»Hvis det var mig fuldkommen indlysende hvordan den dreng tænker, den dreng, den dreng, gik jeg ikke rundt med de her lejede gummistøvler. Han gør noget med at han smelter glasset med glohede kul. Det er smart. Det er flydende. Indtil det størkner. Det er fyrsteligt indbydende gjort.«

Et stolt rundkørselsvejskilt kan ånde lettet op efter ufattelige anstrengelser.

»Folk synes to ting er mærkværdige: For det første at vi alle, vejskilte som mennesker, i det hele taget eksisterer og for det andet at rundkørselsvejskilte kan bevæge sig frit rundt ligesom dyr og mennesker. De tænker ikke på at vejskilte også kan bestige bjerge. Det tænker jeg på.«

Det var snedigt udtænkt. Og.

»Hvad vil du sige og til?«

Og ikke noget. Og krus.

Hvad er forhistorien?

»Der er kommet et nyt psykofarmaka som kan få wannabes til at føle at de lige har mødt nogle kendisser som bare var så meget nede med dem.«

Og du har så købt stoffet?

»Jeg har købt stoffet.«

Og du skal lige til at tage det.

»Da telefonen ringer.«

Og så kommer der en mariehøne og den sidder på stoffet da du kommer tilbage.

»Den flyver op.«

Den flyver op.

»Den begynder at flyve i helt perfekte cirkler.«

Stoffet virker! Den er høj!

»Og så flyver den ind i min mund og jeg kommer til at sluge den.«

Og nu har du et spørgsmål til doktor Allibrandtsen?

»Ja. Det er: Skal jeg være bekymret?«

Ja og der svarer doktor Allibrandtsen jo at det skal du ikke. Mariehønen har allerede brændt stoffet af da den fløj i de perfekte cirkler.

»Du lægger den på græsset og sætter den til vandhanen. Så venter du til der kommer vand ud. Herefter monterer du sprøjtehoveder i begge ender af slangen. Altså to sprøjtehoveder. Sprøjtehovederne skal være født og opvokset i Danmark. Så vil de begynde at sprøjte på hinanden.«

»Mærkelighed i så store mængder er svær at administrere. Det svirrer og det flakser. Det har det med at blinke.«

»Jeg har haft lejlighed til at studere mit eget ansigt og har også haft lejlighed til at beundre det og finde det behageligt og smukt.«

Var det ved den samme lejlighed?

»Nej, men det var i den samme lejlighed.«

Så var det vel i Maradjøngades lejlighed?

»Ja. Jeg har også haft lejlighed til at lave en testamentarisk improvisation for fløjte.«

Som fylder tomrummet ud efter du er død?

»Nej, fra tomrummet pustes luft igennem en fløjte som spiller den testamentariske improvisation.«

»Jeg vil bruge den til at opfange den minimale friktion der opstår idet det skib jeg selvfølgelig er kaptajn på lægger til og fra havnekanten.«

Selvfølgelig.

»Nu vil nogle mennesker selvfølgelig indvende at jeg er otte år gammel og har blåt nattøj, men det er jeg ligeglad med.«

Selvfølgelig. Det er da ganske naturligt.

»Hvordan skal den monteres?«

Med en løbepind?

»Som ved tryk på spidsen omsætter energien til dynamoen?«

Nemlig. Jamen det er helt naturligt.

Hvad mener du med at det er Gummiks århundrede?

»Det var sidste århundrede også.«

Ok.

»Og det før.«

Tak for at du bidrager med en uortodoks, samlende forståelse af tre århundreder i verdenshistorien.

»Det var så lidt.«

Men hvem er denne Gummik?

»Det er mig. Det er mig der ejer århundrederne.«

Ejer du også det der, så at sige, er indeholdt, rent tingsligt i denne periode?

»Ja.«

Også de kastagnetmorgensko som du aktuelt har på?

»Nej. Ikke dem.«