Dansk Folkeparti har lige så lidt med kristendom at gøre som rejer med marshmallows. Da vi tager plads ved bordet på Restaurant Nils og forretten bæres ind, opdager jeg til min rædsel en levende reje. Og der går ikke mange sekunder før hele samfundet af skaldyr er suset op på mit slips hvor de desperat klynger sig fast for at undgå at ryge tilbage på tallerkenen med marshmallows. Min teori er bekræftet og vi skåler i en herlig hvidvin.

Der er ikke overvældende mange kunstnere der er jublende lykkelige for at det er hjernens århundrede. Således Lesley Maradjøngade:

»Forståelsen af hjernen er i rivende udvikling og det ender nok med at man kan feje lidt sammen foran eksistensen som den så kan indoptage og varme sig på i fire minutter.«

»Hun vil helt opgive at bruge blå blokke, dersom jeg dør før hende. Hun vil gå over til at bruge grønne eller gule blokke. Lidt afhængig af temperament. Jeg havde aldrig forestillet mig det omfang af indlevelse fra en professionel behandler. Det afhænger også, siger hun, af blækfarven i de kuglepenne hun vælger. Tapetet.«

»Jeg har lavet en tegneserie om to meget forskellige fætre. Den ene ligner Clark Kent med et let underbid og den anden er åben.«

Men det ene er jo noget udseendemæssigt og det andet er heller ikke en egenskab man almindeligvis forbinder med noget substantielt. Har det ikke været utrolig svært at få tegnet nogle hele figurer på det grundlag?

»Jo. Du får det sagt så fantastisk klart. Det er som brikkerne falder på plads og jeg pludselig forstår hvorfor det har været så kedeligt at tegne fortællingen.«

Villads Maradjøngade fastfryser med sit øvede blik en regndråbe og trækker på smilebåndet, mens dråben upåvirket fortsætter sin vej mod jorden i regnvejret.

»Så du den?«

Eksperter fastslår med tydelige og enkle, men, desværre, temmelig modstridende argumenter, at byers værdi i en nær fremtid vil kunne måles ud fra en tidligere overset type gadestøv, som består af 50 procent guld og hvis vægt udgør 4 gram per kvadratmeter.

Forsker Tim Maradjøngade forklarer:

»Det vil ændre alt. I hvert fald vil man kunne opspare fortove. Som ung køber man et areal der svarer til en af brostenene mellem fliserne og ender med at have et helt fortov som gammel.«

En bio-designer fra Sverige har tegnet et kunstigt menneskeligt svælg, som han har taget patent på. Eksperter anslår at det vil blive taget i bred anvendelse om 150 år og således komme opfinderens efterkommere til gavn. I Japan er et tilsvarende prutfrit numsehul på tegnebordet.

»Jeg vil hellere fange en sild end tidsånden. Det hænger ikke sammen med at jeg er mig. Årsagen er at jeg har læst Heidegger. Han skriver om Das Man: som man gør. Ja, jeg læste filosofi i min ungdom parallelt med at min identitet dannedes. Det er den vej rundt jeg synes at de privilegerede børn er dem der først og fremmest skal bidrage med filosofi og kunst. Alle andre vegne rundt er det noget vrøvl.«

Pludselig eksploderer foredragsholderens stol, som er placeret bag ham.

»Den hér stol er eksploderet. Jeg kan ikke sætte mig på den.«