Det er ærgerligt at se de viise venskaber klakket til af om-syge – men hvad er de viise venskaber?

By
Morten Hjerl-Hansen
-

”Det er ærgerligt at se de viise venskaber klakket til af om-syge. For det betyder at vismænd og viskvinder og i øvrigt også æbler kompenserer ved at mystificere umiddelbarheden og institutionalisere deres kunstneriske praksisser hvilket sidstnævnte næppe kan holde til med mindre de allierer sig med humoren som Johannes Sløk og Søren Kierkegaard gik sammen om at kalde det næsthøjeste stadie.”

Aha! Du mener at det etiske stadie er humoristisk?

”Nej. Det er overhovedet ikke det jeg mener.”

Aha! Du mener at dybe venskaber er baseret på humor?

”Nej. Det er slet ikke min pointe her.”

Aha! Du mener at venskabet er en institution af umiddelbarhed?

”Nej. Det er på ingen måde det jeg sigtede til.”

Aha!

”Det jeg mener er det jeg sagde. Jeg skal gerne sige det samme på en anden måde, men du vil ikke fatte det.”

Hvorfor ikke?

”Du er to procent for dum.”

Så er der håb.

”Der er håb. Men der er ikke håb om at du forstår hvad jeg netop sagde for du er to procent for dum. Disse små procenter gør hele forskellen. Men det gør ikke noget. Du behøver slet ikke være ked af det.”

Hvad nu?

”Fordi du godt forstår hvad om-syge er.”

Du mener denne forståelse af det negative som om-sygen repræsenterer er en positiv erkendelse som løfter mig op i en sfære hvor det viise venskab faktisk er muligt.

”Se. Nu kører det for dig. Jeg kunne ikke selv have sagt det bedre.”

[Ill.: “The Near-sighted man and the telephone” af Don Martin]

“Du har ydet mandefrigørelsen en fin gestus ved at udenomskneppe med Bettina”

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Du har ydet mandefrigørelsen en fin gestus ved at udenomskneppe med Bettina.

“Tak. Jeg prøver at få noget niveau på de knald jeg har sammen med Bettina.”

Det er fint du skeler lidt til niveauet. Fint. Men hvad jeg næsten synes er endnu finere er at du siger ‘har sammen med’ i forhold til et mandeknald.

“Et mandeknald? Det var da dig der startede med at sige ‘med’. Knalde ‘med’. Så sagde jeg ‘knald jeg har sammen med Bettina’.”

Det bemærkede jeg nemlig at du gjorde. Du sagde det så præcist og varmt og kærligt man næsten kunne forvente.

“Jeg synes de almindelige om-syge danskere er så komiske. De bliver forskrækkede når de hører ordet ‘bolleven’ og samtidig tror de sig frisindede på en ganske vist nedladende og mistænkeliggørende måde når de bruger det. I virkeligheden aner de ikke hvad de taler om for de har aldrig haft en bolleven, ja, knapt nok en ven.”

Du taler så hårdt om de om-syge. Har du ikke medlidenhed med dem?

“Jeg har medlidenhed med konkrete mennesker der kommer til mig ud af om-sygens tåger og gerne vil befries gennem et seksuelt betinget og komplekst venskab med mig. Jeg har ikke medlidenhed med folk jeg hverken har set eller mødt der lider af om-syge. Jeg kæmper mod den her på avisen så jeg ved med mig selv at jeg yder mit. Jeg agiterer for en sag. Jeg bearbejder sindene mod en bedre fremtid fritaget for snak, sladder, overdreven selvrefleksion, altså om-syge.”

Du ævler så meget at jeg har svært ved at forestille mig dig tage bukserne af og knalde.

“Jeg ævler en del. Men det er det jeg siger: Jeg bearbejder sindene.”

Hvordan knalder du med en kvinde?

“Å på den sædvanlige måde. Jeg tager alt tøjet af og spankulerer mens hun tager tøjet af. Så indfører jeg min penis i hendes skede og kører den ind og ud indtil der opstår en så rar følelse at jeg knapt har ord for den. En helkropslig sitren samtidig med en dyb følelse af samhørighed i kærlighed med denne kvinde.”

Det er en spændende måde at knalde på.

“Du er en misundelig kærlighedsløs torsk! Du afslører dig selv. Du er en af dem der kæmper for om-syge og bekræfter dens værdi.”

Skal vi ikke bolle?

“Hold op med de latterligt fantasiløse idéer. Jeg får sådan en medlidenhed med dig at jeg får lyst til at bolle med dig.”

