Jeg må så lige informere Holbæks borgere om at hiphop er en kultur opfundet af mænd for at udtrykke mænds følelser, herunder de aggressive, indviklede og problematiske, analytisk og humoristisk. Kvinder kan allerhøjest opnå andenhånds kendskab til hiphoppens sjæl, nemlig som en kønslig tiltrækning hvor vi mænd idealiseres, med en vis ret og det kan vi mænd godt li’. Kvinder vil aldrig forstå hvad det vil sige at være nede med nogen eller noget hvis ikke de forstår at vejen til fællesskabet går direkte igennem eller over lort og det dunkle. Som hiphopper er man netop ikke nede med alle mulige borgere fra Holbæk. Man kan ikke engang li’ Holbæk. Den dersens kommentarfeltsintimitet er jeg loren ved. Hun udnytter at folk er starstruck. Gruppeadfærden fra Holbæks borgere er tvangsmæssig og unaturlig ligesom al den ansigtsmaling kvinderne i Holbæk bruger. Lytning er ikke at blive viftet med en forbigående fjer. Lytning er at lære lytning til en mand eller kvinde eller barn der ligger i gruset. Psykologi, psykiatri, kernevelfærdsomsorg. Ikke vralte op og ned ad Algade. Der er nogen kæmpe problemer i det her samfund som mere eller mindre er skabt af Socialdemokratiet mærkeligt kvindelige ansigter. Se på hende Helle Thorning. Det er heller ikke fordi Mette Frederiksen er parat til at uddele lidt af de nye 100 milliarder til kernevelfærd eller gentage Mogens Lykketofts ord om Lars Løkke.

Jeg er faktisk vred.

I min bog er lytning et reserveret ord. Et helligt ord. En bastion. Det har intet at gøre med borgmestre og det har intet at gøre med Facebook. Det har noget at gøre med at vi har for få smågalehuse i Danmark hvor sindssyge som jeg kan komme ind og trække vejret. Det har noget at gøre med at enhver borger i Danmark har pligt til at skræppe op hvis ord som lytning misbruges. Det har også noget at gøre med at vi mennesker er så ufatteligt forskellige og sammensatte. Vi har brug for at blive hørt, hver og én. Mænd, kvinder, børn.

Og vi skal også lige huske at jeg er i gang på Tinder med at finde en kvinde.

”En kærlig Vivian der griner en tid med min dejlige skat og mig”

”Jeg vil gerne reddes. At jeg har erkendt det er vel et stort skridt frem imod at se nuanceret og forholdsvis selvironisk på at jeg gerne vil reddes. Jeg er omsorgsfuld, så selvfølgelig, det følger også af at det er lettere at give end at modtage, er jeg også i stand til at redde. Måske redder jeg mere end jeg selv er klar over, selvom selve det at redde har fået lav status.”

Morten, kvinder er blevet selvstændige. Morten, magtens sprog er blevet feminiseret. Morten, nej! Morten, lytning forudsætter at man har knold nok til at se det hele menneske.

Min erfaring er at det især er mennesker der blafrer i de nære relationer og således på en dyb måde er et koldt produkt, en usælgelig vare der ikke kan få et ben til jorden på kødmarkedet, komme til orde over en øl hvor man vender realiteterne stille og roligt, (og hvor jeg dog i øvrigt hader portrætfotografier hvor man kan se hænderne i bevægelse), som drømmer så stort at drivhusgassen i luftballonen der skal løfte dette hinanden op, ånd!, erstattes af et så ordinært surrogat som løgn og menneskekulde. Forfatterskoleadlede infantilister som ”stjerneforfatteren” Tone Schunnesson, tak, endnu engang, litteraturredaktør Peter Nielsen, for din svagelige dømmekraft, ligeledes fra dagens avis, er tilsvarende uduelige til at være i øjenhøjde i de nære relationer idet hun slet ikke orienterer sig efter hinanden. Det må have været et helvede at have hende i terapi fire gange om ugen, en form for chok.

