»Jeg indrømmer at jeg til dato endnu ikke har fået en eneste fan-mail hvor et rigtigt levende menneske spørger hvad han eller hun skal gøre med sit liv og jeg så får lejlighed til at lire mine standardreplikker af om at jeg tror på kommandoer, frem for råd og mine digte frem for almindelig kommunikation over en kop øl. Det er selvfølgelig pinligt. Det er det. Nu må vi se. Nej, det er en promomail fra MacDonalds, kan jeg se.«
Hvor er du flot!
Hvor er I flotte! Superlativerne og andre former for ros står i kø.
Da legen kroneskjul blev afviklet på Brøndrupsvej i Fapp i torsdags havde børnene tid til ind i mellem legens afvikling af dens forskellige rutiner at bygge et tårn af alabast som endte med at måle to cm.
Alabast forsker Andreas Q. Ku påpeger at næsten ingen ved hvad alabast består af eller hvordan det ser ud og at det derfor er utrolig flot gjort af børnene. Børnene roses altså.
»En klud regnes ikke, hvad udformning angår, for noget særligt rent æstetisk. Men netop derfor kan en farveglad klud gøre et interessant indtryk under de rette omstændigheder.«
En læser af Den Anden Avis spørger hvorfor man ikke kan sætte ild til et enkelt stykke brænde.
»For mange år siden var jeg meget optaget af sugekopper. Jeg synes at betegnelsen var velvalgt fordi der sad én fast på min rude og jeg gik ud i haven for at holde en lille pause fra min hobby. Her forsøgte jeg uden held at sætte ild til et enkelt stykke brænde. Vejret var smukt, men jeg konkluderede at det regnede, eftersom der kom ikke ild i brændestykket. Resten af dagen mødte jeg talrige mennesker som forsøgte at overbevise mig om at det ikke regnede men at solen skinnede fra en skyfri himmel. Det endte med at jeg blev nødt til at trykke på regnknappen for at regnen skulle komme. Da regnen kom opsøgte samme brændestykke mig med et lidt spøjst brev. Men siden da er jeg ikke blevet klogere. Kan I på Den Anden Avis mon hjælpe mig med at besvare mit spørgsmål ville jeg være yderst nøjsom.«
Professor Gimme Five Jonsson svarer:
»Når flere brændestykker ligger tæt sammen vil jeg skyde på der opstår et sug hvilket intensiverer iltoptaget. Dette sug er en slags minieksplosion som får brændestykkerne til at eksplodere og udsende grøn røg og festguirlander. Tag to aspiriner og ring til mig i morgen.«
Den grønne bil stopper ved grøften. Giga Manchuris øjne lyser af forventninger om likes. Han er ovenpå og har forinden kontaktet Den Anden Avis for at vi skal lave en viral artikel om hans bedrifter. Nu fisker han en slap og konfus mand op af grøften. Den slappe mand får en cola og så holder Giga tale for åben mikrofon.
»Jeg gjorde dette i lighedens og ansvarets navn.«
Så vakler den slappe mand hen til os, tager mikrofonen og præsenterer sig.
»Mit navn er Paolo Toni. Jeg kunne godt mærke at det handlede om lighed og ansvar som jeg foragter. Derfor lægger jeg mig ned i grøften igen.«
Det er højst uheldigt for Giga Manchuri. Han forsøger først at få os til at slukke mikrofonen og dernæst kravler han op i et træ forklædt som en hasselmus. Hvad Paolo Toni angår bliver han liggende i grøften. Og hvis der ikke er kommet en acceptabel redningsmand forbi ligger han der sikkert endnu.
En forsker har klemt sig ind mellem to træplader hvor han også opholdt sig da Den Anden Avis mødte frem på stedet, men ikke så længe efter.
Den Anden Avis erfarer at det fyrtårn som torsdag blev fyldt med fløde nu er komplet renset på nær lysestagen i vinduet lige når man kommer ind.
»Denne lysestage skal stå som et minde om dengang fyrtårnet var et fyrflødetårn. Fløden skal have lov at blive i hullet hvor man ellers ville sætte et lys i stagen. Ingen skal have lov til at flytte fløden eller hælde den op i en flødekande. Hver dag skal ny fløde fyldes i lysestagen. Hvis stagen forsvinder skal den erstattes af en ny og hvis den gamle fløde kan bringes til veje skal den hældes i. Hvis fyrtårnet forsvinder skal fløden hældes i lysestagen først. Hvis disse regler blæser væk skal de lægges i vindueskarmen under en lille terning af frossen fløde som holder dem fast. Lysestagen må ikke forsynes med små skuldre.«
