Luksuskok: “Min karriere startede med at jeg bagte et krat”
Hvordan fortsatte den?
“Med at jeg svejsede to frikadeller sammen med pandekagedej.”
Hvornår kom højdepunktet?
“Da jeg lavede råkost i Athen.”
Det kan man ikke.
“Hvorfor?”
Grækenland og gulerødder har ingen ting med hinanden at gøre.
“Hvorfor ikke?”
Det ligger i navnet.
“Hvad for et navn?”
Farbrødskhed.
“Hvis det er noget som helst må farbrydskhed da være et abstrakt navneord.”
Farbrødskhed.
“Farbrødskhed.”
Ellen.
“Guld.”
Hvorfor sagde du guld?
“Hvorfor sagde du Ellen?”
Jeg kan ikke huske det.
Alle i hele verden vil gerne være ligesom Grimmer Dak
“Det kommer som en overraskelse, men lad dem.”
Grimmer Daks redegørelse for hans umiddelbare reaktion kom som en lettelse for alle i hele verden. Der bliver nu trykt bøger og holdt foredrag. Alt det er flere år siden. Grimmer er blevet ældre. Et skvulp stearin kan gøre det af med ham.
En ruin fyldt med gåder
Det er torsdag i Tsimi-Kimmie-Jimmy. Et hav af andenrangs skuespillere er mødt frem for at børste en ruin. Bondemand Hårfager er ikke tilfreds. Han skal ikke have nogen ruin her. Men han har allerede en ruin. En ruin fyldt med gåder.
“Det ser ud til at vi bliver nødt til at indføre sjælen i Danmark.”
Ruinens svar får skuespillerne til at børste kraftigere. Det er som om de er på sporet af noget.
“Børst lidt mere i højre side!” kommanderer Tsafyt, udgravningens leder.
Ingen spor af vejskilteregister fra Nebraska
Tyveriet af såvel original som sikkerhedskopier af et register over vejskilte og deres egenskaber, primært hvad de viser og graden af slitage, men også sekundære egenskaber som bemærkninger om dette skilt, vækker undren i brede kredse. Dette affødte torsdag to spredte kommentarer og to kåde tilråb fra en af dem som virkelig ved noget om registre, nemlig Tone Di Mit. Kommentarerne blev optaget til senere brug af skuespiller Peo Lyngfeldt:
“Tyveriet er med til at lære os at selv fjollede ting bliver stjålet.”
“Det er muligt vi skal genregistrere alle skiltes udseende og slitagegrad.”
“Halløjsa! Er din hue lavet af alabast?”
“Hihi! Din pomfrit!”
Kan en brødkrumme gå?
På grund af fraværet af både dramatisk sammenhæng, spændingskurve og charme i dit nye manuskript tilbyder du tilskuerne at få oplyst afstanden mellem et sted i en skov hvor der står to brødkrummer med hver sin rygsæk, og her skal det indskydes at både rygsække og brødkrummer er af almindelig størrelse, og to sure ansigter der forsøger at videreformidle “vær sej!” men fejler totalt på grund af de sure vibes. Kan en brødkrumme gå?
“Ja.”
Hvor går den hen?
“Hvor dens ben bærer den.”
Har den ben?
“Ja.”
“Det handler også om Krølle!”
Filsofferne, det hemmelige globale netværk af sprogfilosoffer, er blevet stærkt kritiseret for deres anbefaling af hvad man skal gøre hvis man bliver taget af sin ægtefælle i at have en elsker eller elskerinde der hedder fx Krølle, nemlig at sige: “Det handler også om Krølle!”
Jisser Jothar, hvorfor er det lige “Det handler også om Krølle!” man skal sige?
“Fordi Krølle har krøller.”

