Hvor længe vil du være ond?

Hvor længe vil du være ond? Hvor længe vil du smide Den Anden Avis ud i skraldespanden. Du sidder der på Facebook og snakker, mener og forholder dig. Men jeg kan slet ikke lide mennesker der snakker, mener og forholder sig. For de kan ikke lytte. Jeg bryder mig ikke særlig meget om mennesker jeg ikke kan tale med. Hvor længe vil du være ond?

Hvor længe vil du være ond? Du er en ond lort. Men alle mennesker kan lære at lytte. Hvorfor gør du ikke som jeg siger. Hvor længe vil du være ond?

Hvor længe vil du være ond? Dit eneste anker er din forbigående tilfredsstillelse ved at jeg siger det som det er. Hvor længe vil du være ond?

Idé til novelle

Erdammer arbejder som sekstant på et skib. Han er iklædt bronzefarvet tøj og er ved at bøje sine ski mellem to tønder da hovedpersonen ankommer på dækket. Hver gang han forsøger svupper de og han ryger op i masten.

Ny bog: Freden i et næb

Hvor er jeg glad for at Forfatter Forfattersen har udstyret hønen i “Freden i et næb” med næsebor eller næbbor eller pæbbor. Så kommer der da luft til foretagendet.

De Kognitive Holdepunkter gav koncert

Jeg skal love for der blev rumsteret rundt med hjernen. Men De Kognitive Holdepunkter var på plads. Koncerten bestod af to afdelinger, første del hed Dåseskjul i Algarve. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige noget samlet om den, men jeg lagde mærke til en Skælvende Skatteminister (sommerfugleart, Red.) der landede på en gammel tønde. Anden del hed Den Del efter Pausen. Her blev spillet nogle numre hvor teksten var virkelig dum.

New Breed Poetry Manifestet

Uddrag fra Dagbladet Informations artikel (Her bragt med tilladelse fra Information):

Poul Henningsen skrev i 1933 sit samfundskritiske kulturskrift Hva’ mæ kulturen? fordi han mente, at betydningen af kunst og kultur blev katastrofalt undervurderet af de etablerede partier. Bogen var et dobbeltsidet angreb, der – med PH’s egne ord – rettede sig mod to grupper på én gang: »Mod de mange marxister, som skyder kulturproblemet tilside som underordnet og ligegyldigt – og mod de mange kulturelt interesserede, som ser med ængstelse eller ligegyldighed paa det politiske.« 

For PH var kulturen »et våben«, der kunne bruges til at påvirke menneskers smag og mentalitet. Derfor var det afgørende, at arbejderbevægelsen allierede sig med den progressive kunst, frem for med den kapitalistiske, eller endnu værre, den nazistiske kulturs småborgerlige kunstidealer. Kunst var nemlig ikke bare ornamentik og dekoration, men fortolkninger af verden med et forandrende potentiale: »Tror man, at de begejstrede, der fyldte salen til Armstrong og Josephine Baker, næste dag går ud og maler hagekors på plankeværkerne? Nej, vist har den gode tid gjort sin nytte,« som han skrev. 

Netop kulturens politiske potentiale er værd at huske på i dag, hvor fjenden ikke er nazismen, men kapitalismens altgennemtrængende indflydelse på vores hverdagsliv, mener Tania Ørum. 

»Kunsten kan virke socialt udlignende og give plads til, at vi kan udvikle os på en måde, som ikke bare handler om: ’Hvad skal jeg være, når jeg bliver stor?’ Kunsten går imod tidens kapitalistiske selvdisciplinering, der siger til folk: ’Hvis du ikke er god, så er det nok din egen skyld’. Og derfor bør kunsten selvfølgelig også have venstrefløjens opmærksomhed,« siger hun.

New Breed Poetry Manifestet

1. En medicinmand der står lige ved siden af dig er større end talentsprogspillene.

2. Der skal være en medicinmand, en trickster figur, som Kenzaburo Oe kalder det, i enhver stamme.

3. Tilfældigheder er et uord.

4. Flyveblade er acceptable.

5. Knækprosa er yt. Gå ind i livet og nyd det i stedet for.

6. Digterkåringer er umenneskelige.

7. Kunstnerisk praksis er in.

8. Der er en hjemmegående for hvert ægtepar i familier hvor der er en trickster.

9. New Breed er imod kynisme i almindelighed og om-syge i særdeleshed. Vi omtaler ikke andre åndspersoner.

10. Vi går ind for en stærk stat.

11. Vi går ind for spas for det er nødvendigt for formidlingen og for at holde gejsten oppe.

12. Vi går ind for psykiatri på skoleskemaet fra syvende klasse.

“Folk på højrefløjen slås ikke med at have en fire-fem personligheder at kæmpe med hvoraf to er umiddelbare og hemmelige”

“Folk på højrefløjen kæmper ikke med at have en fire-fem personligheder at kæmpe med hvoraf to er umiddelbare og hemmelige.”

Fuldstændig korrekt. Men jeg er mere interesseret i det du siger et andet sted om sygdomserfaring. At sygdommen er hver mands herre og derudover at den er en glimrende læremester.