Filmforslag: Double Maelstroem

By
Morten Hjerl-Hansen
-

To mænd er fangede i en malstrøm af gigantiske proportioner. Kun dem og den er synlig. Man fornemmer tydeligt at det er udendørs i en slags hav, men hverken horisont eller himmel er synlige. Vandspiralen bevæger dem rundt og rundt, fra side til side i biografen. Der sker ikke andet i filmen end at de snakker. En sjælden gang imellem tager de en mobiltelefon frem, op af vandet, som de betjener og aktiviteterne på telefonen klippes ind over. I lærredets bund kører det vigtige tekstspor i læseretningen konstant med kommentarer og andet. Det er meningen at såvel tekstsporet som selve dialogen, der udspilles på folkedybets sprog engelsk, udgør hver deres, knapt sammenhængende opmærksomhedssfære. Tekstsporet skal insistere på at værkets centrum er tekstsporet, mens den talte dialog skal være ligeså ivrigt opmærksomhedskrævende.

Hele setuppet skylder selvfølgelig alt til det absurde teater.

Min forhåbning med filmen er at folk vil få et velkomment indblik i distrikpsykiatrien og overveje den som en mulighed når filmen er slut eller efterligner den i deres dialoger/selvforståelse.

Jeg fornemmer helt sikkert at tiden er moden til, måske ligefrem skriger på Double Maelstroem. Folk er inderligt trætte af de lone fighters som vi siden eksistentialismens puritansk nedgroede dage er blevet stopfodrede med.

Emnet for filmen er passion, dobbelt passion og tredobbelt passion, kort sagt sex og kærlighed. De to personer er begge lonesome fighters hentet direkte ud af virkeligheden år 2017 armeret med mobiltelefoner og åndssvage drømme om at cykle imod dæmonerne uden at give hverken samtalen eller den mellemmenneskelige varme en chance. De er ikke de to programmører hos Houellebecq’s Udvidelse af Kampzonen, men mere klassisk Fornuft og Følelse. Sympatien skal ligge hos dem begge. Fornuften har masser af indvendinger men er underspillet viis snarere end kynisk og dum. Følelsen har stil, udsyn og humor svarende til Den Anden Avis.

“Er du leveringsdygtig i en malstrøm?”

“Jeg leverer malstrømmen.”

“Hvordan vil du have den?”

Ny bog: I salpeterskoven

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Året var 1994 da forfatteren Fattigmor Pattetorn fik ideen til en roman om en skov med rekordhøje forekomster af salpeter, derfor betitlet ”I salpeterskoven”. Jeg synes at dette ”I” fra ”I salpeterskoven” vækker min nysgerrighed. Mere sprogligt korrekt: Put sætningen før denne i datid. Det er ikke blot en skov med salpeter, men et fysisk, omend (og det trækker lidt ned) fiktivt sted. ”I”’et fik mig til at tænke på andre steder jeg har været. Jeg har fx været i Lyngby, men ikke for nylig. Som læser spurgte jeg gentagne gange mig selv hvorfor en sådan bog er nødvendig, hvilket virker lidt påfaldende når man sidder i en stillekupé og rasler ud af Odense. Hovedpersonerne gør helt sikkert deres for at få bugt med den tåbelige grundidé. De bærer svovl og trækul ind i skoven og det giver et bum. Det kaldes sort krudt. Ja, det kaldes mere end det, det kaldes et forsøg på at sprænge en imaginær skov i tusind stykker. Ultra tåbeligt. Handlingen er skudt i gang. Ind med et overfladisk kendskab til kemi og i øvrigt væk med videnskabeligheden. Ind med passionen: Hovederpersonerne klæder sig af i dyb indforståethed.

Passionerne har deres eget liv, som der står i den nye Coetzee-bog (”The Schoolyears of Jesus”, Harvill Secker, 2016) men spørgsmålet er om denne konstatering kan gøre passionerne mere kedelige. Passioner er der masser af i et gigantisk brag. Der er ild. Der er funker. Der er røg. Men husene er bygget til det og træerne med. Selv den fine lille tændstiksbygning er intakt.

Johannes Lagerholm fortæller om Anden Verdenskrig

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Der var ikke noget kaffe, så vi måtte drikke te.

Hvad er te?

Det er sådan noget med mælk.

Ligesom Havrefras?

Ja. Havrefras og te er næsten det samme, men i forhold til mælk.

Hvad?

Havrefras og te har begge brug for mælk. I den forstand er de det samme.

