Det er ikke Olsen Petersen der har opfundet kristendommen. Til gengæld er han den eneste der kan smykke sig med disse to navne i hele kongeriget Danmark. Det har han nu fået en medalje for.

»Værdighed er en etiket. Ansvar er en etiket. Det har jeg det ikke så godt med. Jeg kan bedst lide etiketter når de for eksempel sidder fredeligt på en vinflaske.«

Olsen Petersen går ud og henter en shampoo flaske på baderen.

»Se. Ingen etiket.«

Farven er pæn og helt almindelig. Smagen vidner om at enkelte sure druer er blevet anvendt. Udmærket forsmag, mellemsmag og eftersmag. Det er en vin der ville vinde ved at blive serveret til yderst velsmagende eller eksklusiv mad. Smagen er normal eller fin nok.

»Det fungerer på den måde at vi stiller os i vinden og smider små regnestykker ud, de fleste er bare 3 + 4 og så skal du så svare rigtigt, altså du skal svare 7 og så siger vi bare ja.«

»Det er let at være venlig overfor alle mennesker.«

Ole kigger over på Preben.

»Svært.«

Ole retter sig selv:

»Svært.«

Nu spiller den ene optimist og den anden pessimist. Publikum er for længst faldet i søvn eller udvandret. Ole og Preben er kendt som landets kedeligste standuppere.

»Du virker forvirret, Iben. Her, tag disse ribs.«

Dansklæreren hælder en lille håndfuld ribs op i hendes hånd. Scenen i klasseværelset gentager sig fra matematiktimen. Den Anden Avis er på besøg på Zildorphs Gymnasium. Iben fra 1. G er kæledæggemus hos samtlige lærere men er ikke særlig klog. Konstant får hun bær foræret af lærerne, mest røde og hvide ribs. Der skal også en del sand til for at hæve hende op over de andre for Iben er egentlig et lille menneske.

Biologilærer Kjoko Madsen stirrer frem for sig.

»Iben er irriterende, på sin vis har hendes kritikere ret. Men hun synes at rumme nogle af de egenskaber som samfundet er interesseret i. Vækst. Den slags. Jeg tror hun får en glimrende karriere selv hvis hun bliver usynlig. Der skal noget usynlighed til. Som verden ser ud i dag.«

Kinesisklærer Dalvad Tynd er uenig.

»Men Andrik Hasselmus, hendes klassekammerat, får da et langt lykkeligere liv. Et mere atypisk liv. Han plukker sine ribs selv. Det er der ingen tvivl om. Han må være forelsket i en af de store piger. Jeg vil tro han er en slags sæl nu. Den måde han snapper fiskene i det kolde vand. Den måde han kommer op på isen med et lille hop.«

DMI fastslog her til aften at dagen i dag var den mest dagagtige siden en dag for længe siden i romerriget. Der deltog derfor to romere i ceremonien.

En tapper dreng der i går kom ridende med en krokus i munden forestillede sig månen blev malket ligesom en ko og kort efter trådte solen til og gjorde netop dette hvilket resulterede i en kæmpe mængde mælk. En vandski var involveret i det senere hændelsesforløb.