“Når et fyrtårn vælter og styrter i havet og bryder op igennem havoverfladen med vældig kraft, tordner gennem bølgerne og støder ind et kæmpe parkometer med et brag. Det er min, Sonny Kvist’s torsdag.”

“Når et fyrtårn vælter og styrter i havet og bryder op igennem havoverfladen med vældig kraft, tordner gennem bølgerne og støder ind et kæmpe parkometer med et brag. Det er min, Sonny Kvist’s torsdag.”

Men du arbejder med stillesiddende arbejde i en bank…

“Det var noget jeg skrev i min fritid.”

Hvad handler det om, hvis du skal gisne?

“Tak fordi du spørger. Det handler om at jeg studsede over at man ikke må bede til Gud i kærestebreve længere.”

Hvorfor ville du bede til Gud i netop et kærestebrev?

“Hvis man tror på Gud er der intet mere naturligt. Der er så meget på spil. Abelard og Heloïse gør det ofte.”

Det er da netop det der er så smukt ved vores tid. At man netop gemmer Guds navn væk fra kærestebreve og dermed holder det helligt. Ja. At man slet ikke skriver kærestebreve.

“Nå. Jeg synes verden skal bevæge sig i en lidt mere lidenskabelig retning.”

Nå.

Ny viden: Derfor ejer sarte sjæle flere par sko end gennemsnittet

“Når sarte eller følsomme sjæle ejer flere par sko end hvad der er almindeligt vil jeg skyde på at de er ængstelige for at gå barfodede efter de eventuelt måtte blive omdannede til et tusindben på grund af en dråbe der falder ned på deres hovede fra et magisk tag på et ellers almindeligt hus.”

Nu siger du magisk tag.

“Ja.”

Hvordan definerer du magisk tag? For jeg definerer det ved at man simpelthen dypper hver enkelt tagsten i magisk saft.

“Har du noget imod at lade være at stå og gnide dig op ad mig?”

Så lad gå da.

“Tak. Magisk saft eller magiske minikugler.”

Hvad er egentlig magiske minikugler?

“Prøv at forestille dig stenalderen.”

Ja.

“Gør du det nu? Prøv at sige højt hvad du forestiller dig.”

Jeg ser en stenaldermand der står med en håndfuld magiske minikugler. Det var som syv sytten. Har du hypnotiseret mig? Ha ha!

Da Skandinavien fik en nærdødsoplevelse

Pimler Skrigmester, du regner i din filosofi med det du kalder tre uartige nærdødsoplevelser som nøglen til forståelsen af vor tid. Hvorfor er du så tosset oven i dit hoved?

“Jeg vil til enhver tid forsvare min filosofi mod angreb af præcis denne type.”

Hvad med angreb af andre typer? Hvad hvis jeg dunker dig oven i hovedet sådan her.

“Av! Av for Søren!”

“Der er ikke fejet noget ind under hverken gulvtæppet, jaguaren af kviste eller den flotte gennemsigtige pokal”

Er det ensbetydende med at huset ikke gemmer noget der kan kaldes mørkt og mærkeligt?

“Uha nej. Slagbænken gemmer en meget gammel fisk der for næsten 150 år siden blev indstøbt i glas. Den der holder den får enten en relativ præcis oplevelse af i hvilken retning månen befinder sig eller en fuldkommen fejlagtig opfattelse af det samme.”

Andre mørke eller mærkelige ting i huset?

“Masser. I uret ligger tre bjælder. Hvis man ringer med dem samtidig står den gamle kaptajn der først købte huset for mange år siden et øjeblik lyslevende foran de tilstedeværende idet han vinker uden at sige noget.”

Er der ikke noget som er decideret ondt i huset?

”Er du sikker på du tør høre om det?”

Øh. Bare fortæl lidt.

“Jo. Jeg kender til en hel del.”

Men hvorfor har du ikke tilkaldt nogen som kan rense huset for dunkelhed, mystik og ondskab?