Mine kære to små ypperstepræster. Sidder vi godt begge to, Tone? Hr Mads? eller er der små tegn i sol og måne på at jeres nærmeste vender jer ryggen? Mortens recept: Det bør alle gøre der er førstehåndsvidner til Teslakøb, for Elon Musk er ulighedens Hitler. Kapitalfonde er på massivt opkøb af dansk landbrugsjord. Hvad siger Hr. Mads? Tone op på skødet af hyggemads og hun indrømmer det selv i sin bedøvende artikel. Mads dog, du ved jo ikke en blævrende skid om ulighed for du ser ikke nedslagtningerne, du ser ikke forarmelsen by acquaintance men hører om den by description. Og der er ingen evidens for at du har brugt de tre, om man så må sige, pligteftermiddage på at læse Pelle Dragsteds nye positive og, tør jeg sige, evidensbaserede bog før du plaprer op. Ingen. Pelle Dragsteds pointe er at vi skal tage det bedste fra kapitalismen og det bedste fra socialismen. Det er da forholdsvist stilfærdigt. I er grusomme i CEPOS. Der er ingen følsomhed. Ingen. Men søde venner, dæmoner de flikser og flakser og i jeres hænder flyver de bort. Men de kommer tilbage med syv gange to venner. Tone du er blevet dømt af verden. Det var en krank skæbne, det var bedre at du blev dømt af mennesker. Nu er du blevet eksistentielt ukurant fordi du i bund og grund ikke bryder dig stort om mennesker. Jeg kender dig ikke. Jeg har ingen lyst til at kende dig. Det skæpper godt i forfatterkassen at ”stå op imod den hele verden” eller hvad du indbilder dig at gøre. Å ja midnatstime i november, du er nu engang fliksende og flaksende. I er ikke børn af kapitalismen Mads og Tone. I er frugter. I er ligesom æbler uspiselige. Alle har smagt jer. Og ind imellem vakler en gamling hen til jer i køledisken og griber om jer med hæslige hænder og skwish!

Dens adfærd distraherer
og dens udseende og dens lidenhed
men jeg holder på at denne bi er ægte.

En kærlig Vivian der griner en tid med min dejlige skat og mig – Mortens Tinder dagbog

Og en ekskone der får lov til at opleve det samme med en helt fjerde. Det sidste er ikke mit ansvar men det er en del af min ømheds dannelsesmæssige interesseområde. Indviklet? Ikke nødvendigvis.

Altså.

En kærlig Vivian der griner en tid med min dejlige skat og mig.

Hvis jeg når op på 100 filosofiske betragtninger uden at jeg har nået dette mål for min lille 7-årige datter og mig vil jeg vælge at sige at Tinder nok ikke var mig.

Et sidemål, som har min fulde opmærksomhed, er at mine ord skal trøste og opmuntre andre kærlighedshungrende. Adel forpligter, jeg er ikke nogen shaman, dohr forfatter eller søjlehelgen, men jeg kan noget med sproget.

Filosofiske Betragtninger

1. Enormt mange af de kvinder på Tinder der er mine jævnaldrende virker som nogen der har vendt den om og set på den positive side så mange gange at de er blevet småtossede. Ditto!

2. Et pragtfuldt indre billede En kærlig Vivian der griner en tid med min dejlige skat og mig.

3. Jeg glemmer nogen gange at jeg lever i en slags drøm og må tage beroligende medicin for at holde symptomerne nede og drømmen ved lige. Hvordan skal jeg forklare dén til Vivian?

4. Er det rimeligt at sige at en oversvømmet person i en kærlighedsflod lader sig drive med af strømmen?

5. Er det ikke kun kolde mennesker der kan multitaske i kærligheden? Dette spørgsmål er vigtigt.

6. Et Luthersk sump. En Luthersk redelighed. Hvad betyder disse udtryk?

22. November, 2021

7. Jeg nægter simpelthen at bøje mig for de sociale koder som Tinder er underlagt. Det er ikke respektfuldt overfor de Tinder-brugere der uden videre og mere eller mindre frivilligt ser sig i stand til at indordne sig. På den anden side er Internettet et vilkår for os alle der vil noget med kærligheden.

8. Den magt jeg har fået ved at skabe hero.othernewspaper.com er grotesk. Folk melder sig til i hobetal uden at tænke det mindste. Jeg skylder mig selv, brugerne af hero og ikke mindst mine nærmeste at analysere denne magt så jeg ikke bliver magtfuldkommen i forhold til dette min kreative karrieres ubestridte højdepunkt.

