Hvor kan man købe sådan en kleppert?

»Sådan en kleppert kan du købe i Tyskland.«

Tyk livredder faldt i vandet flere gange.

»Do har ma onshüll. Jar komma fra Färøerne oc ar ik særlig kloh. Jar har hode et anna stei. Jar. Har har. Hile vinter det är koll. På Färøerne. Jaj trät omm vinter. Sur. Jaj sur oss om somma.«

Privat maler han stakit, passer på familien, roder i haven og leger dåseskjul med lommerne fulde af kogte rejer. På arbejdet passer han stakit, roder i familien, maler haven og leger dåseskjul med lommerne fulde af kogte rejer. Den Anden Avis møder Gefert Nofert til en snak om klisterbånd, om udsmykning af kartoffelmos med revne gulerødder og hvorfor naboen lugter af tjære.

»Min genbo hedder Gerhard Bolle.«

Interviewet afbrydes af postbudet som stikker hovedet ind i køkkenet.

»Om du har set Gerhard Bolle for nylig?«

»Ja, han kom for lidt siden.«

»Nå nå. Så er alt jo ved det gamle.«

»Ja.«

»Er han kommet sig oven på smerterne?«

»Det er bedst når han ligger ned.«

»Har I fået poleret flagstangen?«

»Det gjorde min kone.«

»Så har I ikke brug for en klud?«

»Gerhard lader altid sin lufttørre.«

»Jamen så går jeg over til Jonna. Hun er spændt på min levering det gamle rivejern.«

»Jaaaa, hun har en god sans for humor.«

»Jaaaa, men hun kan ikke lide at jeg har så travlt.«

»Selvfølgelig. Nå den er nok blød denne gang?«

»Hun bliver glad når hun får den op.«

»Der vil jeg nu sige at man også skal være lidt tålmodig.«

»Får hun kød i kassen?«

»Hun får bare den lille himstregims, jeg kan ikke huske hvad den hedder.«

»Basalt set er det lige meget hvad den hedder. Bare den ikke smager ligesom den jeg fik sidst.«

»Hvad smagte den af?«

»Jeg kan ikke anbefale det. Jeg brokkede mig og så sendte de mig en med to meloner og en rigtig lækker dåse.«

»Den er flot sådan en. Min kone har en mage til. Ved du hvad: Fortæl din kone at hun har noget hun kan putte i.«

»Haha. Den kunne egentlig godt misforstås. Men det skal jeg gøre.«

»Hils din kone og fortæl hende at hendes nødder er lækre.«

»Hils din kone og sig at hun har baller af stål.«

»Så må du hilse din kone og sige at hun lever af tang.«

Den støjende samtale afbrydes af Geferts kone der kommer ind i køkkenet og banker ham oven i hovedet med en kost. Postbudet løber bort.

Liberalisten Krino Fals modsætter sig tanken om at starte fra begyndelsen når man starter forfra.

»Du kan sagtens springe et par led over.«

Hvordan?

»Jo, hvis du springer et par led over undgår du at tage konsekvensen af de første beslutninger. De første beslutninger er som regel dumme.«

Hvor er du klog.

»Jeg har fx lige opfundet eStolen. Du kan forestille dig en lille kasse som sidder fastspændt i dit bælte lige over numsen. Når du klemmer ballerne sammen folder der sig en komplet havestol ud med armlæn over det hele.«

Jeg vil næsten hellere nøjes med bare at forestille mig en lille kasse.

Kræmmer Hus Gavl Nyser graver i piben og sætter sig til rette. Han har en webtjeneste for ellers anstændige mennesker der udelukkende får emails fra LinkedIn.

»Man skriver et par ord om sig selv og indtaster email og navn og så sender jeg en venlig email. Folk kan godt lide det.«

Hvad mener du med at de godt kan lide det? Har du en like knap?

»Mig? Altså mig personligt? Om jeg har en like knap? Selvfølgelig har jeg en like knap. Haha!«

Kræmmer tænder piben med en specialindrettet lighter.

Hvad sker der når du skriver ‘Det lyder som om du har nogle udfordringer som skal løses…’?

»Hihi. Nej, den slags vendinger bruger jeg ikke. Det er jo ikke et stævnemøde eller en brevkasse. Jeg tager ikke mig selv så højtideligt.«

Enhver ved hvor morsomt det er når to mennesker sidder i en kano og den ene taber sin pagaj. Derfor er intet mere virkeligt end en pagaj.

Den unge pige smiler. »Det er jo ikke essensen af F. Selvom det er et stort F.« Det er et stort F. »Jeg mener… Du kan jo godt blive ved med at stave ord med F uden at jeg kommer efter dig.« Det er et stort F. Den Anden Avis har aldrig set et større F. Måske hvis det dersens Hollywood skilt stavedes med F.

Vi er blevet inviteret til redaktionsmøde på Ekstra Bladet. Der hersker en ivrig kommentarfelt agtig stemning hvor man ikke må grine med mindre man forklarer præcis hvorfor. Chefredaktøren træder ind. En højerestående journalist lader kuglepennen dingle mellem to fingre og en anden tager en slurk kaffe. Chefredaktøren hvisker med en tredje person og placerer en legetøjsbil på bordet. »Hvad er det?« Spørgsmålet bliver stillet ud i luften. Stilhed. Chefredaktøren vender mundvigene nedad og spørger igen. »Hvad er det?« En journalist rækker fingeren op. »Thomas.« »En bil?« »Det er ikke en rigtig bil.« »Nå.«