Som et lejrbål

Jeg mener ikke man skal være skolet i dagligsprogsfilosofi for at læse The Other Newspaper. Men alligevel kan der være en pointe i at give en læsevejledning. Ligesom en massør taler lidt undervejs i arbejdet.

For det første er jeg ikke fremmed overfor at bruge ordet underholdning.

Underholde: Holde hænderne under læserens sjæl for en stund og massere de steder en sjælemassør skal massere, sjælens steder.

Sjælens steder er her forskellige eksistentielle områder der alle drejer sig om trøst og opmuntring: (Den med at “udfordre læseren” er en tyndslidt floskel. Nej. Jeg vil trøste og opmuntre læseren. Mands vilje, mands himmerrig…)

Bevidstgøre læseren omkring dennes intellektuelle overskud.

Bekræfte læseren i glad frihed trods hæmninger, traumer, fortrængninger, sorg og smerte.

Giver læseren fri til koncentrere sig for en stund.

Give læseren alternative synsvinkler i forhold til sprog og virkelighed. Som et lejrbål.

Få læseren til at grine.

Tilbyde læseren friskheden ved at stå uden for det etablerede og være på forkant sammen med mig.

Lade læseren mærke fællesskabet omkring sproget.

Sindsro: Via raffinementer, pudsigheder, sprogundersøgelser, særhed og min stil at få læseren til at droppe ideen om at der er tale om humorsløseri, dvs. små iturevne platheder, men derimod en besindelse på at “Der er ting hvorom man skal tie” og “Det der kan tænkes klart kan udtrykkes klart” godt begge kan være sande og at fåmæltheden er udtryk for både prægnans og en stille sindsro i forhold til at der er livsmuligheder vi ikke får indfriet.

Digteren

Toto Holm kigger op fra den digtsamling han netop sidder med og ser ud ad togvinduet. Han er en højt respekteret digter som forlængst er blevet genkendt af såvel den unge kvinde på sædet lige overfor, som den ældre kvinde ved siden af der lige skæver ned på det digt, han er ved at læse:

Livet summer og brummer.
Så springer en opvaskebørste ud.
Det er den samme opvaskebørste du kender.
Ubrugelig i denne vigtige sammenhæng,
(forår,)
men dog velkendt og ergonomisk.

Hvad er dog det for en gang nonsens, han fylder sit hoved med?, tænker hun. Alligevel bliver hun let om hjertet, da hun erindrer den første gang, hun, i sin ungdom, læste samme digt. Hun gik mens hun læste det. Hun gik ud og ind mellem udstillingsvarer i afdelingen for damebeklædning i et stormagasin. Nu har hun mange andre ting der fylder hendes liv. Men hun er og bliver almindelig og skal derfor lige læse digtet i ny og næ, imellem dagligdagens mange gøremål.

Den unge kvinde har en sindslidelse og spiser et æble med et kæmpe smil. Da Toto Holm og den ældre dame indleder en samtale om landskabet udenfor der langsomt vågner i martsgusen fra 1000 bække kan den unge kvinde supplere med mange ret interessante oplysninger om skyer.

De tre snakker venskabeligt, da konduktøren lidt efter kommer ind. Først siger han “Må jeg se jeres billetter?” og derpå ser han først Toto Holms billet, der er aflang, og dernæst den unge kvindes billet og til sidst den ældre kvindes. Den ældre kvinde fumler lidt efter sin billet, først i tasken og derefter, ved en fejl, i Toto Holms lomme hvor hun fisker en pakke kondomer op og tilsidst i sin egen lomme hvori hun endelig finder billetten.

Toto Holm fortæller lavmælt de andre at kondomerne i virkeligheden er tandrensere og hans troværdige aura får dem begge til at glemme episoden og derefter kan samtalen fortsætte. Det viser sig at de alle tre er ivrige psykiatribrugere og nu kommer et underligt opmærksomt hovede til syne bag sædet bag den unge kvinde. Hovedet tilhører Akler Sigdawski som er i sit modige hjørne fordi der er tale om tre sindssyge der ikke betaler skat. Akler Sigdawski mødes af den unge kvindes trompet som hun tager op af tasken og han forsvinder igen med et betuttet udtryk der får kæresten ved hans side til at stryge ham på kinden. De stemmer begge på Venstre.

Ecce foredragsholder

Folks personligheder og skæbner er nogle lidt kedelige ting at beskæftige sig med. Men måden vi marcherer ind i livet er foredragsholdernes. Vi skal være stolte af alle landets foredragsholdere.

Mange er mere end én ting på LinkedIn. Selv dem, der kun er én ting, er det gerne i meget høj grad. Netop fordi et moderne oplyst menneske kan iagttages fra flere vinkler der alle sammen er prisværdige kan det være vanskeligt at se, ikke mindst for en selv, at der skulle være noget helt ude i skoven barokt på færde. Selverkendelse er godt, men alt for dystert til nærværende avis. Oraklet i Delfi, med dets Kend Dig Selv, er lukket og slukket for flere tusind år siden. Det pis gider vi ikke! Men statistikken viser og virkeligheden nødvendiggør at vi ikke alle kan være det vi alle mest drømmer om, nemlig foredragsholdere.

Vi kan faktisk lære en hel del af netop foredragsholderne. Vi kan måske ikke lære det vigtigste, nemlig at lære andre at snakke ligesom os og opføre sig som os og interessere sig for de samme ting som os, kort: at blive nyttige forbilleder for andre; vi kan måske heller ikke lære det næst-vigtigste nemlig at boltre os med et humoristisk islæt og på en samlet og naturlig måde på en skærm eller foran en tavle eller ligefrem på en scene eller i et tv-studie; men der er stadig håb, for at vi kan lære det tredje-vigtigste, nemlig at surmule når vi kommer hjem fra det foredrag vi så ikke fik holdt. Drømmeforedraget med entré og det hele.