9. Jeg tror man kunne skrive et langt og sørgeligt eventyr om børn der i en eller anden forstand kom i klemme af forældrenes Tinder ageren.

10. Jeg synes at Danmark skal tilbyde statsborgerskab til 100.000 unge sydamerikanske kvinder som kan lære danske kvinder lidt om at være kvinder.

11. Måske er der et hjerte af guld godt gemt i mængden af kunstige øjenbryn, det er frygtelig såbart og jeg frygter at blive svigtet igen af en af disse madammer som prædiker spiritualitet og end ikke forsøger at skrive noget personligt.

12. Hvorfor skal jeg tumle rundt på Tinder når jeg i bund og grund kærer mig om Else? Præcis én gang om dagen har jeg en enkel oplevelse af at jeg elsker Else.

13. Jeg må betinge mig at kvinder der henvender sig til mig på Tinder siger undskyld først. På hele kvindekønnets vegne. Så kan jeg sige undskyld bagefter. For hvad og for hvad aner jeg ikke, det virker bare så hensynsfuldt at sige undskyld.

14. Ligesom jeg dagligt føler at jeg stadig elsker Else må Else dagligt have følt at hun ikke kunne ånde. Jeg forstår det ikke.

15. Var det mig der elskede mest? Alle de seje kampe fra Elses side. På den ene side er kærlighed kun kærlighed når den føles sådan af modtageren. På den anden side virker følelsen af at elske mere virkelig end nogen anden ting.

16. Hvad vil konsekvenserne for Hanne være hvis der kommer en ny kvinde ind i mit liv?

17. Tinder virker så tempofyldt og kynisk. Kan man tillade sig at være kynisk når sagen drejer sig om kærlighed? Bestemt nej.

18. Et Luthersk sump. En Luthersk redelighed. Hvad betyder disse udtryk? De betyder at vi for længe siden gik bort fra det samlende, fokuserede mod, dikteret af hjertet.

25. November, 2021

19. Hvis man tager selve det der menes med ordet hinanden alvorligt i et fællesskab er mængden af et menneskes udfordringer altid overskuelig.

20. Spørgsmål skal være attraktive og hverken velargumenterede eller nuancerede. De skal ramme ned og de skal ramme ind i noget. De skal ikke være skarpe og velovervejde men spidse, stærke og nænsomme i deres naturlighed.

21. Jeg vil gerne reddes. At jeg har erkendt det er vel et stort skridt frem imod at se nuanceret og forholdsvis selvironisk på at jeg gerne vil reddes. Jeg er omsorgsfuld, så selvfølgelig, det følger også af at det er lettere at give end at modtage, er jeg også i stand til at redde. Måske redder jeg mere end jeg selv er klar over, selvom selve det at redde har fået lav status. Hinanden er nemlig vigtigt. Det er så vigtigt, at det meget let kan blive et koldt magtspil som den mest kyniske vinder. Kærlighed er noget meget større.

26. November, 2021

22. Tinder har indtil videre lært mig at danske kvinders problemer med danske mænd er større end problemerne med danske mænd.

23. På de fleste naturlige danske mænd gør det at blive omslynget af en nøgen kvinde der griner, jeg ved ikke hvad hun griner af og har ikke nødvendigvis lyst til at vide det, et indtryk. Man bli’r sgu forelsket. For at præcisere: Man bliver sgu afhængig af præcis denne kvindes ømhed og af at være der for hende med sit humør og dominere hende og lade sig dominere og tage snakkene og lave et hjem for folk der lige har udvandret fra sindssygehospitaler og derfor er ganske og aldeles elendige. Jeg bliver engageret, opfyldt af kærlighed, stærkt tilbøjelig til loyalitet og vilje til at vinde sammen med hende og skabe en form for jordbærbed hvor børnene kan have en anstændig og ofte direkte morsom dagbog og barndom.

24. Dér hvor jeg især synes filmen knækker for de danske kvinder er at de har flere uerkendte aggressioner. Derfor sker overførsler meget let. De er sure på en eller anden anden og man selv bliver offeret. Det skyldes at kvinder har vanskeligere ved at analysere i kærlighed. Kærlige kan de sagtens være, men analytisk er de lidt tilbage. Det ved jeg som programmør og humorist. Næsten ingen kvinder er programmører. Næsten ingen kvinder er humorister.