Men hvad er forstand?

Forstand har du bag panden.

Har forstand brug for mælk?

På en måde.

Hvad har mælk brug for?

En listig bondemand der fortæller historier.

Fortæl mig en historie.

En trebenet mand kommer gående op ad 5th Avenue. Bing Martinsen.

5th Avenue er der hvor vi køber julegaver.

Ja.

Drikker Bing Martinsen mælk?

Han drikker te uden mælk.

Hvad hedder det?

Det hedder te uden mælk.

Drikker han så slet ikke mælk?

Jo. Det kan du tro. Han drikker mælk hele vejen op ad 5th Avenue.

Forordning vedrørende tidsglæde

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Kære venner i Danmark,

Når I føler tidsglæden, glæden ved tid, da må jeg sige at I skal opfinde mindst to mærkedage. I må lade jer overvælde. Send dem ud og jeres venner vil skrive vedtaget i en sms. Når tidsglæden, der er fasebestemt, ophører, skal I passivt meddele det til de samme venner for da er mærkedagene for altid destrueret og sådan skal det være. Men giv alligevel jeres venner mulighed for at huske dem. I lyset af de betragtninger er det kommet for en dag at tidsglæden er en del af livets tosserier. Den 18. januar er Bikkus Dag og 14. november er Talimatdag.

Filosof erkender: “Hvis en høne kan sige ‘Jeg går lige her hen, tror jeg nok’ med sit kropssprog, uden stavefejl, så har vi en ny situation, tror jeg nok.”

By
Morten Hjerl-Hansen
-

“Hvis en høne kan sige ‘Jeg går lige her hen, tror jeg nok’ med sit kropssprog, uden stavefejl, så har vi en ny situation, tror jeg nok.”

Hvad er det for en situation der er tale om?

“Det betyder, må vi nok være ærlige at sige, at den valborgensiske tilstand er fasebestemt.”

Ja, jeg er bare journalist, men det var da skidt nyt for menneskeheden.

“Det er grelt men det er ikke ligeså grelt som folk der fryser og ikke ifører sig varmt tøj som en direkte konsekvens heraf.”

Vil du forklare de læsere der ikke kender til filosofi hvad det betyder at den valborgensiske tilstand er fasebestemt.

“En valborgensisk glæde er når man er så glad i låget at man får lyst til at lave sine egne årlige mærkedage som man selv fejrer og gør andre opmærksom på. Glæden er altså et lykkeligt årscyklisk overblik. På et dybere plan er dette årskalendershow udtryk for tidsglæde, glæde ved tid.”

Ure er populære?

“Dit kvaj! Dit intetsigende kvaj! Det er noget årsmæssigt. Ikke noget time eller urmæssigt. Det at denne glæde ved tid er fasebestemt betyder at der er perioder hvor vi er særligt hjælpsomme. Vi er ikke dårligere mennesker fordi og mens tidsglæden ikke er der, men hold da op, hold da op…”

Hold da op?

“Ja! Hold da op vi er givende, lyttende overskudsmennesker da når tidsglæden er der og vi sidder den 18. januar og kalder 17. november for ‘Bon Sukkerdag’.”

Som lille tegnede du altid et skur

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Som lille tegnede du altid et skur. Alt uden et indgangsparti med søjler og påfugle i haven er for mig at se et skur. Ja. Skuret bestod af hvad der lignede 400 streger i en tangskov. I virkeligheden var der nok lidt færre. Her ville du bo med din medkone og din mand, en person af et vist personligt og kunstnerisk format. Du ville gøre noget så tosset med min velsignelse. Jeg kan ikke tillade mig at blande mig i hvordan du vil leve. Men et skur? Med brædder i overetagen. Jeg lyste velsignelsen over dig, over jer. I skuret. Jeg spurgte vores præst om han også ville lyse velsignelsen over det groteske liv i skuret og han sagde nej. Jeg spurgte Gud og han sagde ja. Så fik præsten en snak med biskoppen på min regning og det endte med at biskoppen også sagde nej. Der kan man se. Biskoppen lyttede til vækstlaget, han havde følehornene ude, en følsom mand bag et lidt dromedaragtigt ydre. Men den velsignelse jeg lyste var nok. For jeg gik i kirke. Nå, alt det er længe siden, jeg går stadig i kirke med din mor, og nu bor du i dit hus, skur, undskyld. Dit liv er blomstrende og rigt. Jeg kan se det.

1...208209210...417Page 209 of 417