Toto Holm kigger op fra den digtsamling han netop sidder med og ser ud ad togvinduet. Han er en højt respekteret digter som forlængst er blevet genkendt af såvel den unge kvinde på sædet lige overfor, som den ældre kvinde ved siden af der lige skæver ned på det digt, han er ved at læse:

Livet summer og brummer.
Så springer en opvaskebørste ud.
Det er den samme opvaskebørste du kender.
Ubrugelig i denne vigtige sammenhæng,
(forår,)
men dog velkendt og ergonomisk.

Hvad er dog det for en gang nonsens, han fylder sit hoved med?, tænker hun. Alligevel bliver hun let om hjertet, da hun erindrer den første gang, hun, i sin ungdom, læste samme digt. Hun gik mens hun læste det. Hun gik ud og ind mellem udstillingsvarer i afdelingen for damebeklædning i et stormagasin. Nu har hun mange andre ting der fylder hendes liv. Men hun er og bliver almindelig og skal derfor lige læse digtet i ny og næ, imellem dagligdagens mange gøremål.

Den unge kvinde har en sindslidelse og spiser et æble med et kæmpe smil. Da Toto Holm og den ældre dame indleder en samtale om landskabet udenfor der langsomt vågner i martsgusen fra 1000 bække kan den unge kvinde supplere med mange ret interessante oplysninger om skyer.

De tre snakker venskabeligt, da konduktøren lidt efter kommer ind. Først siger han “Må jeg se jeres billetter?” og derpå ser han først Toto Holms billet, der er aflang, og dernæst den unge kvindes billet og til sidst den ældre kvindes. Den ældre kvinde fumler lidt efter sin billet, først i tasken og derefter, ved en fejl, i Toto Holms lomme hvor hun fisker en pakke kondomer op og tilsidst i sin egen lomme hvori hun endelig finder billetten.

Toto Holm fortæller lavmælt de andre at kondomerne i virkeligheden er tandrensere og hans troværdige aura får dem begge til at glemme episoden og derefter kan samtalen fortsætte. Det viser sig at de alle tre er ivrige psykiatribrugere og nu kommer et underligt opmærksomt hovede til syne bag sædet bag den unge kvinde. Hovedet tilhører Akler Sigdawski som er i sit modige hjørne fordi der er tale om tre sindssyge der ikke betaler skat. Akler Sigdawski mødes af den unge kvindes trompet som hun tager op af tasken og han forsvinder igen med et betuttet udtryk der får kæresten ved hans side til at stryge ham på kinden. De stemmer begge på Venstre.