Ny bog: Et virkelig godt skib

Bogen er slet ikke hvad den giver sig ud for, men er snarere en fotografisk billedserie om en billig efterligning af Chaplins vagabond, med dobbelt så stor bowlerhat. Det hjælper heller ikke på kvaliteten af bogen at denne person på næsten ethvert af de desværre meget opstillede fotos ser overrasket og uforberedt eller bare meget lidt fotogen ud.

Dansklærere: Verdens mest indviklede brev er 700 år gammelt

”Det er på mange måder et dybt sørgeligt brev.”

Det 24 sider lange brev drejer sig om en enkelt forespørgsel: nemlig en bestilling der kort og godt lyder på ”noget mere peber” foruden det salt som angiveligt var den vare som efterlystes i forrige bestilling.

”Vi” er, foruden brevskriveren, tre-fire gamle knarke og kællinger på over de 30.

Brevet rummer en beskrivelse af en knipsekonkurrence hvis dele er spredt ud over hele den lange skrivelse ind mellem de mere ”tunge” og ”deprimerende” dele.

De ”tunge” og ”deprimerende” dele er en slags gammeldags digte som virker ”tunge” og ”deprimerende” på mig som nutidig læser.

Jeg holdt ved for at se hvordan de knipsede.

Godt nyt til sultent tis-monster: Skrædder Sirup begavet

“Jo, men jeg er da glad for det.”

Vil du prøve at beskrive hvorfor du er glad for det?

“Næh.”

Ja og Gert i spændende interview – Ja tager teten

Gert: Jeg blev lidt paf første gang Ja dominerede interviewet med friske ideer.

Ja: Ja.

Gert: Han plejer bare at sige “ja” når vi taler sammen normalt.

Ja: Ja.

Gert: Men pludselig tog han ordet og så blev intervieweren og jeg klyngebombet med lækkerier fra den intellektuelle tænketank.

Ja, er det rigtigt du sagde mere end bare “ja”?

Ja: Nej!

“En måde er for mig en opskrift eller en måde”

I’d like to help people say things well.
That’s how I’d like to earn my money.
I’d…

Manden på kassen bladrer i sine papirer. Den Anden Avis er taget til Speakers Corner i London hvor jeg oplever noget jeg godt kan sige er fundamentalt idiotisk. En mand der vil gøre det, han siger: Opbygge et imperium af gode måder at sige tingene på. Den Anden Avis har sat tossen stævne.

Knut Helpstemad, hvad er en måde…for dig?

“En måde er for mig en opskrift eller en måde.”

Hov! Nu sagde du det to gange!

“Gjorde jeg?”

Ja du gjorde. Du sagde: ‘En måde er for mig en opskrift eller en måde.’

“Det var ikke meningen. Jeg mente bestemt: ‘En måde er for mig en måde, på en måde.'”

Jamen for syv sytten! Jeg ved godt hvad en måde er!

“Hvorfor spurgte du så?”

Fordi du stod på kassen og sagde en masse vrøvl.

“Jamen som jeg sagde lige før på engelsk: ‘I’d like to help people say things well.'”

Jamen gør du bare det!

“Mener du virkelig det?”

Folk vil blive så taknemmelige.

“Empatitræningen må endelig ikke tage opmærksomheden fra det faktum at man selvfølgelig skal være sig selv”

“Empatitræningen må endelig ikke tage opmærksomheden fra det faktum at man selvfølgelig skal være sig selv”

Det forstår jeg godt.

“Hvad forstår du?”

Det ved jeg ikke. Et eller andet. Jeg forstår et eller andet.

“Et eller andet af det jeg sagde?”

Ja.

“Men hvilket noget af det? Det hele?”

Nej. Jeg forstod det kun delvist.

“Men forstod du pointen?”

Det er det jeg ikke rigtig ved.

Den Anden Avis er taget med til empatitræning. Det er blevet noget uklart om Deres udsendte har forstået pointen i den fine retningslinje som denne artikels overskrift på en gang rummer og udstikker. Vi begynder at tale om byggestenene i den. Det er hyggeligt. Hvad betyder det at være sig selv? I hvilke situationer bruger vi rådet eller anbefalingen “Bare vær dig selv”? Det bliver endnu hyggeligere. Jarse varmer te. Det er ham jeg interviewer. Er man sig selv når man er dybt koncentreret om en skakbrik? Hvad hvis en venlig mand med et pendul i baglommen fjerner alle de andre brikker? Hvad hvis man vedbliver med at være dybt koncentreret om brikken på trods af brikkernes forsvinden og på trods af der går 10 minutter? Er man dermed tosset? Dette fine lille stykke snakkende filosofi gør det efterhånden klart at både Jarse og jeg er ganske dybe. Det er rart. Vi hælder te op samtidig af to kander.

Gymnasielærer pletter

Han hælder. Den store kande med vaniljeis. De tre prikker på stribe. De fem trut i en bøtte. De foregående tre tåbelige sætninger der starter med “den” eller “de”.

For at det skal være endnu sjovere at bo på Grønland tager han tubaen ned fra dens krog på væggen og blæser. Jeg tror virkelig ikke den er blevet rørt i årevis. Væggen altså.

Den genopfundne dybe tallerken endnu engang oversvømmet

Hardy Sonserjeds opdager mig og vinker. Han har ladet sig spænde fast nede under vandet for bedre at nyde solnedgangen.

Flot dukker han frem i brændingen da de sidste solstråler stakåndede dumper bagover i deres hængekøjer.