Fredes selvbillede hænger ved siden af morfar

“Det mærkelige er, at de ligner hinanden.”

Livstræning med Kalle Øst

“Citrontræer findes ikke. Men der findes bøsser og morsomme piger.”

Det var en meget “fri” ting at sige i betragtning af at du har skrevet et dybt systematisk værk.

“Nej.”

Du har opfundet såkaldte “shaders” som er procedurer vi kan følge når vi er veloplagte og møder hinanden fysisk.

“Det ved jeg.”

Troels Vilduvist: “Hvis jeg tager din hånd nu så vil der flyve nogle ret stærke følelser igennem dit kvindehjerte”

Hvis jeg tager din hånd nu så vil der flyve nogle ret stærke følelser igennem dit kvindehjerte.

Jeg vil komme til at savne den.

Brando Dalfrøcies: ”En lille pik gør også indtryk. Men det er mest i kraft af dens begrænsede størrelse.”

Der sker noget betydningsfuldt i verden hver gang han laver en tegning. Stakkels tosse.

Brando Dalfrøcies har føjet 11 nye vers til 50’er visen ”Pas På”.

Hvad sagde dine venner?

”Venner. Nogen der elsker mig. Hvad er det for noget vrøvl?”

Brando Dalfrøcies: “Selv hvis familien er et lille uanseligt væsen ligesom et lille, halvfremmed, haltende barn kan den logisk set ikke være en del af familien.”

Dalfrøcies mener der er noget om snakken: Familien kan faktisk være et lille ømskindet væsen, selvom de fleste nok tænker på familien som en større eller mindre gruppe af beslægtede mennesker der typisk har brugt meget tid sammen og således deler såvel de festlige arv og miljø som de knap så festlige familieroller med hinanden. Fest møder ufest, men alle glemmer Puppa Pokka!

“I en dysfunktionel familie skriver man ikke til hinanden om stivnethed for det er alt for kedeligt og fordi det meste, på nær livet og noget beg, er stivnet og trængt halvvejs ned i jorden. Men man kan skrive til Puppa Pokka, det væsen der er familien, ja, er ansat til det, selvom det i virkeligheden ansøgte om stillingen som landbrugsminister i Brasilien og blev ignoreret fordi ansøgningen var et grønt, ubeskrevet postkort der i lang tid havde ligget på en bunke grå, grå filt. Grå.”

“Puppa Pokka er ligeglad med stivnethed. Han vil bare gerne se tingene og primært sine medlemmer fysisk og tæt på og stå mut i haven ved hækken for han har store øjne. Puppa Pokka snøfter, men ikke af nogen bestemt grund.”

Desværre er det jo sådan at Puppa Pokka i rigtig dysfunktionelle familier er død. Mast under en kæmpe vinkelsliber.

“Så må man ikke gå hen til ham.”

Hvorfor må man ikke gå hen til Puppa Pokka hvis han er død?

“Så bliver han til noget af det mest farlige der findes.

Farligere end hvis der står nogen i riddertiden og hælder brændende olie ned?

“Langt farligere. Langt langt langt farligere.”

Så forestil dig at du er en lille bitte døende mus og der kommer en los.

“Ja.”

Forestiller du dig det lige nu?

“Det gjorde jeg lige før da du sagde det, men jeg kan da godt gøre det igen.”

Men det jeg siger er at så længe der er liv er der håb.

“Men kærligheden svider håbet.”

Jeg troede at kærligheden hyggede om håbet.

“Den slags ville Puppa Pokka ikke tillade. Han vil hellere se kærligheden brænde.”

Nu lyder Puppa Pokka pludselig anderledes end den beskrivelse du efterlod da du gik en lang tur på min fod.

“Nej.”

Jo, først kunne han være død og nu lyder han ærlig talt ligesom dig.

“Nej da!”

Jo. Du tager patent på Pippa Pukka.

“Patent på Billie Holiday. Nej, nu har jeg aldrig.”

Men jeg kan ikke udstå Pippa Puppa hvis han skal være ligesom en bestemt person i verden i Raseriland.

Film: “Intelligence”

Maradjøngade: “Dem, hvis personlighed gør at de tror at følelser kan være bestemte og afklarede er ligeså skadelige som psykopaterne”

“Dem, hvis personlighed gør at de tror at følelser kan være bestemte og afklarede er ligeså skadelige som psykopaterne.”

Det er da en kæmpe trøst at vide.

“Ja, ikke sandt?”

Jo.

“Udsagnet skærer ligesom igennem visse dele af værdiforvirringen og blotlægger noget fuldkommen rigtigt og sandt.”

Ja. Det er herlige sager. Det er det bestemt.

“Hov.”

Hvad?

“Nu gav du selv udtryk for en bestemt og afklaret følelse.”

Hvad?

“Jeg laver bare fis med dig.”

Det kan jeg ikke lide.

“Det kunne du bare have sagt ved ondterviewets begyndelse.”

Nej.

“Nej?”

Jeg kan da ikke starte et ondterview med at gøre rede for alle mulige tilsyneladende nervøse reservationer.

“Men det var mere ment billedligt.”

Billedligt? Billedligt?

“Du kunne have været mere afdæmpet. Have set lidt forpint ud. Så ville jeg slet ikke have lyst til at lave en så grovkornet spøg med dig hvor jeg hænger dig ud offentligt og håner dig for alt hvad du står for.”

Så grov synes jeg slet ikke du var.

“Næ, det er egentlig rigtig nok.”

Ja. Der er noget rigtigt i det jeg sagde.

“Du er egentlig en meget sød fyr.”

Sød? Ja, det er jeg vel.

Redaktøren: Sig mig hvad 18 er det I to laver. Kan I så komme videre med det ondterview.

Allergi overfor skuespillere der passer for godt på sig selv kostede ham jobbet

Du sad og så pornofolm på arbejdet.

“Film.”

Film.

“Folm.”

Lad være med at være blid.

“Jeg kan bare ikke tåle for robuste typer i fx kønsroller.”