Over 10.000 danskere er kræftfremkaldende

“Kan du se?”

En person?

“Det er en gnostiker. Det er min teori.”

Er det en gnostiker eller en teori?

“Begge dele. Det er nemlig min teori at det er en gnostiker.”

En gnostiker er en slags filosof eller mystiker med badebukser der er lavet af slik, så havfruerne nemt kan få dem af. Sammen med Hubert Iffergørmadsen sidder jeg og kigger på det lille billede der har tilhørt stort set alt hvad der kan krybe og gå af danske konger og dronninger. Iffergørmadsen er kræftfremkaldende og ejer en laksefabrik.

Hvoraf kommer det sig at du er kræftfremkaldende?

“Jeg er ikke kræftfremkaldende.”

Så så min ven.

“Du er overhovedet ikke min ven!”

Jo.

“Vi har lige mødt hinanden!”

Du skal ikke græde.

“Men du sagde at jeg er kræftfremkaldende.”

Altså… Ligesom der findes folk der er tilbageholdende med at sige noget ufølsomt, så findes der folk der siger sårende og ufølsomme ting uden blusel.

“Og dem fører du krig mod eller hva’?”

Ja. Dem fører jeg en såkaldt diskret hyggekrig imod.

“Så er du ikke bedre jo. Diskret hyggekrig.”

En kriger med uldtøj.

“Ja tak, så er det godt.”

Bwahahaha!

“Hahahaha!”

Blev ven med en fugl der fløj bort med hans kunstige arm

Polo Vinmand Skytte, ifølge pressemeddelelsen som du har sendt os på Den Anden Avis, og vi er virkelig meget taknemmelige, blev du ven med en fugl der fløj bort med din kunstige arm. Det virker nærliggende at spørge dig hvad der fandt sted først, men jeg kan se at du har to udmærkede, for ikke at sige smukke, arme og derfor vil jeg da lige starte med at spørge til hvorfor du var ejer af en kunstig arm indtil fuglen fløj bort med den?

Polo Vinmand Skytte gnider sig på overlæben.

”Jeg synes det er mere hensynsfuldt at spørge hvordan jeg har det når mine venner stjæler mine kropsdele.”

Jeg interviewer dig. Jeg bestemmer hvordan jeg vil spørge og jeg forsikrer dig om at jeg gør mit ypperste for at opretholde en høj etik og herunder faktisk tage hensyn til dig.

”Men du ligner en munk.”

Jeg ligner ikke en munk.

”Men du har tonsur og brun kutte med et reb om.”

Og hvad så hvis jeg ligner en munk?

”Jeg har sådan glædet mig og set frem til denne dag hvor jeg skal træde i karakter i medierne og opdages og optages i kendissernes rækker og komme til min ret og så kommer du og ligner en munk.”

Jeg er munk, hvis det kan berolige dig.

”Jo, men det gør stadig dit tøj smartere.”

Lav en film! – Her er manuskriptet

Af Else Andersen

Rolleliste

Instruktør: Bo Jørgensen, totalt amatør men med stor passion, temperament og ivrighed (rekivsit: Briller). Der kan opstå en vis forvirring her, men tag ikke fejl; den der spiller instruktøren ER også instruktøren.

Kaptajnen: En pensioneret søulk, der forventer at blive behandlet med stor respekt og behørig ærefrygt (rekvisit: Hat, gerne kaptajn-agtig, evt af avisopapir)

Eleven: En opkomling uden sans for de finere kunster og højere luftlag som han nu ved et rent tilfælde befinder sig i. (rekvisit: Butterfly, evt. af avispapir)

Jokumsen: Lyseslukkeren, der ikke vil være med i legen (Rekvisit:tandstik)

Lise: En rappenskralde der holder hus der hvor optagelserne foregår (Rekvisit: en eller anden form for fremskaffelig hårpynt)

Peder Kafiskum: Ballademageren, der vender det hele på hovedet (rekvisit: overskæg, evt. påmalet med sodet ende af korkprop)

Øvrige rekvisitter: Et procelænsobjekt hvor til der kan knyttes nogen om ikke for meget veneration og affektionsværdi for de deltagende

En hæslig brun kjole

En smartphone (er både rekvisit og nødvendigt redskab for instruktøren)

Almindeligt stuemøblement

 

Scene 1: Medvirkende: Instruktøren og de andre deltagere på skift

Instruktøren,står og roder med en telefon hvorpå han har mansukriptet: Jeg skal lige ha den her til at virke.