“Nej. Det skal vi ikke tale om nu. Nu taler vi jo om noget andet lille ven ”

Ja ja. Behøver du afsløre at jeg er en nisse?

“Nej nej. Slet ikke. Men hvad mener jeg med at folk på højrefløjen har en særlig psykologisk profil?”

Et øjeblik. Jeg forlader lige interviewstudiet.

“Din julede fremtoning vil blive savnet og desuden kan jeg godt lide rødt.”

“Hvad mener jeg med at folk på højrefløjen har en særlig psykologisk profil? Jeg mener jo! -for dælen da! og at de to blokke kan samarbejde bedre hvis de forstår hinandens psykologiske “livsformer”, med et udtryk lånt fra Wittgenstein. Jeg provokerede i min indledende påstand med at venstrefløjspersonen er hæmmet af intellektualisering og refleksioner i en grad der når hele vejen ind til identiteten. De kategorier venstrefløjen klynger sig til er i visse få udvalgte tilfælde tvangsmæssige og dybt konservative. Se på dens opfattelse af kultur: Kulturen er drevet af eksponering af talent. Nej. Kulturen er drevet af leg. Leg, lys, glæde, kroppe, kreativitet, nysgerrighed og refleksioner over mange sager.”

Hej igen.

“Hej.”

Du er ikke online.

“Hvad?”

Du skal trykke på den her knap også.

“Ok.”

[Tryk.]

Du var en elendig politimester.

“Var jeg det?”

Du udsendte tre helikoptere til en mand der gik på Holbækmotorvejen med en plæneklipper.

“Den mand var tosset og han gik væk igen.”

Udnævnte ungt menneske til digter – og gjorde vedkommende uret

De mest talentfulde skribenter-for-Danmark jeg kender bryder sig hverken om ordner eller klubber. Ordner hænger man jo på idioter, som Holberg sagde, og klubber er dem Groucho Marx helst ikke vil være medlem af – hvis de da ville have ham som medlem!

Samfundsmæssigt er det yderst risikabelt at spørge: Har hun talent? Det er et stort sats, for hvad mener vi med talent-ordet og hvad indebærer det at vi synes talent er så vigtigt? ”Ingen skal komme og tale det danske folk og det danske sprog op hvis vedkommende ikke har talent! ” Det er jo fascisme. Det minder fuldstændig om Trump og Peder Kjærsgaard. Pia. Det er et fascistoidt ord at tage i sin mund. Desværre ”ligger” det i sproget. Selvfølgelig taler jeg her om folkeskolen, men så sandelig også om voksenverdenen hvor vi skal give langt flere sprogligt, med vores sprog simpelthen, fripas til at blive hjemmegående orakler, hjemstavnslirekassemænd.

Grimt fald: Slog sig over det hele

“Det er klart at det gør mest ondt på de steder der er mest følsomme.”

Betyder det så at du slog dig lige meget over det hele?

“Ja. Jeg mener helt klart der er grunde til at antage at kraften var den samme på alle de steder jeg slog mig.”

Meget vel.

“Men det gør som sagt mest ondt på de følsomme steder.”

Det er jeg klar over.

“Hvordan kan du være klar over det?”

Jeg tager dit udsagn for gode varer.

“Tak.”

Gør det stadig ondt, egentlig?

“På ingen måde. På ingen måde.”

Vi har talt om din dybe smerte.

“Jeg har stadig forbilledligt ondt i håndleddet.”

Javel. Hør. Der er en hævelse. Gør det ondt?

“Ja som sagt.”

Du ser forpint ud.

“Tak.”

Ingen årsag.

“Hvad hvis jeg skærer ansigt sådan.”

Så ser du endnu mere forpint ud.

“Jeg har ikke ondt mere.”

Dit ansigtsudtryk fortæller en anden historie.

“Min hånd er forstuvet.”

Jeg vil sige at det eneste synlige tegn på at du har slået dig så slemt netop er dit håndled.

“Jeg faldt.”

Ja.

“Jeg slog mig. Pas på!”

[Minse falder og slår sig. En myre der hedder Erin står på et blad og ser på og lader sig falde på samme måde i sympati. Myrer har langt mere sympati end man sædvanligvis tror. Myrer efterligner og afspejler menneskers smerte. Men når menneskene er glade er myrerne bare ligeglade. Så har de tid til at lave deres trivielle og ret udsigtsløse arbejde.]

Av. Det gør ondt over hele kroppen.

“Jeg husker smerten.”

Men det gør pisse ondt.

“Gør det?”

Pisse.

“Gør det rigtig ondt?”

Det gør enormt ondt. Der er næppe det sted på min dejlige krop der ikke er forslået.

“Nej. Det er ikke dejligt da.”

At slå sig som vi har slået os i dag er forfærdelig træls. Det gør stadig ondt på mig. Derfor irriterer det mig lidt at du blandt andet danser. Jeg ligger og ømmer mig.

“Du gør et for stort nummer ud af det.”

Gør jeg?

“Jeg skreg ikke hele tiden.”

Jeg holder snart op med at skrige så højt.