Appel til Morten Østergaard om at genopstille

Kære Morten Østergaard. Håber du har det godt. Jeg har en mavefornemmelse der går ud på at mange danskere savner din demokratiske indsats. Jeg tror kulturradikalismen er en af de top-hemmelige ingredienser i velfærdsstaten og du er en sand kulturradikal. Det er jeg ikke. Endda er du noget så sjældent som en kombination af kulturradikalisme og menneskelig anstændighed. Jeg håber du har nok ro på til at se, som sandt er, at du er blevet offer for strukturel uretfærdighed og at du vil give politik endnu en chance. Mvh. Morten (Hjerl-Hansen)

En lille bemærkning om T. S. Eliot: The Waste Land

Hvis man serverer verdenskrigenes værdikollaps på den måde som T.S. Eliot gør i The Waste Land gør man kynikere værgeløse og skadelige i en og samme bevægelse. En eller anden ligusterfascist, Alec Guinness fx, skal ikke sidde og træne sig med det digt. Det digt fører intet godt med sig. James Joyce var på samme måde. Et nul. Det er da en farlig form for naivitet at tro at man kan læse sig til modenhed og etisk modenhed ved at sidde og tolke på sådan en gang formalistisk sødsuppe.

Hvis Bob Dylan havde kendt dig

Hvis Bob Dylan havde kendt dig

havde han grinet af begrebet Beatleskærlighed

og båret denne erkendelse ud til verden

på en af sine utallige sanges vinger

havde han forstået at Lennon slog sine kærester

og båret denne erkendelse ind i en lo

Hvis Bob Dylan havde kendt dig

havde verden, som helhed, fremstået

endnu rigere, mere tilgængelig, færdig og klar.

Men vi er der næsten

Bob Dylan har klaret sig udmærket

uden din fabelagtige trøst.

Men at omgås dig

det er dejligt.

Andre menneskers vrede, had, sorg

Det slog mig at en nedadvendt mund
kan dække over andet end surhed.

Jeg mærker det fordi jeg er mig.

Jeg elsker mig fordi jeg er mig
og når jeg på denne måde erkender
at jeg netop da var stille, tålmodig, afventende
forstærker det min kærlighed til mig selv
og bereder mig, ikke til at våge netop denne nat,
men gå roligt i seng og glæde mig til i morgen
at tage en ny god, stor bid af tilværelsen.

Levede du i det nu, i det temmelig aflange nu, der blev en del af dit liv, mens du læste Dostojevskij?

Det er svært at sige farvel til en trættende person man holder af, men hvem siger at man holder af vedkommende, hvis man synes vedkommende er trættende…

At Dostojevskij var ludoman smitter i den grad af på hans værk. En pietist er næsten altid misbruger. De kulturradikale må elske ham for med Dostojevskij får man virkelig tilbudt muligheden for ikke at leve mens man læser ham. Men livet er sådan meget liv-død…

Morten tror, at ethvert anstændigt, voksent menneske sover med en due på hovedet

Jeg går i kirke fordi jeg stavrer. Jeg går derind automatisk og engang imellem og gerne nogenledes hyppigt. Giacomettis skulpturer stavrer, men det er udtryk for en fejlvurdering af mennesker i det hele taget at sige at vi vakler. Vaklen er mere i tidsånden 2021 end stavren. Jeg er og har altid været og vil forblive Deres fortaler for stavren fremfor vaklen. PS Nuanceforskellen er vigtig, fordi der hersker et solidt fjendskab mellem stavrere og vaklere svarende til soliditeten i fjendskabet mellem kønnene. Der er, nærmere bestemt, tale om et klassefjendskab: Den øvre middelklasse stavrer overbevisende, mens den lavere fejlagtigt tror alle vakler. Jeg synes vaklere alene ved deres koleriskhed stræber unaturligt efter en magtposition over andre som hverken bekommer disse opkomlinge eller klæder dem. De, på deres side, må føle at jeg dominerer fælt ved det de fejlagtigt må opfatte som en opblæst og hul facon. Det er ikke en facon. Hvordan skulle man kunne rumme sin næste ved indbildt åbenhed alene? Hvad er mere trættende end åbne mennesker? Vælg en mere velopdragen og passende attitude. Blæs kun dig selv op, men væbn dig med frem for alt med medlidenhed.

At savne at gå i kirke er at savne genlyd, snarere end medlyd, resonans. Nis Petersen siger det samme: Vi er så smaa, så myresmaa.

En psykoterapeuts indsats er at gentage den andens sætninger ord for ord i blikket, uden at observere og uden at tilegne sig dem, at lægge dem levende og livligt på bordet imellem patient og behandler.

Mennesker der kan læse skønlitterære og filosofiske bøger i nysgerrighed har jeg helt ærligt aldrig brudt mig om. Heldigvis er modviljen gengældt så vi ikke behøver spilde tid ved at omgås hinanden. Nysgerrighed er en sund og naturlig drivkraft, bestemt ikke et opholdssted. Denne type frelsthed er den værste. Værre end den man finder hos de umusikalske mennesker der underholder jorden rundt i frimenigheder.

Et menneskes dybeste indre er som et bord der altid er veldækket. Problemet med danskere er vores mæthed. Den gør os usædvanligt dumme, set fra omverdenen. At fjerne denne mæthed ved, ligesom Nye Borgerlige og Venstre planlægger, at forarme små trætte børn er en skændsel som må skyldes noget strukturelt. Jeg har altid set de to verdenskriges ophav som strukturelt. Stem! Tag ansvar! Meld dig ind i et parti som har modet, hjertet og forstanden til at erkende skillelinjen mellem strukturel ondskab og personlig ondskab forbliver flydende. Jeg tror Støjberg, Hjort Frederiksen og Vermund ser denne skillelinje som klar og fast forankret i personligheder som de ikke ejer.

Jeg vil hellere være naturlig end hyggelig eller mig selv.

Morten tror, at ethvert anstændigt, voksent menneske sover med en due på hovedet.

At ville forbedre noget så ypperligt som danskheden er forbilledligt i sig selv.

En sindssyg mands hovedpine er værre end et træ der vælter.

Lidt halvdumt plådder om tyskere og det der er værre

Et folk der har så lidt sort humor må nødvendigvis opfattes som ugudeligt og et nemt bytte for mørkets kræfter. Hvad angår deres nationale selvransagelse må de selv rode med den. Deres patetiske heimatlitteratur er uvigtig i forhold til tidens store verdensomspændende, åndelige problematik: at sårbarhedens kamp mod kynismen ikke udarter til inkvisition.