Hvordan skal det forstås?

Jo. Det forholder sig jo således at de fleste danskere føler sig som, i hvert fald, potentielle foredragsholdere netop fordi vi er så vante til at lytte til foredragsholdere. Det har Ludvig Holberg skrevet meget om.

Venlig mand slået i øjet med beskeden: ”Sådan er jeg!”

Du ser rædselsfuld ud.

”Jeg ligner lort.”

Totalt grim.

”Ja.”

Dit røvhul.

”Ikke på den måde.”

Tys!

”Du lod dig bare rive med.”

Jep.

”Jeg skal lige have en tår vand.”

Du blev slået i øjet med beskeden: ”Sådan er jeg!”

”Ja.”

Havde du forinden forsøgt at sige noget dannet til voldsmanden?

”Ja. Jeg forsøgte at sige noget dannet.”

Det var da også utrolig dumt.

Sindslidende mand kører 300 kilometer baglæns på et-hjulet cykel

“Det er en flot kombination af viljestyrke og vanvid vi ser her.”

I de fleste virkelig mægtige teorier om livet er der en stor fest på Dersevej

Vi snupper et helt almindeligt menneske her før vejrudsigten.

”Jep. Det er mig.”

Du er helt almindelig.

”Ja. Jeg går i almindeligt tøj og har almindelige holdninger.”

Fint. Hvad mener du med at der i de fleste mægtige teorier om livet er en stor fest på Dersevej?

”Jeg har ingen anelse. Det var bare noget jeg kom på fordi jeg er så almindelig.”

Det er da en rimelig ualmindelig påstand der, foruden den pudsige metaforik, udmærker sig ved at du taler om ‘mægtige teorier om livet’ i stedet for bruge ordet religion.

”Det var bare noget jeg fandt på, fordi jeg er så almindelig.”

Hvordan adskiller en mægtig teori om livet sig fra en religion?

”Det er sjovere for mig personligt at sige mægtig teori om livet.”

Morer du dig, når du siger sådan?

”Jeg vil sige det sådan at ja, jeg morer mig lidt.”

Hvornår morer du dig ellers lidt?

”Når jeg ser TV.”

Hvad hvis du ser en alvorlig film?

”Så lukker jeg øjnene og tænker på noget sjovt.”

Hvordan ser du det sjove?

”Det sjove handler om at le. Der er intet andet at sige om det. Det sjovt moralske er en særlig kategori. Det er hvor man bliver krænket og svarer igen med noget sjovt moralsk.”

Prøv at give et eksempel.

”Hvis en gammel ven bliver ved med at kropsudskamme mig på grund af jeg har en lille pik og jeg siger noget sjovt moralsk a la ‘Ja. Min pik har svært ved at lave en lige stråle på grund af dens begrænsede størrelse.’ Det er moralsk sjovt. Det er hvor jeg går et skridt lige ind i det ukendte. Et solland med sne og pragtfulde vidder. Jeg rammer ikke ham, men jeg får ham til at holde kæft fordi jeg viser selvironi. Moralsk sjov.”

Jeg har også en lille pik.

”Interessant, men hvorfor siger du det?”

Jeg blev revet med af den gode stemning.

”Det skal jeg love for.”

Prøv at give et andet eksempel på hvor du går et skridt lige ind i det ukendte med det du kalder moralsk sjov.

”Hvis en gammel grandonkel sidder og siger til min hustru og mig at vi ikke kunne finde noget bedre end hinanden og jeg siger ‘Men vi har begge to virkelig forsøgt!’ så er det også moralsk sjov.”

Hmmm moralsk sjov.

”Et skridt lige ind i det ukendte.”

Men hvordan finder man tilbage hvis det man træder ind i er det ukendte?

”Det var et bøvet spørgsmål.”

Nå men jeg ville bare gerne vide det af personlige grunde.

Erfurt Splønk til Deres tjeneste!

Når maskinerne engang har overtaget alle jobs har vi alle sammen weekend hele livet.

Erfurt Splønk til Deres tjeneste! Så vil jeg hoppe på trampolin hele dagen.

Jo jo. Det med at livet er et utroligt mirakel kan vi ikke få hele tiden til at gå med. Der skal også være tid til at hoppe på trampolin.

Hvad med alle de æsker søm der har hobet sig op i kældre og på lofter?

Man fejllæser The Other Newspaper, hvis man forstår den som postfaktuelle platheder. The Other Newspaper er et studieobjekt. En roman.

Fra Samfundslex:

Postfaktuelt samfund

Et samfund, hvor følelser, fortællinger og spin kan betyde mere end viden. Fakta og forskningsresultater ignoreres, hvis de ikke passer til ens meninger, eget verdensbillede eller politiske dagsorden.

Postmodernismen (mange typer sandheder) kan jeg holde til, men dens slyngveninde Postfaktualiteten (ingen sandheder) kan jeg ikke holde til. I Postfaktualiteten frakendes filosofien værdi og adskilles i samme greb fra det skønne. Men dens lidenskab kan ingen slukke. Retfærdigheden har ingen markedsværdi, men hvad så. Filosofien er sej. The Other Newspaper vinder daglige sejre på Postfaktualitetens mærkværdige skueplads og den gør det urovækkende og nyskabende og med masser af humor, varme, vid og filosofi.