Fendrik Samulla, du har prøvet at vågne op ved siden af en løve og det kan være der bliver tid til at høre lidt om det i slutningen af programmet, men Jalmin Sjapotter, du har jagtet løver, og Farna Brinker, du er blevet jagtet af en løve, kan I to ikke tale lidt sammen?

JS: “Jo.”

FB: “Jo. Tak, Jalmin Sjapotter.”

JS: “Det var skam så lidt, Farna Brinker.”

FB: “Sådan.”

JS: “Så.”

FS: “Jeg føler mig lidt søvnig.”

Hørte I det Jalmin Sjapotter og Farna Brinker?

JS: “Jeg er ikke sikker på, jeg hørte noget.”

FB: “Jeg hørte ikke noget.”

I hørte vel begge at Fendrik Samulla netop sagde, at han følte sig søvnig?

JS: “Næ, jeg hørte det ikke, men nu har jeg hørt det af din mund.”

FB: “Jeg hørte det heller ikke. Eller: Jeg kan ikke mindes at have hørt det. Jeg har lyst til at høre det. Jeg har også lyst til at have hørt det.”

JS: “Jeg havde lyst til, at få det at høre.”

FB: “Jeg havde hørt det, hvis jeg havde lyttet efter.”

JS: “Jeg havde lyttet, hvis jeg havde vidst, jeg ville få det at høre.”

FB: “Jeg havde vidst det, hvis jeg havde hørt det.”

Nu er Fendrik Samulla faldet i søvn. I ævlede for længe.

FS: “Jeg sover ikke. Hvem kan sove i den larm?”

Har du hørt, at du er træt?

FS: “Det var mig selv, der sagde det.”

Nå ja, det er egentlig rigtigt nok.

JS: “Det har han faktisk ret i.”

FB: “Vild nok pointe.”

Nu skal studieværten ikke tage opmærksomheden i for høj grad, men engang kom en dykker vaklende forbi mig på en øde strand… Har I lyst til at høre historien?

JS: “Ja.”

FB: “Ja.”

FS: “Ja.”

Sig mig, hvor ofte optræder I i medierne? I virker meget scenevante.

JS: “Ofte.”

FB: “Ofte.”

FS: “Ofte.”