Hvordan var du i din barndom?

Det er vigtigere hvilken slags menneske du var i din barndom end hvor fin din uddannelse og din karriere er.

“Jeg gik med sut.”

I øvrigt kan intet tilsløre hvordan din moral var dengang du var barn.

“Forsøger du at hypnotisere mig?”

Og, hvad mere er, sandheden om hvordan du har glemt din barndom, både din barndoms undren og din barndoms stillingtagen, er den eneste sandhed i dit liv om dit liv som du hilser velkommen uden skepsis eller skrupler.

“Hvordan så du dig selv i din barndom?”

Med et spejl.

“Hvor er du nu?”

Her.

“Og alligevel vil du gerne lære dit eget barn at hun bare skal holde fast i barndommen og det barnlige?”

Ja. Jeg vil gerne have at hun tager den person hun var i barndommen med sig.

“Kan man undgå det?”

Ja. Man kan blive for struktureret og for uspontan.

“Nogen skal jo være voksne.”

At være voksen-voksen tømmer livet for indhold. At være som et barn det meste af tiden giver livet indhold.

“Hvordan skal vi som samfund styre i den retning du angiver?”

Vi skal blive arrige uden at sige det til nogen.

“Jeg forstår ikke rigtig. Hvordan kan et samfund blive arrigt?”

Takhøj Svendbølle: ”Jeg ville aldrig have lavet Godfather filmene, min moral er for høj!”

Grane, 15 år: ”Hvordan kan din moral være for høj?”

Takhøj Svendbølle: ”Nu bliver jeg helt vildt nervøs og føler mig meget skamfuld. Alt for skamfuld. Jeg føler jeg bliver udsat for en unfair behandling af dig Grane.”

Thomas, 49 år: ”Hvilken film ville du så have lavet i stedet?”

Takhøj Svendbølle: ”Jeg synes din behandling af mig er meget grov. Forstår du det?”

Trine, 28 år: ”Hvad snakker han om?! Han må da sige om det er det voldsforherligende eller kriminalitetsromantiserende han ikke kan lide og så lige give lidt plads til dem der godt kan abstrahere fra det og ikke tager det så højtideligt.”

Takhøj Svendbølle: ”Jeg kan ikke forstå jeg bliver behandlet på den måde.”

Takhøj Svendbølle til redaktionen af Den Anden Avis:

Kære Morten Hjerl-Hansen og Den Anden Avis
Det bekymrer mig at jeg er blevet udsat for latterliggørelse i avisens spalter. Jeg mener Grane, Thomas og Trine hver især er ansvarlige for denne latterliggørelse. Spørgsmålene er urimelige og fik mig til at fryse en pose fyldt med slik ned i min dybfryser og anbringe en økologisk kylling i handskerummet på min bil.

Med venlig hilsen

Takhøj Svendbølle

Morten Hjerl-Hansen og Den Anden Avis svarer:

Kære Takhøj Svendbølle,

Jeg kan oplyse at Grane var offer for lignende stress og pres da han så sit navn i Den Anden Avis. Han lagde et jordbær på brødristeren. Tilsvarende med Thomas og Trine som begge kom til at hælde mælk på deres blomsterbede. At være i centrum i medierne koster. Du har gjort det forbilledligt skat.

Med venlig hilsen

Morten Hjerl-Hansen, Den Anden Avis

“Folk kan ikke forstå halvdelen af hvad han siger, så kør en klassisk hægtet-af historie på ham”

Hægtet-af? En offer-historie? En taber-historie?

Kald det hvad du vil. Manden er stilfærdig, tilbageholdende og viljeløs. Giv ham endelig ikke taletid.

Han siger at akademikere har plastikkort til alt, er børn af akademikere og er rige egoister med blødagtige holdninger fra pølsefabrikuniversiteter.

Det er jo rigtigt nok, men det er der ingen læserinteresse i. Det er sandheden og den er ilde hørt.

Så jeg tager et par billeder af ham hvor han ser sød ud og får ham til at passe ind i støbeformen hvor han bekræfter folks tåbelige forestillinger om at isolerede mennesker er på en bestemt måde.

Jeps. Få ham til at ligne en ganske almindelig og lidt uglet mand. Sagde han virkelig det om akademikere?

Ja.

Det er saft susemig sjældent man hører det nutildags.

Alle er så søde ved akademikerne.

Ringstedbøsserne overrasker

Før sad de forskanset på et kontor. Nu vandrer de rundt på gågaden og formidler deres forretningsplaner. Du kan undgå dem mellem tolv og to.

Gry Harder interviewer Juncker Flagstad, som siger “De fleste folk finder de rigtige ord og klarer det rigtig flot” til det meste

De fleste folk finder de rigtige ord og klarer det rigtig flot. Men eftersom de rigtige ord forudsætter en indsigt i tilværelsens absolutte gåder er der brug for svindlere.

Hvad er egentlig forskellen på en svindler og en bedrager?

Det har jeg ikke tid til at forklare dig.

Ok.

Det er et dumt spørgsmål.

Ok.

Jamen det er så fucking dumt.

Er du stadig sur?

Nej nej.

Er du her stadig?

Ja ja.

Men der er da ikke noget morsomt i at svindle og bedrage?

Øh.

Den Anden Avis har inviteret tidligere direktør fra Planetariet Finke Takhøj til at komme og fortælle om, hvordan menneskene regerer på stjernehimlen, planeterne og kometerne

“Det som umiddelbart overraskede mig mest ved at komme ultra, ultra dybt ud i rummet var at folk var godt inde i sagerne. Vores dominans rækker utrolig langt ud i rummet, ja, overalt hvor der findes lys har man hørt om menneskene. Og der hvor lyset ikke er nået frem har det fået en knæskade, men så har man altid vakuumpakkede lydbølger der kan udbrede kendskabet til Rasmus Klumps mor og andre tapre mødre.”

Senerne i Bill Clintons ansigt skødesløst efterladt på natbord

Et øjeblik. Hvor er mine ansigtssener, spurgte Bill Clinton sin kone Hillary.
“Mon ikke du har glemt dem på natbordet.”
Hillary gjorde tegn til at Bill skulle gå efter hende hen til natbordet.
Hun pegede på bordet der var blåt.
“Se. Det er konstrueret så det lige akkurat kan holde til vægten af senerne.”
“Smart!”
“Ja. Ikke!”
“Det’ sørme smart!”

Tør du sove i Kitton Litton junglen, din heldig-Per: 90 procent bliver simpelthen spist

Takhøj, hvor rigtigt er det at mange bliver spist når de sover i Kitton Litton junglen?

“Det er over 80 procent rigtigt.”