”Den gode litteratursmag hader kristne: Endnu en vred og ætsende fortættet personage rydder forsiden – kan vi ikke snart få en der opfatter sig selv som en frikøbt synder, ser bevidsthed som sjæl, kommunikation som ordets frie løb, fællesskabet som en selvfølge, kirkegang som noget facetteret, barnlighed som obligatorisk, en der stiller sig tilfreds med alle de her nævnte, kulturelt velkendte “løse ender”, som tager disse gamle kendinge for gode varer, som klippegrund og tankestopper, en der forstår at budene er to og målene er mange, en kristen?”

Asså komplet med ritualer osv.?

”Hvad? Ja. Som inkluderer kirkegang om søndagen.”

Men hvad gør man så om mandagen?

”Aner det ikke.”

Det er det jeg mener. Det er da fint at være kristen.

”Fint?!”