Skriv venligst den bog, dig der læser dette. Jeg er optaget af noget mere jordnært, men jeg synes det ville klæde kristedommen hvis den blev mindre neurotisk. Dette var jo faktisk Freuds kernebegreb.

En menneskelig attitude er således en af de få ting der ikke er det den er.

Hvis den engelske sprogvirkelighed er verdens bedste bud på hvad et sprog er, kan og skal så er Charles Bukowski den engelske sprogvirkeligheds bedste bud på sig selv.

Meningen med livet er altså at blive Charles Bukowski. Uden, vel at mærke, ligefrem at blive Charles Bukowski. Houellebecq er gået enten for langt eller for kort i den retning. Deri ligger det pinlige ved Houellebecq. Men Michel kompenserer for sit værks mislykkethed ved at søge. Det er udmærket at sige Søg! Lidt barnligt, men nuvel.

Hvorfor blev du bortvist?

“Jeg blev træt af konerne i karsestanden på grund af en uenighed om den specifikke tidsperiode i 1990’erne som jeg er rundet af.”

Eddie Vedders nattøj?

“For eksempel, ja.”

Jeg kan ligeså godt tale lige ud af posen og uden omsvøb. Jeg er kommet her i dag fordi min mand nogen gange drømmer i op til tredive minutter i streg.

Skulle du så ikke have talt med en psykiater eller psykolog?

Hvorfor?

Jeg er trods alt bare et postbud.

Men du er så charmerende.

Ja.

Jeg kan godt lide ting der er charmerende.

Pas på du ikke også begynder at sidde og drømme.

Hvorfor?

Jeg er faktisk en fisk.

Du ligner en forel.

Nu skal vi ikke overdrive. Jeg ligner en kastanje der er ved at blive til en forel.

“Ovre i menighedsrådshuset sidder de og forbereder sig på Shu-Bi-Dua forsangerens død.”

Men han døde for flere år siden.

Søs Kibiti ser ondt på mig.

“Og oppe på solen lige her over Kalleby sidder de og forbereder sig på at nogen fjerner hænderne på Billy Joel og Elton John så de holder op med at spille klaver.”

Hvorfor gør de det?

“Fordi de ikke kan spille klaver.”

De tæsker røvsyge akkorder ud med samme fintfølelse som en kanonkonge i en glasbutik.

“Netop. Ved du hvad? Jeg kan godt lide dig. Gør det noget hvis jeg nulrer dit telefonnummer frem?”

Kan du ikke bare spørge om det som en god kone?

Vi sidder på terrassen med udsigt til knallerten.

-Uffes?

-Den selvsamme.

-Det er en flot knallert.

-Vi købte huset for fire mil.

-Men hvad hvis Uffe flytter knallerten?

-Det giver ikke mening.

-Du glemmer at en knallert er et transportmiddel.

Vi stirrer ondt på hinanden.

Vi stirrer stadig ondt på hinanden da hende jeg engang dansede med kommer ud med kedelig saftevand. Høj. Vi kigger ondt på Høj. Høj sætter sig ned og tisser.

-Jeg tør ikke spørge hende om ømhed.

-Shh. Hun tisser.

-Holder hun op med at tisse hvis vi taler?

Lakmusprøven på om man har et forvokset ego er om man straks kan se sig selv i rollen som et halvdårligt udkast til et menneske og grine af denne observation eller synsvinkel. Kan man ikke det har man et stort ego.