Maradjøngades tale og efterfølgende dialog med Takhøj
De fleste politiske problemer opstår ved at man ikke må registrere barndomsgeneralieblade: Hvordan var du i din barndom? Stammens udtalelse, tak. Jeg er interesseret! Er flertallet? Nej! ”Vi” er åbenbart totalt ligeglade med hinandens kerner. Vi bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at tilsløre hvilke forbandede svin mange var i deres barndom. Men jeg ser igennem alt det guldstøv der fejes sammen. Og samtidig ser jeg storsindet bort fra de fleste af de løgne der omgiver mange af mine medmennesker i min kærlighed. Hvorfor skulle jeg ellers skrive?
Jeg tror ikke den type godhed jeg beskriver her, den type som går helt tilbage til barndommens naturlige godhed og som blev opdaget og opelsket af enkelte kærlige mennesker dengang, stammen eller kærlighedskulten omkring mig, vil jeg kalde den lidt dristigt her, er den eneste slags menneskelige godhed, men jeg tror den er den vigtigste slags, sikkert fordi det er den jeg selv besidder. Det er akkurat denne type godhed jeg hylder på Den Anden Avis. Fordi hvad? Selvfølgelig fordi jeg håber at mine læsere ikke opgiver håbet om at deres godhed er god nok, selvom denne type godhed ofte betyder at dens ejermand eller ejerkvinde bliver misbrugt og trådt under fode af livsløgnerne. Det er min kamp. Punktum. En kamp som langt de færreste ønsker. Livsløgnerne lyver så dybt for dem selv at de tror med sig selv at også deres mere luftige indfald er ligegyldige. Derfor angriber de luftige indfald overalt hvor de møder dem. De affejer mennesker. Den Anden Avis er mit generalieblad over livsløgnerne. De er for mig at se tidens nihilister.
Politisk set: Magthaverne skal være dem der 1. har været gode i barndommen, 2. har taget denne godhed med sig på trods, 3. har livserfaring og 4. ikke ønsker magten (Sokrates)
Takhøj: Det synes jeg er forfejlet.
Maradjøngade: Nå. Hvorfor?
Takhøj: Alle mennesker er i stand til at gøre noget godt og tilsvarende at gøre noget der ikke er godt.
Maradjøngade: Men der er forskellige typer godhed. Det må være ethvert menneske forundt at kæmpe for den type godhed man selv kan se og identificere sig med og i en vis udstrækning repræsenterer. Tag-med-fra-barndommen-godhed.
Takhøj: Grunden til at jeg ikke drillede var at det lærte jeg hjemmefra. Mine forældre snakkede med mig om det og fortalte hvorfor der var nogen der drillede.
Maradjøngade: Men den type godhed fra Tolstojs Herre og Tjener hvor herremanden redder tjeneren ved at lægge sig oven på ham i sneen er en anden slags godhed end en streng-men-retfærdig-opdragelse-godhed.
Takhøj: Jeg synes ikke der er flere typer godhed. Jeg synes at al godhed udspringer af den samme kilde.
Maradjøngade: Jamen der er da flere typer godhed. Verden er kompleks.
Takhøj: Jamen det er forkert at kalde folk der drillede som små for livsløgnere. Der kan jo være mange grunde. Man kan sagtens opdage at man kan opføre sig på en anden måde.
Maradjøngade: Men det synes jeg er om-syge og mangel på selvkendskab. Når selvkendskaben ikke under sig selv at kæmpe for den type godhed man selv står for.
Takhøj: Jeg var klog nok til at gennemskue det dér sociale spil. Jeg følte mig hævet over det, simpelthen. Det var sgu da ikke særlig godt, vel?
Maradjøngade: Jo.
Takhøj: Jeg kom til at stå i en position hvor jeg stod alene. Jeg følte mig også arrogant. Følte mig bedre end de andre.
Maradjøngade: For mig at se er hele partiet Venstre livsløgnere.
Takhøj: Nu skifter du jo fuldstændig emne. Siger du at alle folk fra Venstre har drillet folk da de var små?
Maradjøngade: Jeg siger at de dyrker og kultiverer løgn. Det er på et idealistisk plan jeg mener de her ting. Der er en polarisering i samfundet som betyder at der er en minoritet af folk der har det der tag-med-fra-barndommen-godhed. En undertrykt minoritet ligefrem. En minoritet der har noget at give på alle mulige planer.
Takhøj: Så synes jeg det er to forskellige ting du mener. Jeg synes virkelig, virkelig du tager fejl i at man kan dømme voksne mennesker på om de drillede andre da de var små.
Maradjøngade: Jeg vil bare gerne kunne tage en øl med en politiker jeg ser på tv.
Takhøj: Det er jeg ikke interesseret i.
Maradjøngade: Hvorfor?
Takhøj: Fordi jeg synes det vigtige er de holdninger de har. Hvilken politik de fører.
Maradjøngade: Jeg håber ikke du lægger mig det til last.
Takhøj: Men jeg lægger dig det helt klart til last hvis du mener at dem der mobbede andre bare er nogle skiderikker resten af deres liv.
Maradjøngade: Er der ikke noget rigtigt, nyt eller sjældent i de ting jeg har sagt?
Takhøj: Nej. Jeg var enig med dig i det du sagde om Venstre. Men det var hverken nyt eller sjældent.
Maradjøngade: Fik vi nok med til at det kan blive en evig Sokratisk dialog? Jeg synes du vandt nogle point på at være for studs. Det gode er ikke en eller anden orden. Man skal tro på det gode i mennesket og hvis man skal det har man kun det gode inde i sig selv at gå ud fra.
Takhøj: Det synes jeg du har fuldstændig ret i.
