Niels Christian Beethoven svarer:
“Man blev arresteret af bølgerne. Alle bølgerne begyndte at råbe. Så tænkte man åh, nej, jeg lever i 1800-tallet.”
Redaktionen opsiger samarbejdet med Niels Christian Beethoven med følgende begrundelse: Han klemmer.
“Prøv nu at lægge mærke til det ur, du har på dér.”
“Ja. Jeg ser ikke noget særligt ved det. Du kan muligvis se noget særligt ved det. For mig er det bare en genstand der tikker. Visere har jeg hørt om, men jeg har ikke ligefrem hørt de skulle være identiske med viserne.”
“Det ur rummer millioner af opfindelser. Prøv engang at gætte hvilken af opfindelserne der var den første.”
“Hjulet?”
“Hjulet er et godt bud, men en hjul er ekstraudstyr i forbindelse med ure.”
“Tandhjulet så?”
“Tandhjul går ure i stykker af.”
“Soluret.”
“Soluret? Hvorfor sagde du det?”
“Det fandt jeg bare på”
Så enkel var udmeldingen fra ministeren og så enkelt vil det også være når ministeren senere i dag følger en kage opskrift.
Hans evne til at efterligne en kræmmer er utrolig. Ved et familieselskab kan han, for at lave sjov midt i en samtale der ryger lidt ud i det kedelige, pludselig slå over i en kræmmeropførsel og kræmmersnak der får familiemedlemmet til at tabe underkæben og gnide sig i øjnene. Helt pudsigt bliver det først når vi erstatter familiemedlemmets sanseapparat med en af disse gammeldags båndoptagere og en ganske almindelig støvet højttaler. Så ser vi tydeligt hvor grundigt familiemedlemmet bliver taget ved næsen. Ind i selve synsfeltet flyder jo en fisk påspændt et scenetæppe. Idet tæppet går ned og op igen er samtalen helt fuldkommen forandret. Familiemedlemmet taler nu med en kræmmer hvor det før handlede om tænder.
De hedder far-transplydere med langt “y” ligesom i “flydere” men pas på med at sige det højt tre gange for så bliver din fars hår grønt og han begynder at ryste og kan kun se ud af det ene øje i 29 timer og han laver pølser lige med det samme.
En person der muligvis er indregistreret akademiker stiger ud af en smart bil med solbriller i håret og præsenterer sig som forsker. Denne kan vise sig at være værre end den mest nederdrægtige cockerspaniel fra kennelklubben. Et omrids af en spændende kropsdel kan være nok for denne fantasiløse fantast! Du når knapt at tænke at vil den uterlige dengsedreng da lige styre sig før han for sit indre blik har klædt dig af til skindet.
Zzzzz Zzzz Zzzz
“Han var et sekt-menneske eller insekt menneske. Enten gik han rundt og delte foldere ud til fremmede mennesker eller også kravlede han rundt på væggene og lå død i vindueskarmen om morgenen.”
?!
“Engang tog han til månen samtidig med at han blandede mørtel. Månen. Mørtel. Typisk ham. ”
Zzzzz Zz Zzzzz
“Som han kæmpede for æblerne. Når han bagte småkager med æblesmag dukkede han altid op inde i hver enkelt småkage med et brev fra ensomme gamle i orienten til den der spiste kagen. Skrive skrive tilbage på sumerisk. Selv foretrak jeg at bo i gardinstænger af plexiglas.”
Når alle livets enkle spørgsmål forekommer at have dybt komplicerede svar så åbner jeg altid en filosofisk bog og læser lidt helt fra begyndelsen. Filosofiske bøger hedder alle sammen “Hvad er meningen med livet?” Så giver forfatteren så sit bud på det. Der kommer forskellige forklaringer og forklaringer på forklaringerne hen ad vejen men når også de forklares bliver jeg træt i hovedet. Så går jeg ud og spiser en pølse og læser facitlisten bag i bogen. Det er ofte en tidslinje over den store filosofs bedrifter:
Torsdag i 1928: Det er mærkeligt at vi lever i en verden hvor de bittesmå bobler der kommer op af sulfoflasken konstant dukker op i vores drømme.
Torsdag i 1929: Skudt med løst krudt.
Torsdag i 1930: “På syvende bølge kan vi snakke!” Tog ud og talte med Pierre Latiner der helst opholder sig på syvende bølge. Han foretrækker at invitere folk derud på det frygtelige ocean før han lukker munden op. Syvende bølge er der hvor der er forskel på tingene.
Og så fremdeles…