Om søndagen planlægger jeg hvad jeg skal lave med min næste kæreste, jeg kalder hende Vivian. Derfor kan jeg ikke så godt lide fredagen. Om torsdagen slukker vi telefonen kvart i seks og sætter os til middag med min datter. Min datter bryder sig på ingen måde om Vivian og det gør jeg heller ikke, men det ændrer sig da jeg fortæller en historie om en sølvglinsende fisk. Så følger overskriften “Værtinden”, det er et digt jeg, af uvisse grunde, heldigvis, ikke har formået at skrive. Så fortæller jeg noget der får os alle til at grine. Måske er hun slet ikke så slem. Hende Vivian.

Og om aftenen når Vivian og jeg har elsket lægger jeg mig på siden under dynen og ser hende i øjnene og Vivian lægger spontant sin hånd på min pande. Jeg fortæller hende at Else var svær at løsrive sig fra fordi Else er så klippeagtig og Vivian klapper mig på kinden og forstår.

Vi bruger resten af aftenen på at tale om alle de børn vi holder af.

Giv plads til den kedeafdet. Fjern et par stole. Grunden til, at jeg skriver denkedeafdet og ikke den sørgende er at der kan være en endogen grund til humørfaldet, så som at den grædende blot er dybt deprimeret, modløs eller forstemt.

Giv den grædende plads til at være ked af sne, ved at nævne sne.

Tør den grædendes øjne og læg en hånd på vedkommendes pande. Denne gestus har ingen foruden én af de kvinder jeg har knaldet med ydet mig. Det i sig selv er værd at tude over.

Nævn sol og giv den kedeafdet plads til at græde lidt over det. Nævn solskiven og hyggelige, omend formålsløse, strande på Barbados.

Sådan fortsætter du indtil 18. Nu er den grædende blevet myndig.

Bladene på træerne
er indestængt vrede
det klæ’r dem ikke, men deres årer er som spøgelseshænder der klemmer om mine dæmoner i underbevidsthedens randzoner og lover pludselig ondskab imod alt hvad der er skønt, godt og enkelt. Vanvidsforestillinger trænger sig på, voldscenarier og fortabelse truer.

Hvem kan genkende mig når jeg er så arrig, er det sådan med kærligheden at den bliver ved og ved indtil jeg dør, skruer mig ned i et evigt dynd?

Jeg kan kun sige at det har lange udsigter med det der skulle have været min kommercielle berømmelse og min blåstempling, de store armbevægelser og den undtagelsesvise skovlfuld spisegafler ned i en afløbsrist i københavnsområdet jeg drømte om skulle blive mit eftermæle foranstaltet af hiin ukendte beundrer, mit virkes ceremonielle højdepunkt og mit mindesmærke indtil vejvæsenet opdagede at en kærlig person havde fyldt, ja, en afløbsrist med spisegafler til minde om mig, om Morten. Mit kære mindesmærke! Forholdsvis ubetydeligt i det store billede, bestemt ikke noget jeg er interesseret i, men spisegaflers nytteværdi gør det umagen værd at drømme om alligevel.

Jeg bruger aldrig ordet stolthed i min indre eller ydre dialog og har aldrig hørt mine forældre nævne det i min opvækst. Er det en fejl i min opdragelse eller en arvelig, eksistentiel funktionsfejl?

Selvhad er jeg heller ikke på bølgelængde med. Har aldrig til dato brugt ordet.

Mandesnak forstår jeg også som noget en-dimensionelt, noget unuanceret og jeg kan ikke forlige mig med at alle moralske afleveringer skal komme fra herrelandsholdet.

Jeg hygger mig med fred og håb og sætter dem oven på hinanden som byggeklodser. Så går jeg i seng. Hver aften vælter de inde på stuegulvet, igen som byggeklodser, med et mægtigt rabalder og jeg fryder mig over at freden og håbet blev væltet af en udsigtspost i kærlighedens tårn længere inde på stuegulvet. Og længst inde på stuegulvet står computeren slået op og bytter bytes med sig selv som en taskenspiller fra helvede.

Den forskønner ikke ens liv i det store billede.