“Selvlede, hvor eksotisk!”

Takhøj, hvad kan du bedst lide ved det sociale netværk på internettet?

“Jeg ved snart ikke om det er andres likes eller mine likes jeg lægger mest vægt på. Faktisk er jeg røv lige glad. Jeg ved bare at hvis jeg var en bambuspind ville jeg knække den og kyle den langt væk.”

Selvlede, hvor eksotisk!

“Hvis jeg var en papirflyver ville jeg fyt! -kaste den samme vej som bambuspinden.”

At du af og til er en anelse træt af dine problemer, cirkler, måder og manerer finder jeg tiltalende. Det er et tegn på smuk visnen. Jeg gætter på at du også er en kolerisk primadonna?

“Til overmål.”

Men nu skal vi tale om noget lidt andet. Du gætter nemlig på at du er sendt af pærer.

“Ja, det er korrekt.”

Ja, nu ved vi jo ikke om du har gættet korrekt, men hvorfor er det dit gæt, når spørgsmålet går på hvorfor der er et stort boremaskinehul i min smukke bordplade når du samtidig står med en boremaskine?

“Hmmm.”

Tigger og be’r det ikke inden i dig efter at indrømme overfor en masse mennesker at du har ødelagt mit bord og simpelthen forklare hvilken rar stabejs jeg er?

“Nej.”

Hvorfor?

“Du ligner solen.”

Hvordan?

“Man kan læse en bog under dig. Men man skal sidde inden i en raket for at nå hele vejen rundt om dig og det giver fodsved.”

Takhøj til Maradjøngade: “Jeg hedder noget andet end dig.”

Maradjøngade: “Vi hedder begge to noget forskelligt.”

Takhøj: “Mit navn er længere end dit.”

Maradjøngade : “Mit navn er højere end dit og så er der en tak på toppen.”

Takhøj: “Men jeg hedder Takhøj.”

Maradjøngade: “Jeg hedder Ansahøj.”

Takhøj: “Nej.”

Maradjøngade: “Jo. Til mellemnavn.”

Takhøj: “Så har du en ansa på toppen. Jeg har en tak. Hvad er en ansa?”

Maradjøngade: “Det er sådan en jeg har på toppen.”

Takhøj: “Men hvad er det du har på toppen?”

Maradjøngade: “På fantasitoppen: en ansa. På den rigtige top: Hår.”

Takhøj: “Har du noget imod at tage ud på en jordomrejse?”

Digtet “Førstevælger”, en liste af 28 navne der alle er Rita Skagerrak Madsen, gør flere ekstremt dumme mennesker vrede fordi de ikke er med på listen

Gæster Blæster du er ekstremt dum og vred over det dersens med digtet.

“Over hvad?”

Det dersens med digtet.

“Ja det er jeg vred over.”

Du virker ikke særligt vred.

“Hvad hvis jeg gør sådan her?”

Nu hjælper det. Nu ser du vred ud.

Nyt studie forsøger at besvare spørgsmålet: ”Hvilke af Miss Havishams ting ville flyve af bordet hvis der kom en kraftig blæst?”

Niels Christian Beethoven, vil du først forklare, hvem er Miss Havisham?
Miss Havisham er den ældre kvinde fra Charles Dickens bog Store Forventninger som blev forladt lige før sit bryllup og hele sit senere liv har levet som et spøgelse blandt visne blomsterguirlander i huset hvor festen skulle have stået.
Hvorfor er det vigtigt hvilke ting der ville flyve af bordet hvis der altså kom en kraftig blæst?
Det er vigtigt fordi det er et skørt spørgsmål. Det skøre skal have mere plads i samfundet. Vi skal ikke distancere os fra det. Det er inden i alle.
Jo men er det, de humanistiske videnskaber, stedet hvor man skal udkæmpe netop dét slag?
Ja, det mener jeg.
Hvorfor ikke lave en film?
Ok.
Fint. Hvem skriver manuskriptet?
Det kan vi begge to gøre. Sådan lidt på skift.
Men skal det stadig handle om Miss Havishams ting på bordet?
Eller noget helt andet.

Digternes spindoktor og coach får en konkurrent: Niels Christian Beethoven

Den tidligere monopolhaver inden for digtercoaching Leslie Dæmper Maradjøngade udtaler:

”Jeg er sikker på at Niels Christian Beethoven vil give mig en tiltrængt og hård konkurrence. Hans liv er som en blanding. En blanding hvor alt muligt stikker op. Selvfølgelig er en del også nede i dybet.”

Niels Christian Beethoven svarer:

”Jeg kan ikke umiddelbart genkende de ord Maradjøngade bruger om mig. Jeg synes de passer på de fleste mennesker der har levet et godt stykke tid.”

Maradjøngades reaktion:

”Jeg kan godt se hvor Niels Christian Beethoven vil hen. Jeg har ikke sagt særlig meget. Men det var fordi jeg var nervøs.”

Niels Christian Beethoven svarer:

”Jeg indrømmer at jeg også var nervøs.”

Maradjøngades reaktion:

”Jeg var mega nervøs.”

På lang afstand 2: Ost viste sig at være en ualmindelig velklædt kineser

“Sjing sjang pling plang. Hsie æh.” Det må have været noget af den slags nonsens han udstødte. Ham kineseren.

Pressen er talstærkt fremmødt. Hvad silen er det for en ost der kommer gående hen ad stranden bare for at slappe af? Med favnen fuld af bønnespirer.

Det spørgsmål er vi mødt op for at få besvaret.

På tur med verschlegnigskeit

Niels Christian Beethoven, du blev fyret for kort tid siden fra Den Anden Avis, blandt andet på grund af uduelighed og samarbejdsvanskeligheder og et dårligt rygte som blev sat i forbindelse med en håndfuld personlige egenskaber, men er blevet ansat igen i et vikariat fordi du arbejder gratis. Verschlegnigskeit er et begreb fra Heidegger som vi har læst op på som forberedelse til vores tur ned ad Strøget i Tikøb. Vil du fortælle kort om hvad verschlegnigskeit betyder generelt, hvad det betyder for dig og dernæst hvad det betyder for mig?

“Verschlegnigskeit er det fænomen at man slår sig gentagne gange på noget der hopper. Man slår sig altså ikke fordi man begår en fejl eller på grund af manglende vilje eller evne til at lære af sine egne fejl men på grund af en elastisk egenskab ved et objekt der typisk er forsynet med spir.”

Vil du fortælle hvordan verden ser ud hvis man tager begrebet på næsen ligesom et par briller?

“Ja. Nu ser jeg verden igennem selve verschlegnigskeiten og det er intellektuelt tilfredsstillende.”

Det var godt. Tak fordi du kom.

“Hvis det ikke ser helt ubesværet ud at være kendt og hvis det ikke føles ubesværet, evt. efter en tilvænningsproces, så skulle man nok ikke have været kendt. Så stikker egoet ud for mange steder. Så revner bamsen. Så kaster bamsen hårdt opvredet bamsefyld efter andre.”

“Hvis det ikke ser helt ubesværet ud at være kendt og hvis det ikke føles ubesværet, evt. efter en tilvænningsproces, så skulle man nok ikke have været kendt. Så stikker egoet ud for mange steder. Så revner bamsen. Så kaster bamsen hårdt opvredet bamsefyld efter andre.”

Det er en spændende teori om kendthed du har der, men tror du ikke den kunne passe bedre i en lokalavis?

“Det er ikke en teori. Det er en terapi. Det er et anagram.”

Bare det ikke er et telegram. Sådan noget ævl er der da ingen som fortjener at få med posten.