Da Einstein løste problemet med hvordan man taler om sårbarhed med alle mulige, uden at sprede ængstelse, knækkede hans morgensko og han kom til at tænke på to sild

Vi havde haft et andet mediebillede og et andet internet i dag hvis morgenskoen havde holdt.

“Hælen knækkede af. Han kunne ikke have fortsat med at bruge den.”

Hvordan lavede man morgensko dengang?

“Man lavede dem om aftenen så de stod klar næste morgen.”

Jeg er glad for at hans morgensko knækkede.

“Det var klogt sagt.”

To slags bagværk

Drop det! De to slags bagværk er ikke stor konditorkunst og velsmagende familietraditionskager overfor børnelegekager lavet af grahamsmel, kokosmel og fem æg og en teskefuld vand. Bare skyd en hvid pind efter den idé.

”Det er fornuftigt at skelne mellem rigtige og legekager, det kunne man gøre, men det afhænger af humøret.”

Det er utrolig tosset det du sagde med humøret.

”Men det vi har sat os for er at skelne mellem kager der lytter og kager der ikke lytter.”

Flødeskumskager lytter.

”Det er rigtig nok, men flødeskum er ikke det vi kalder grønt.”

Hvad betyder det?

”Det betyder at vi vil lægge mærke til flødeskumskagen hvis vi sidder ude i den grønne skov.”

Fordi skoven er grøn?

”Fordi skoven er grøn?”

Må jeg låne din vest?

Roland Kverte – Familiedetektiv

Roland: “Hvis nu vedkommende har det dårligt med sig selv er vejen lang. Så må min elev Rolando gå den lange vej.”

Uglernes formand: “Stop, stop, stop.”

I samrådet sidder ingen af de implicerede. Kommunens mand er meget, meget, meget gammel og sover. Forvirringen er ganske stor, som man siger på svensk, erfarer Den Anden Avis’ udsendte. Men det er folk der ved hvad de gør. Intuition. Mærkelige ord. Mærkelige sætningsdannelser.

“Mon ikke her er tale om en ytringsskandale.”

“En ytringsskandale?”

Nu bliver der stille. Bobb Rettorf har sagt noget genialt og de næste tre timer bliver brugt på at sejle på det enorme hav som oplevelsen af ordet ytringsskandale har været for disse fjollede og pjattede mennesker. Jeg bliver rigere i løbet af den aften, men jeg ved ikke rigtig hvordan det går for sig.

På vejen hjem møder jeg atter den triste forfatter:

“Bare det stod i min magt at udtrykke at jeg tror at dem der ikke tror er halvlykkeligt, halv-ok ligeglade med Ham deroppe. Men det står ikke i min magt.”

“Fremtiden og nutiden er ikke så forskellige endda, set under evighedens synsvinkel”

Når vi ikke rigtig laver noget, men måske går rundt og keder os en lille smule, modtager vi små pakker fra fremtiden i brunt papir med sejlgarn om.

Teolog Hese Begynner:

“De minder os om at fremtiden og nutiden ikke er så forskellige endda, set under evighedens synsvinkel. Tag dem dog!”

Forfattere kun meget lidt irriterende

En rundspørge blandt en særlig gruppe fuldstændig almindelige mennesker, der blandt andet ikke er indrettet sådan at de stopper og starter med at elske enkelte medlemmer af deres familie gentagne gange i løbet af livet, (for altid at ende med at elske), afslørede torsdag at forfattere ikke er særlig irriterende, men at irritationsindekset stiger proportionalt med hvor lidt man kender til deres bøger.

(Foto: Forfatteren John Steinbeck)

Kammerat Tæbbostakki fortæller: Bryderen og uret

Der var engang to lofter der rummede mange spændende ting, men den mest spændende af alle tingene på alle tre lofter, for der var faktisk tre, var en høvl der var lavet sådan, at den der høvlede fik en ret god idé. Men høvlen lå hvor den lå og ingen brugte den før i året 2016 hvor en bryder ved navn Heisse købte huset. Der, nej, du kigger forkert, stod han på græsplænen og høvlede brædder da han altså fik en ret god idé, nemlig at spise. Der var intet magisk ved den leverpostej og næste dag hvor han igen høvlede fik han igen den ret gode idé at spise. Høvlen hjalp ham meget med lavpraktiske ting. Han kom til at nyde at høvle fordi disse ret gode ideer gav ligevægt i hans dagligdag. Da han tredje dagen høvlede løs fik han den ret gode idé at tage armbåndsuret af og gå klappende igennem cykelkælderen.

Ny bog: Gå i seng, Jørgen Zeuthen

Lad det være sagt med det samme: Jørgen Zeuthen vælger at have feber tre gange i denne bog. Forhistorien bagom dette næsten absurde, triste og tomatformede skæbnevalg er en traditionel øvre middelklasse baggrund med fyrværkeriet efter uddannelsen som sufflør med speciale i skrueproduktion som højdepunktet. Flammerne er næsten vanvittigt flotte. Jeg kan utrolig godt lide bogens præmis og visen på side 95 der starter med ordene:

Kom medier og gør os finere/alene i store skove!

Jul i London: Årtiers mest overflødige bog er omskrevet og parat til en ommer

Når man hører denne titel græmmes man. Det er rigtig tåbeligt. Men jul i London er noget ganske andet end man tror, særligt hvis man har læst første udgave af bogen som hed Jul i Londonathen.