Krogh og Bisse – en regnbuefarvet fiskehistorie
Det er Ballan og Allan. Bare du kom tilbage. Og gnubbede os.
Læserstorm – Hele to uoplagte jokes i en enkelt overskrift: “Børge Lakrids siger tillykke med dit nye tastatur”
Der var fredeligt i Knattacentret i torsdags. Kun en fredelig knatten afslørede at Børge Lakrids underholdt med sine ugler. En joke kunne for eksempel bestå i at han delte alle uglerne ud til en publikummer som derefter væltede sig til højre mens uglerne væltede sig til venstre og forsvandt ind i Dadams Herretøj.
Kunst i brunst
Der er egentlig noget der har interesseret mig længe, Tommy Bolle, nemlig spørgsmålet: Hvad irriterer dig mest ved at være kendt?
“Det der irriterer mig mest ved at at være kendt er at jeg laver noget helt præcist, et gennemarbejdet udtryk indenfor en bestemt kunstnerisk ramme, meget gerne på tv, det kan være et kammerspil fra lige efter høsten for 400 år siden. Og så blæser der noget korn ind foran kameraet som de så lægger mærke til nede i biografen.”
Det er jo noget af et spektrum.
“Lige akkurat. Det er et kæmpe spektrum. Tid, rum og fingermaling blandet sammen i et kæmpe stort kar hvor det er mig der holder styrepinden. Jeg ræser rundt i karret, mens folk spørger i munden på hinanden: Hvad finder han nu på, ham nede i karret?”
Kan folk ikke klare sig meget godt uden alle dine styrepinde?
“Hvis spørgsmålet handler om hvorvidt vi kan udholde livets nedture uden kunstnere og dermed kunstneres interviews med hinanden om kunstnernes leveveje er svaret nej.”
Det er et kort svar som godt kan tolkendes som værende præcist.
“Det er et kort svar som godt kan tolkendes som værende præcist.”
Annonce: Kruses Mundmælkeblanding
Hyg dig under ganens runding mens det eventuelt regner.
“At sidde under en gane er fuldstændig forsvarligt og fuldkommen forståeligt.”
Pung eller kiste: 1500-tallets store dilemma udfoldet levende i ny bog
Markedspladsen koger af folk fra landet der diskuterer om de skal have en pung, en smart lille håndkiste eller nye gardiner.
Historiker Knud Mellem:
“De havde næppe blik for andre emner.”
“Jeg forlader biografen. Forlader er ordet.”
Du har skrevet en kronok om hvordan du tager tingene når du går i biografen.
“Det har jeg.”
Jeg synes du tager tingene godt.
“Tak! Høhø.”
Du går ud af biografen hvis filmen viser en kirke. Hvor går du hen?
“Jeg forlader biografen. Forlader er ordet.”
Og hvis filmen viser et dansk flag rejser du dig op. Det lyder da umiddelbart som fornuftige ting. Du er en fornuftig mand. Jeg skal sige dig noget jeg oplevede for et par uger siden.
“Ja?”
Jeg deltog i kaptrilning på en mark. Jeg har mit trilleoutfit på og rundt omkring mig triller tusindvis af andre. På et tidspunkt konverserer jeg livligt med en anden triller, vi triller ud på en markvej og vi triller langs en å.
“Ja?”
Ak ja.
“Hvad er pointen i din historie?”
Der hang et billede af dig på træet!
“Hvilket træ?”
Ved… ved åen som jeg fortalte om. Så triller vi, min makker og jeg, videre og kommer til en landsby. Og midt på hovedgaden, lidt skjult mellem to buske, hænger et til billede af dig. Med et lidt anderledes ansigtsudtryk. En anden slags vilje. Derfor er jeg ikke portrætfotograf. Jeg har ikke tålmodigheden til at vente på at der dukker et portræt med den slags vilje op.
“Interessant. Du er mere interessant end jeg, for du har tænkt over tingene på en naturlig måde der er i samklang med både din overflade og dine dybder. Det burde være mig der interviewede dig.”
Glas med ravne diskuteret i hemmeligt land af Porscher
Engelskmand Wattöjesen befandt sig i en busk da Den Anden Avis mødte ham.
Kuk-kuk?
Shh. Jeg har fundet en bille.
Øh.
Så underligt var altså det første og eneste møde mellem Den Anden Avis og Engelskmand Wattöjesen.
Vi ved desuden meget lidt om ham:
Opfandt de to slibesten Georg Harnisk og Frederik Favn.
Giftede sig med et billede af en krog.
Jane Rædder: Alle mine opfindelser, de sindrige inklusive, har altid eksisteret
Jane Rædder, jeg kan ikke helt se du har opfundet noget som helst.
“Hvad med kugleanten og blypennen?”
To sekunder.
“Er du ok?”
Jeg fik bare lidt ondt i hovedet. Hvad er det du har opfundet, siger du?
“Jeg har opfundet en citronskjuler.”
Vent lige.
“Fik du ondt igen?”
Ja.
“Jamen din stakkel da.”
