en skov hvori en nysgerrig gris undersøger et rør af aluminium, 1 meter i diameter og cirka 6 meter langt. På indersiden er de dejligste motiver og på ydersiden, længst væk, er påhæftet en prismærkat pålydende i omegnen af 42 kroner. Det er enkelt nok. Grisen kan tale. Grisen kan ikke tale. Grisen kan øve sig. Vi andre kan måbende læse videre. Det hele giver sig selv.

Boede han så på Ønskeøen?

Har du overhovedet læst min bog?

Nej.

Har du noget imod at læse den?

Ja.

Du minder mig om et træ jeg engang mødte.

Et træ.

Et træ.

Lurifax Tscherning.

Selfie Eriksen.

Selfie Eriksen.

Bent Hokum.

Selfie Eriksen.

Bogen handler om et forældrepar der står med deres stetoskoper imod tapetet. Det er lidt et minus ved bogen, at deres børns liv foregår inde i væggen, men der kommer hurtigt gang i handlingen da fire kakerlakker smutter frem på gulvet.