“Det skal man jo lade være med. ”

Det er rigtig nok. Men alligevel finder jeg den udstoppede alligator på væggen en anelse usmagelig.

“Uh nej. Den er skam meningen.”

Meningen?

“Ja, måske er den både voldsom og grotesk. Men den hænger her kun om sommeren for netop at minde husets gæster om at vinteren kan være voldsom og grotesk her i Danmark.”

Jeg har aldrig oplevet en dansk vinter.

”Du skal forestille dig noget lidt ensomt og trykkende.”

Ligesom den hat?

”Det er en kvisthat. Man tager den på hvis man er i færd med at spise bark.”

Bark?!

”Man puttede det i brødet i gamle dage når der var sult.”

Mest underlige metafor om kvinder fundet i Nevadaørkenen: ”De går helt hen til scenens kant og kigger lidt til højre og kigger lidt til venstre”

Den Anden Avis mødte først Georg Uenig.

Det er jo ikke en metafor du har fundet i Nevadaørkenen.

”Jo.”

Nej.

”Jamen jeg synes den passer godt.”

Den passer ikke på noget som helst. Den er fuldstændig ude i tågen.

Så mødte jeg Tiblisko Ko:

”Jamen jeg synes det er en vidunderlig metafor. Mm. Jeg er selv en kvinde og kan godt lide at gå frem og tilbage foran fortæppet og ja… kigge mig lidt rundt før jeg da for sytten laver det flotte spring som publikum kom her for.”

Spring? Her? Hvad er det for noget nonsens?

”Joh, jeg synes det er en dejlig metafor. Jeg ser metaforens kvinde som stærk, bredskuldret og så med det klassiske kvindeoverskæg. Jo, den er stærk. Metaforen er stærk og jeg er stærk og øh kvinden er stærk. Rabut!”

Rabut!?

Kvistemand Kjærulf: Hygiejniske forhold under anden verdenskrig

Det er absolut ikke for at ødelægge stemningen, men dette er en skønlitterær bog, en såkaldt roman. Det lidt usædvanlige plot følger her:

En mand lever igennem mere end 50 år som korkbonde i bunden af en frodig dal omgivet af familie og venner. En dag da han er 91 år gammel bliver han hvid i hovedet, hans livsprocesser ophører, han bliver lagt i en kiste og sænket ned i et rektangulært hul i jorden som derefter dækkes til med jord.

Det er jo suverænt udtænkt. Og lad det være sagt med det samme: Der er ikke sparet på flotte naturbeskrivelser. Det er næsten som at se et træ stå musestille.

Filosof anbefaler at alle i hele verden tænker som han

Alle i hele verden fik sig noget af en overraskelse da vi stod op torsdag morgen, visse, grundet tidsforskydningen, onsdag nat eller så sent som torsdag middag.

Zulu-høvding Peter Marstal:

“Det var et underligt tidspunkt at stå op på.”

Olie-magnat Kresten Magnussen, Denver:

“Det var et nogenlunde passende tidspunkt. Jeg hilser tanken, såvel som filosof Ingvar Kampitsio, såvel som alle hans tandbørster velkommen til Denver.”

Tandbørster?

“Han er bare ude på at sælge tandbørster til en ublu overpris.”

Han har kun en tandbørste. Jeg har stået ude på hans toilet.

Dvale Klausen:

“Altså han (filosoffen Ingvar Kampitsio, red.) er en forskønnet version af sig selv. Det er meget mærkeligt. For mig i det mindste. Men jeg er heller ikke så klog. Et ærligt image. Har man set mage.”

Dretchmutt Klausen:

“Han leverer et overbevisende, holdbart argument for at være ligesom ham. Det er højst interessant.”

Foredragsholder sænket ned i relativt dybt hul relativt kortvarigt

“Jeg troede faktisk det var for at beskytte mig og mine papirer hvorpå der var at læse morsomme jokes.”

“Asså som jeg har hørt det, var det for at skærme publikum mod selvsamme jokes.”