Morsom idé til et tvshowindslag

Der er stille på YouTube. Så skal jeg da lige love for de går i gang. I-think-it-says-consultant holder et papir op.

”I think it says: Jo.”

Det er kælenavnsanalyserehovederne der er på. I en sindrig websammenhæng analyserer de kælenavne for 98 dollars.

Der kommer mange sjove kælenavne som analyseres. Fabbi fløjter det antal gange han er tilfreds med navnet.

Børsterbooms noveller er fantastiske, men de handler desværre mest om det at børste

Efter at koret ”De indviklede opvækstvilkår” havde sunget fint satte vi os spændt på stolene. De var nemlig lavet af gummi, men mest af plastik. Noveller er som små romaner. Det skal jeg love for.

Der bliver børstet, der bliver skrubbet. Det er ikke småting man kan udrette med en børste. Man kan fx børste af. Det vil jeg tænke var rimeligt Børsterboom havde gjort, for novellerne handler som sagt kun om det at børste.

Jeg vil ikke sige jeg beundrer disse børstninge. Jeg vil sige jeg er tilfreds med dem. Jeg er tilfreds med Børsterboom.

Hvad består søvn af, foruden en mand der sidder og jodler i et hjørne?

Hvad består søvn af, foruden en mand der sidder og jodler i et hjørne? Vi kan ikke spørge en sovende, for ellers vågner han eller hun, så vi har spurgt nogle kvinder der sad og kvindede sig på en bænk fuld af sol. Hvordan solen kom vides ikke.

Denne bænk er varm.

Kvinde 1: Den er usædvanligt varm.

Hov hov. Ikke arrogant.

Kvinde 1: Jamen jeg er ikke arrogant.

Det må du i hvert fald love. For jeg begynder at græde når kvinder er arrogante overfor mig.

Kvinde 1: Det kan kvinder nemlig ikke tillade sig. Nå, men du ville spørge om noget med søvn?

Ja. Hvad er søvn?

Kvinde 1: Søvn er fire ting.

Fire?

Kvinde 1: Søvn er fire ting.

Altså tallet fire?

Kvinde 1: Søvn er fire ting.

Ikke noget med at fire sig ned ad en bygning?

Kvinde 1: Nej. Kan du godt lide det?

Ja!

Kvinde 1: At fire sig ned ad en bygning er tre ting.

Interesseret.

Kvinde 1: Interesseret?

Jeg ville godt vide hvad den anden ting er mht. det med at fire sig.

Kvinde 1: Det er at fire sig og kvinde sig samtidig.

Det tror jeg ikke jeg har prøvet.

Kvinde 1: Først skal du kvinde dig.

Ok.

Kvinde 1: Godt. Så skal du fire dig ned i risten derovre. Her er et reb.

Det kan du selv gøre.

Kvinde 1: Ok.

Stop. Det er da tåbeligt.

Kvinde 1: Ja. Jeg dropper det.

Kvinde 2: Sig mig, hvad dylen har I gang i?

Uffe Harlbrücken: Om særskattekontoen

“Det er vel ikke nogen bedrift at elske dem der har små åndsevner og er kommet i økonomisk og social klemme. Men jeg skal liige træne mit sprog her, for hvor er det sjældent man ser dem beskrevet anderledes end netop som ‘dem’. Vi, der ved bedre, må minde de såkaldt svage i samfundet om at de virker svage fordi de bliver snydt så vandet driver. De bliver ikke snydt fordi har få åndsevner men fordi de har arvet social depression. Det er da ikke rimeligt for dem. Det er da heller ikke rimeligt at vi der ikke har arvet social depression og forarmelse bliver ved med at lade som om at der er lige adgang til produktionsmidlerne hvad enten man lige har en god ide eller ej. Dem der kaldes svage forstår. De slæber nemlig rundt med en hjerne der vejer halvandet kilo. Den eneste grund til at de virker så klodsede og generte er at de har arvet social depression. Vi skal holde op med at snyde andre mennesker og vi skal se hinanden i øjnene. Hvordan er det kommet dertil at vi der er stærke bare får fribillet til at køre endnu længere ud af den økonomiske tangent hvor vi forsøger at indhente vores evigt flygtende oppustede egoer? Hvad er der så rædselsfuldt ved at tale med en person der har arvet social depression? Nej, det er ikke penge der er svaret. Det er empati, omsorg og forståelse. Medleven. Ikke almisser. Ikke populisternes løgne. Ikke Enhedslisten, jo, Enhedslisten et stykke ad vejen, men vilje til at blive venner med høj som lav. Det skal stoppe nu. Hvis vi kun er venner med dem der ligner os selv, så skrumper vores verden ind og vi bliver fattige af ikke at give. Ligesom et menneske kan blive fattigt af ikke at sige stop for empati, omsorg, forståelse og medleven. Dem der dybt nede skammer sig over at være sig selv nærmest og finder på alle mulige, mere eller mindre skumle og private sprog om deres selvfølgeligt opofrende indstilling, giver jeg ikke en fjer for. Deres røst vil jeg ignorere og jeg er ikke et parlament der skal fungere på demokratiske præmisser. Jeg er sådan en der erkender stykkevis.

Nu skal den socialistiske stat købes tilbage og det skal den af solidariske rige. Særskattekontoen er stedet hvor solidariske rige opfinder deres egen rimelige topskat og sætter penge ind. Særskattekontoens midler er båndlagte indtil der igen kommer en rød regering i Danmark som derefter disponerer over det fulde beløb uden mulighed for at gemme penge væk eller investere dem i andet end Danmarks fremtid.”

(Uffe Harlbrücken er en opdigtet figur. Du kan tegne ham med to boller, en mindre oven på den større. Husk ben og arme i passende størrelser. Se til, at han ikke løber væk.)

”Jeg sagde at han skulle tygge lidt over reolerne med nærhed og nu har han spist en kælk”

”Jeg sagde at han skulle tygge lidt over reolerne med nærhed og nu har han spist en kælk.”

”Han har ikke spist en kælk. Han har spist en cykel i bittesmå bidder og dernæst en bil.”

”Det er en detalje.”

Anekdotefissen

Der er citater der er så stærke at man, ved at gøre dem til sine, kan slå en karriere op på dem med vækst og alt muligt:

”Når folk holder op med at elske er det fordi de aldrig har elsket og igen fordi de ikke kan elske. Men alle elsker altid. Fortæl mig nu hvad der står her. Jeg kan ikke læse. Mine øjne er dårlige.”

Vindforsker Vissen Vassen er gået med op på bjerget for at møde Anekdotefissen. Anekdotefissen hedder sådan, fordi han får ustyrligt meget fisse og fordi han med ovenstående citat oplever de mest forunderlige ting og fortæller anekdoter om det. Vores nye vandrestøvler knitrer. Vissen Vassen er selv blevet stærk i at fortælle anekdoter. Engang blæste en kollegas øjenlåg i på grund af et vindpust.

Anekdotefissen virker ikke som en mand der kan læse. Det virker lidt pinligt. Det må få nogen til at sætte spørgsmålstegn ved første del af citatet. Og så lugter han grimt. Og er forvirret. Drøner rundt med en kalender som viser sig at rumme primitive tegninger. Lidt som hulemalerier af badebolde.

Men mødet bliver bestemt givtigt.

Figurer af jade.

Hvad vi mænd taler om når vi pisser

Korrektioner er, foruden oplevelser, det eneste der kan få os til at vælge rigtigt på tilværelsens veje.

Du glemte inspiration, vejledning, sund fornuft og det at blive lyttet til.

Jamen det var skam med vilje.

Det var en lidt fjollet vilje.