Arbejdet med Disneys figurer fortsætter

Arbejdet med Disneys figurers personligheder tog sin spæde begyndelse i 1940’erne. Dengang var Anders And “ham med kvasten i panden” og Andersine “hende med tårnværelset med en pakke beg”. Meget er sket siden dengang. Anders og Andersine er blevet verdensstjerner. Alligevel forsøger fans rundt omkring i verden at være vrede på hinanden. Det lykkes ikke altid.

Heino Skorud fortæller:

“Jeg står midt imellem at være vred og at tegne Mickey Mouses ører på en ny måde.”

Videntjek: Indianere bliver deprimerede af at bo i Schweiz og schweizere bliver fjollede af at bo i indianerland

Tjek din viden og husk din hukommelse. Så enkelt kan det siges.

Vi tænker sjældent på det bjergrige land med alle urene, mange af dem i hvert fald, og de prestigefulde bilmærker og chokoladen som noget der har noget som helst at gøre med en der sidder under en stor sort hat bag en bunke gryn på en markedsplads i Sydamerika. At putte denne person i en stilfuld europæisk sort rullekrave og forsyne ham med et par designerjeans og anbringe ham til en reception i Zürich virker latterligt. Til gengæld fortæller vores viden os at han bliver ked af det og ærgerlig af al forfængeligheden, de store ord og det frapperende tempo. Til gengæld fortæller vor viden os intet om den modsatte situation. Vi må simpelthen stå på sidelinjen og slappe af mens en schweizer bliver ret fjollet bag en grynbunke, med eller uden sort hat.

“Det var nu den anden artikel jeg læste”

Som filosof interesserer du dig, i den artikel du lige har læst, for hvordan vi, præsenteret for fire ret elendige og forskellige billeder af en bestemt fremmed, kan dividere indtrykkene og identificere ud fra det.

“Det var nu den anden artikel jeg læste.”

Kan du se nogen ligheder mellem et af trækkene ved din personlighed og denne interesse?

“Det kan jeg ikke, nej.”

Er der nogen ligheder?

“Næppe.”

Kilder det her?

“Øh. Haha! Ja!”

Jeg er nu alligevel nået til en konklusion på det andet vi snakkede om.

“Jeg har glemt, hvad det var.”

Det med hvor meget lyng der er på det areal vi snakkede om.

“Det kan jeg godt huske vi snakkede om, men selve snakken har jeg glemt, jeg kan kun huske at vi nåede frem til et oplyst stade gennem netop snak.”

Ny viden om appelsiner

Når en appelsin hænger på træet sover den. Det anede man ikke i forgårs. Men så hørte Spaniel Lederhosen en svag snorken. Når appelsinen er blevet plukket sover den trygt videre. Mærkeligt nok. Først i det øjeblik den er blevet skrællet vågner den. Når bådene trækkes fra hinanden føler den sig splittet. Når den sidder alene foran et spejl i et istempel føler den lyst til at være en bold. Appelsiner gør sig umage og smager fint. Det eneste Spaniel Lederhosen undrer sig over er hvorfor svesker ikke indbyder til at man tæller dem med mindre der er præcis fire.

Det tænker man ikke på i Lent

Asså du går i din nye bog ud fra at…

“Det tænker man ikke på i Lent.”

Synes du ikke du burde lade mig tale færdig?

“Det tænker man på i Lent.”

Det er det jeg mener. Der tegner sig en klar disciplinærsag både i lyset af Lent og i lys generelt.

“Lent lyser ikke. Lent segner.”

Ny bog: Finskbrød til Lukas

Bogens begyndelse skal afsløres: En mand går ude i sin have da en orm begynder at kravle op ad hans bukseben. Den kravler hele vejen op til hans næsetip og begynder at fornærme ham på en ugenerøs men diskret måde. Han tager til genmæle med de vise ord: “Følelsesmæssigt er han dum ved mig.” Ormen kigger sig omkring fordi den i sin ormeforstand ikke ved hvad manden taler om. Et kvarter senere opdager de en talende mandel.

Manse Kvartrulle: En hyldest til mine evner

Flere læsere i ind- og udland af den berømte Den Anden Avis har bedt mig give et, så at sige, “taknemmeligt” overblik over de ting jeg kan, mine evner, eller, hvis vi skal være helt præcise, mine talenter. Jeg vil imidlertid gemme dette overblik. Stoppe det lidt ned bagest i skuffen, lade det modne og i stedet fremdrage en ting jeg kan blive god til, nemlig kroket, spillet med køllen, kuglen og klokken på den tunge gren hvorom der er bundet en næsten gennemsigtig blå skjorte som vajer i vinden. Ja. Jeg har altid elsket kroket. Denne sommersportsgren med de blå sko der står under den flagrende skjorte. Ja, jeg ved godt at jeg med disse saftige blå billeddannelser aktiverer læserens fantasi og løfter hendes hele tilværelse mod stjernerne på en lidt fjollet måde. Ja, jeg ved godt at det er tåbeligt at overvintre i sin egen mund med en studine, mens de andre kroketspillere bliver våde og kolde. Men billedligt holder det og det er sexet. Ja. Frie fugle om fredagen og alt det der.

Flot illustreret bog om amternes nedlæggelse vinder på beskrivelsen af virkelige mennesker

Det er den 26. august 2005. Amterne er blevet nedlagt. På gaden står en pæn mand ved siden af en lygtepæl. Han siger han venter på lygten. Lygten ankommer punktligt otte minutter senere og vi stiger på.

“Jeg kommer fra en tung stilling som pilfinger.”

Hvor arbejdede du?

“I mig-ministeriet under Herta Rie Hodieknas.”