Brando Dalfrøcies’ skriblerier fra i torsdags

By
Morten Hjerl-Hansen
-

En ung kvinde danser alene bag kameraet. Publikum kan derfor ikke se andet end et birketræ. (Håber, det giver mening.) Så kommer en kæltring løbende forbi. Dernæst stilhed. Ny scene: Tre gæs lander i en skovsø. Skån publikum for billeder af strømmende vand. Det er set så mange gange før. Ny scene: Tre fraklip med tre genstridige børn, der ikke gider være med i filmen. Ny scene: Månen hænger i tusmørket. Ny scene: Kegler der vælter på et billardbord. Kvindestemme: Du væltede keglerne. Mandestemme 1: Jeg har lyst til en sodavand. Mandestemme 2: Den betaler jeg, fordi du væltede keglerne. Mandestemme 1: Så siger jeg mange tak. Ny scene: En bil dytter i tusmørket på villavejen. Ny scene: En 17 årig ung mand der kaster op i toilettet. Mand banker på og kigger ind: Jeg skulle bare sige, at de spiller billard nede på pubben og at tre gæs er landet i skovsøen. Den unge mand: Gå ud i haven! Manden: Mener du at gæssene og pubfolkene er i haven? Jamen så venter jeg med at tænde juletræet. Den unge mand: Jeg mener ikke noget som helst. Jeg kom til at sige forkert, fordi jeg står og brækker mig. Manden: Jeg elsker hende. Den unge mand: Hold kæft! Ny scene: To borgmestre omfavner hinanden. Over dem, på nogle tåbeligt byggede planker, står to statsministre og omfavner hinanden. Statsminister 1 hvisker ømt: Jeg har aldrig elsket dig så kraftigt oven på to borgmestre. Borgmester 1 råber op til statsministrene: Kan vi så få noget ro?!

Digt, med de ting jeg altid siger

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Fra i dag er den amerikanske dollar annulleret.
Fra i dag er to udearbejdende forældre én for meget.
Fra i dag er verden blevet til ét socialistisk land.
Hvem vil lave mig et neuralt netværk med en drop down boks som frontend hvor folk har pligt til at afrapportere hvor meget 500 kroner er værd for dem på et givent tidspunkt?
Det neurale netværk vil høhø ”tænke over sagen” og alle stater vil yde væsentlige bidrag til at ligheden indføres.
For vi har pengene.
Velstanden er der.
Vi har nok at tænke over.
Enhver dag har nok i sin plage.
1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen over at være os selv nærmest.
Fra nu af skal frustrationsmennesker hjælpes.
Melankolske statsledere efterspørges.
Negativ selvvurdering er forkert.
Sorg kan blive til had som igen skynder sig at blive til pænhed.
Fra i dag er ensomme cykelryttere latterlige.
Når vi går i naturen er de bedste ture dem hvor vi går vild og dem vi går sammen.
Før vi er religiøse eller ikke-religiøse er vi sorgmennesker.
Vi skal sidde på hug ved lejrbålet.
Fra i dag gifter vi os på tværs af forskelligheder.
Men verdensstaten skal tage broderparten af slæbet.
Derfor: Flere penge ind på det neurale netværks konto.
Den kunstige intelligens skal nok vide at fordele goderne.
Alle kendte økonomiske teorier må godt få lov at være der.
Bare velstanden bliver kanaliseret frem til en klog verdensfordeler.
Uden ansigt og dybere tanker.
Robotterne kommer.
Lad ikke kapitalisterne overøse os med reklamer.
Facebook er en forbrydelse imod menneskeheden.
Sæt psykiatri på skoleskemaet.
Indhent det forsømte.
Populister er ikke bange.
Angrebskrige er forkastelige.
Nedrust det hele.
Drop rummeligheden indfør tolerancen, for den har vi kun i begrænsede mængder.
Egensind på side ét, personlig stil på side to.

Karlsens foredrag om kærlighed

By
Morten Hjerl-Hansen
-

The Other Newspapers jagt på mennesker der er i højrisiko for at ødelægge hinanden har bragt os til Karlsens Møbelhus:

Direktør Karlsen står på gulvet med opsmøjede skjorteærmer ved siden af en lidt for smuk, lidt for surmulende ung kvinde. Hendes bryster stritter indbydende. Alle møblerne peger på de bryster.

Så forelæser Karlsen:

Beroligende tanker om kærlighed

Frustrationsmennesket siger: Elske er et stort ord. Som melankoliker siger jeg: Elske er et mangesidigt ord. Som et prisme.

Den kvindelige præst i Ole Bornedals Nattevagten: “Jeg gider ikke elske!” har altid stået for mig som noget jeg måtte analysere. Som noget der rummede en rørende sandhed om mennesker. Det kommer jeg ikke til at gøre, for det evner jeg ikke, hvilket er en sorg for mig, men det er en sorg jeg godt kan rumme. Det er den 3. sorg, den, jeg kalder den intellektuelle sorg: 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad.

Michael Caines karakter i Æblemostreglementet, der skal have morfin for at overleve det hårde liv som glad forstander på det lille børnehjem og ender med at dø af det, har altid stået for mig som rørende. En mand der er afhængig af sin kærlighedsevne ligesom han er af morfin.

Bille August, der udtalte om sin fars død at han ikke følte noget. Det sært beroligende og modige og helt og aldeles menneskelige ved at indrømme det.

De ting hører med. Med til mit kærlighedsprisme.

Lyset i prismet. Somme tider kan jeg se et brudstykke af et kært ansigt der befinder sig i nærheden, bag prismet, somme tider et kært minde og somme tider blot lys i en af de mange flader eller på væggen eller loftet.

Tjener: Er alt, som det skal være?

By
Morten Hjerl-Hansen
-

En tjener, der var inde i en periode hvor han hellere ville være i Tivoli end på arbejde, sagde det meningsløse ord “Vesterhavs-præk” lidt efter han havde serveret kødboller og pastaskruer for en familie på restarant Dybsø i Næs i torsdags. “Tusind tak”, “Ja” og “Det smager rigtig lækkert” var svarene.

Læserbrev: “Jeg bliver ked af det, hver gang H.C. Andersen dør i et eventyr af H.C. Andersen”

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Kære The Other Newspaper,

Jeg bliver ked af det, hver gang H.C. Andersen dør i et eventyr af H.C. Andersen.

Med venlig hilsen

Lone Ektjolaj

Kære Lone Ektjolaj,

At have sig selv med i handlingen er et forholdsvist nyt litterært greb, hvorfor det kan udelukkes, at du har været ked af det.

Med venlig hilsen

Morten

The Other Newspaper

Flugten over bjergene

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Frustrationen over at et af elementerne falder halvvejs ud af skabet når støvsugeren sættes på plads lå over de meget, meget, meget flotte bjerge. ”Danone styrker mavens naturlige minører, dragoner og kanonerer” hviskede min hårdt prøvede bedstefar, et yderst rimeligt menneske, og bar min mor og far frem og tilbage, for at kompensere for vores lille floks langsomme fremfærd. Jeg husker at min mor og far skændtes mildt i favnen på den gamle. Min dumme, blå, kærlige far havde kastet omkring en tredjedel af vores samlede leverpostejsmadder op i luften for at drille.

I direktionslokalet

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Der skal være noget der ødelægger sig selv omkring det her.
Overhovedet ikke. Der skal være pæne ting hele vejen rundt.

Gammel: Tak for en dejlig personkonkurrence

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Øhm.

1...159160161...417Page 160 of 417