Jokumsen: Ej, helt ærlig, hvis den der app ikke en gang virker (det gør den selvfølgelig, red.:-)), så gider jeg overhovedet ikke være med!

Instruktøren: Så sæt dig derover (han peger)

Peder Kafiskum: Må jeg ha den her på i scene 5, i optrinnet mellem mig og Kaptajnen (fremviser en hæslig brun kjole, selvlysende badedragt el.lign..

Instruktøren(uden at se op): Var’? Ja,jo, jo gør du bare det.

Eleven (henvendt til Kaptajnen): Ville det så ikke være en god idé hvis jeg strøg håret tilbage sådan her og læspede lidt?

Kaptajnen: Ej, helt ærlig, du skal ikke læspe. Jeg får myrekryb af den lyd. Og du skal ikke spille større idiot end højst nødvendigt.

Eleven: Hold da op. Nu fik du lov til at være Kaptajn, ik’. Så vær lige lidt mindre Kaptajns-agtig!

Instruktøren: Okay. Cut. Nu går vi i gang. I andre skal altså være stille mens vi optager ikk’os.

 

Scene 2. Medvirkende: Jokumsen og Kaptajnen. Instruktøren kommer ind til sidst (kan undlades hvis man kun er to)..

Jokumsen, sidder i en sofa, eller lignende, Kaptajnen kommer gående.

Jokumsen: Det er bare så typisk for [navnet på ham/hende der spiller instruktør] og [navnet på ham/hende der spiller Peder Kafiskum]. Så skal vi lave noget kreativt igen. Og hvis man ikke lige vil være med, er man bare en sur prut.

Kaptajnen: Du ER en sur prut. Jeg skal koncentrere mig om at finde min indre Kaptajn. (Tager en dyb indånding)

Instruktøren: Super godt, alle mand – lidt mindre larm fra køkkenet tak, vi prøver lige igen.

 

Scene 3. Medvirkende: Kaptajnen og eleven. Instruktøren kommer ind til sidst (kan undlades hvis man kun er to).

Instruktøren: Det er eddermanme et mærkeligt manuskript. Nå, men nu tror jeg vi er kommet til noget reel handling. Hæ hæ. Værsgo’

Kaptajnen, med megen agtværdighed: Guldfisk, min ven. Man kan se det på hvilken vej de svømmer. Har du fodret dem?

Eleven, sådan lidt flabet, men også nysgerrigt(hvis det kan lade sig gøre): Hvad kan man se?

Kaptajnen: Ja, altså problemet opstår når akvariet er for rundt. For så svømmer de jo bare rundt og rundt. Ikke. I cirkler mener jeg.

Eleven: Hvordan kan noget være for rundt?

Kaptajnen: Det er dig der er eleven her. Så lad mig omformulere: Hvordan kan noget være for rundt?

Scene 4. Medvirkende: Jokumsen og Peder Kafiskum

Peder Kafiskum: Da jeg var ung ville jeg være ham der malede de hvide striber midt på vejen. – Det var noget romantisk bavl. Men det ku være fedt hvis man ku leve af at lave underlige ting. For eksempel gakkede manuskripter.

Jokumsen: Det er der jo nogen der kan.

Peder Kafiskum: Jeg tror der er en stor skuespiller gemt i maven på dig.

Instruktøren: Hallo, mand. Det er jo genialt! (henvendt til kameramanden) Fik du det?

 

Scene 5. Medvirkende Peder Kafiskum og Instruktøren. (Kaptajnen kommer ind til sidst)

Peder Kafiskum kommer ind iklædt en hæslig brun kjole el. lign.

Instruktøren, ser op: Hvad er det? Ej, det mener du ikke vel? Du ødelægger totalt det her projekt! Helt ærlig!

Peder Kafiskum: Jeg spurgte dig lige før om jeg måtte bruge den her.

Instruktøren: Jamen, det må du ikke. Kan du ikke se, det ødelægger plottet.

Peder Kafiskum: Mig bekendt er der ikke noget plot!

Kaptajnen, med stor vældighed: Kan I så komme væk. I ødelægger min store scene.

 

Scene 6. Medvirkende Eleven og Lise.

Eleven sidder og fingerer med procelænsgenstanden.

Eleven, til Lise der kommer ind: Ikke endnu, Kaptajnen skulle lige på toilettet.

Lise, peger under tydelig ophidselse(gerne på obskur gammel dialekt): Ej! Den må I sgu ikke lege med!

