Den cyklende politiker
Den cyklende politiker er ikke coach. Han er bare Christian Bølling.
»En cykel kan i yderste nødstilfælde bruges som pincet.«
Den cyklende politiker er ikke coach. Han er bare Christian Bølling.
»En cykel kan i yderste nødstilfælde bruges som pincet.«
»Dine sokker er glatte, Johannes.«
»Ja. Det er noget med mikrofibrene.«
»Åh ja. Mikrofibrene der fjerner snavs og bakterier uden brug af rengøringsmidler.«
»Liiige præcis.«
Jeg kigger på dem. De to høje mænd som diskuterer den enes sokker som den anden har taget på.
En rasende blomme havde en rasende dag i torsdags. Først blev den kaldt en stenfrugt i 7-Eleven og dernæst blev den næsten opfanget af en mand der støvsugede »i nærheden af frugtskålen.« Den ringede til Blommernes Værn fra sin ven appelsinens mobiltelefon og måtte cykle direkte til Hørum uden at tage hensyn til veje og stier. På turen mødte den en fin dame der kom gående med et par skøjter.
En dansk forretningsmand hævder nu »at hans hjerne har fået en interessant krølle som gør det muligt for ham at tjene penge uanset hvor og i hvilken tid han måtte befinde sig, undtagen i Krøldrup i året 1950.«
»Det finske stykke kridt er unikt af to grunde. Jeg siger ikke hvilke. Den ungarske gødning kan få et træ til at vokse 700 meter i minuttet. Det taler for sig selv. Men det skal tie stille. Vi spiser.«
Forretningsmanden griber en luns kød i munden og går fredeligt rundt om sig selv og lægger sig foran mikrofonen.
»Det er Ole her. Ole i din radio.«
Gunnar overrasker mig ved at dukke op bag et gardin. I hånden har han en pose med en falk.
»Måske virker det lidt anstrengt på dig. Men jeg har forberedt mig til dette interview. Nøøj hvor har jeg forberedt mig. Så tænkte jeg på gardinet og falken her. Er du sød at lukke døren? Jeg synes det trækker her.«
»Ambitiøse mennesker uden særlige evner der laver en klub eller et fællesskab som handler om meget andet end deres evner kendes faktisk helt tilbage til lige efter vi ikke kender noget til den slags ting.«
En fræk kamel fra en kanelkaravane gik her til morgen direkte ud af ørkenen og til pressekonference med nypressede bukser. »Jeg kan forestille mig hvad du tænker på!«, »Jeg er verdens klogeste kamel!« og »Jeg ved ikke hvad du forestiller dig!« var nogle af de rappe svar kamelen kom med til journalisternes skarpsindige spørgsmål om alt lige fra kanel til risengrød.
»Nu er du helt oppe og ringe.«
»Galen hvor det kører for dig.«
Forlaget fulgte hans udvikling. Det var nemt. Dels udviklede han sig ikke særlig meget og dels var han underudviklet fra begyndelsen. Efter 15 års udvikling ser forfatteren Kåre Vimmer tilbage. »Gud er deroppe.« Han peger op imod himlen og virker et øjeblik ikke så klog som jeg troede.