Eleven, til kameramanden: Hallo, filmede du det? Det står ikke i manuskriptet!

Ny bog: Oho og ænderne

Ud over at være fuldt på højde med H.C. Andersen, han er 1,68 cm høj, (“Se, nede i Tyskland sad Hr. Schmidt og Hr. Schwarz.”) er den nulevende forfatter D.G. Henriksen en slags levende og somme tider leende Kinderæg (“Oppe i Norge boede Olle Bolle”). Men den dimension der går vinkelret på Henriksens talent har også to sider og dermed kan hele molevitten understøtte en bordplade til et kaffebord hvis det forlænges i højden, hvilket der bestemt er grund til. De andre to sider er bananklaser (“Kimmie løb hen ad gaden med fire bananklaser”) og overraskelse (“Kimmie løb hen ad gaden med fire bronzerede havelåger”).

Hektor Bagmand: ”De fandt hurtigt ud af, at jeg blev for ivrig når jeg skulle male ryggen”

Dine flotte kvindeportrætter bærer stærkt præg af, at du springer flere gange op i luften, når du skal til at male numsen.

”Ja. Stregen hopper, hvis man følger den med øjet.”

Ja. Det har jeg godt lagt mærke til.

“Men ville du spørge mig om noget?”

Ja. Du arbejdede i en årrække som kunstanmelder og blev med et slag berømt og toneangivende da du kaldte en lysende leverpostej smuk.

“Ja.”

Dernæst gik du over til at male hele tiden.

“Ja.”

Hvad var det første du malede?

“Et varmeapparat.”

Jeg har også malet et varmeapparat.

“Har du nogensinde malet en væg?”

Masser.

“Flot. Hvordan gjorde du?”

Jeg åb…

“Ja?”

Jeg åbnede først ma… malerbøtten. -Hvorfor spørger du om de her banale ting? Du ved jo udmærket hvordan man maler en væg.

“Det var et trickspørgsmål.”

Hvad?!

“Se ned i malerbøtten.”

Hvad Søren?! Der ligger et cigarskod og flyder. Nej, altså! Der tog du virkelig fusen på mig!

“Snedigt, ikke sandt? Så prøv at løfte skoddet op med denne rørepind…”

Skoddet er lavet af kogt creme. Utrolig udspekuleret!

Nang Thanweier og Don og Merete Knøsselt: “Vi talte forbi hinanden”

Problemet er, at I åbnede jeres munde hver især og i det hele taget. I ævler simpelthen forfærdeligt!

NT: “Det sjove er, at jeg troede jeg var Don Knøsselt, da jeg udtalte mig for anden gang. Hæ hæ. Hæ. Og så gik jeg tilbage til at tro jeg var mig selv da jeg udtalte mig for tredje og fjerde gang. Hæ hæ. Hæ.”

MK: “Vi skulle have givet plads for Vib Stilling eller en anden fornuftig person.”

DK: “Vi har opført os rigtig fjollet!”

Roald gik forkert – Nu lever han af at tegne stjerner

Vil du beskrive omstændighederne og hvad der skete, dengang du gik forkert?

”Jeg gik bare, billedligt talt, ind i en unik mulighed for at leve af at tegne stjerner.”

Er der ikke nogen, der synes det er mærkeligt at begrænse sit kunstneriske motivvalg og, hvis jeg må være så fri, motivlandskab til netop stjerner?

”Det vil jeg tro, jo. Men nu sagde du kunst. Det vil jeg ikke kalde det. Jeg kommer jo fra en egn hvor man ikke må skabe. En ø nærmere bestemt. På den ø må man kun lave og gøre. Hvis man skaber synker øen tolv meter ned i havet i ca. et halvt minut. Det er temmelig upraktisk hvis man sidder og øver sig på et klaver.”

Hvad ville du typisk øve dig i på et klaver?

”Korssting.”

Varmede en kop vand op til 40 grader Celsius

Du har lige varmet en kop vand op til 40 grader Celsius.

“Nej.”

Jo.

“Nej.”

Den står lige der.

“Men vandet er gennemsigtigt.”

Det er gennemsigtigt, men ikke usynligt.

“Det kommer ud på et.”

Vand er ikke usynligt. Så ville man ikke kunne sejle.

“Hvorfor ikke?”

Der ville ikke være nogen pointe i at sejle nogen steder hen hvis vand var gennemsigtigt.

“Usynligt. Hvorfor ikke?”