Den Anden Avis er flue på væggen ved litterært redaktionsmøde

Redaktør Berner Fygrej kommanderer:

”Karamba, vil du læse næste sætning af dit manus op…”

Lesotho Karamba, den unge håbefulde skribent, som så gerne vil slås til forfatter, rømmer sig og læser med stor koncentration.

”Fernluffe kravler måske ind i rummet på knæ, mens han lader den ene hånds pege- og langefinger vandre foran sig. Det bliver måske klart for såvel Rono, Klono og mig selv at denne aften er helt i særklasse.”

Berner: ”Du bruger måske mærkeligt. Der er to mærkelige måske’er.”

Lesotho: ”Det første stryger jeg. Det sætter nemlig spørgsmål ved, om den beskrevne handling overhovedet finder sted, hvilket ikke drages i tvivl senere hen.”

Berner: ”Det lagde jeg mærke til. Prøv at stryge det første måske og læs sætningen op for mig igen.”

Lesotho: ”Fernluffe kravler ind i rummet på knæ, mens han lader den ene hånds pege- og langefinger vandre foran sig. Det bliver måske klart for såvel Rono, Klono og mig selv at denne aften er helt i særklasse.”

Berner: ”Nu er den lige i øjet!”

Næsten totalt fredelig i campinglejr: “Jeg trådte på dine boksershorts!”

Du trådte på din medcampists boksershorts. Hvordan reagerede han?

“Næsten totalt fredeligt.”

Hvordan vil du i øvrigt beskrive ham?

“Han er meget påvirkelig i forhold til vejret.”

Hvad sker der med ham når det regner?

“Så bliver han våd.”

Harnødv Depp: ”Dette er historien om en mand, der koncentrerede sig så meget om at byde en kvinde op, at han kom til at byde en anden mand op”

Der er ikke skruet op for musikken og godt gang i dansegulvet. Vi sidder med udsigt til det hele. Jeg er i godt selskab med Emmerik Takhøj på min ene side og Niels Christian Beethoven på den anden. De taler om to forskellige ting fordi Emmerik Takhøj, af totalt fair grunde, ikke har lært så meget om at lytte og fordi Niels Christian Beethoven koncentrerer sig. Selv er jeg, som altid, Harnødv Depp: Reporter på Den Anden Avis.

Niels Christian Beethoven: ”Jeg ville ikke for nogen pris være ‘normal’.”

Emmerik Takhøj: ”De fleste mennesker har ikke tid til at mærke at de er dybt splittede omkring mange ting og stadig er glade.”

På dette tidspunkt løber samtalen ud i sandet. Koncentrationen har, for Niels Christian Beethovens vedkommende, taget overhånd. Han rejser sig og går rundt om dansegulvet med alt for sikre skridt. Emmerik Takhøj og jeg holder vejret og krummer tæer. Niels Christian Beethoven bliver befippet og bukker i sin nervøsitet dybt for en mand.

En stund efter vender Niels Christian Beethoven tilbage til os, lettet over at have forsøgt, lettet over den latter han fremkaldte hos de omkringstående, da han bukkede for manden.

Niels Christian Beethoven: ”Jeg er i tvivl om hvordan man opdrager en pige.”

Hvorfor?

”Jeg har altid synes det var en mærkelig ting at mænd skal byde kvinder op og tage initiativet.”

Det er egentlig fucking underligt.

”Ja.”

Foreningen af folk uden gennemslagskraft holdt årsmøde

Den Anden Avis var med til årsmødet for Foreningen af folk uden gennemslagskraft. Det var formanden, Us Nælde, der først tog ordet.

”Velkommen alle sammen. Velkommen min lille gedebukkebamse! Jeg har skrevet lidt ned for i det mindste at have det at holde mig til. For at starte et sted, så kommer min sekretær, der hvor jeg arbejder til dagligt, det er i Thorsminde Gruppen, hen til mig i morges og beder om en status på vores brugerundersøgelse, der netop skal til at blæses i gang. Jeg ved ikke, hvorfor jeg nævner det, men jeg puster kinderne op og ser på hende. Hihi. Min sekretær! Det har hun oplevet før! Det er fordi jeg savner min lille gedebukkebamse! Men jeg er en mand af en høj filosofi. Storartede tanker. Rejs dig lige op min lille gedebukkebamse, så vi kan hilse på dig. Mine damer og herrer, Beate King Nælde. [Spontant bifald] Jeg synes der er for meget ulighed i det danske samfund. Det er vigtigt for mig at få sagt. Men jeg har så lidt gennemslagskraft at jeg hellere vil puffe dette vigtige emne, eller denne politiske sag er det vel, ned på andenpladsen. Når man ikke er særlig klog, skal man ikke tale om alt for vigtige ting. Derfor vil jeg gerne erklære årsmødet for åbent!”

Bøvet samtale fundet i mel

Hvad kan du huske om dig selv?

“Jeg kan huske, jeg bor i Afrika.”

Var det dig, der indstillede et fad?

“Om en lodret akse?”

Drejede det indtil det stod helt rigtigt.

“Det har nok været mig.”

Kan du huske andet om dig selv?

“Jeg kan huske jeg bor på Løvevænget.”

Hvordan mistede du hukommelsen?

“Jeg gik der hjemme og ordnede i huset mens jeg hørte en symfoni af Brahms. Jeg husker det lige så tydeligt.”

Hvordan kan du huske det, hvis du mistede hukommelsen?

“Det er et spørgsmål om koncentration og at kende sig selv i grove træk.”

Kender du dig selv i grove træk?

“Nej.”

Tika-Bum! Verdens mærkeligste stand-up monolog

Nu ved jeg godt man aldrig skal tale ned til sit publikum, men hvor er I skrækkelige, på den ufede måde oven i købet. Jeg har siddet og set en hel del danske stand-uppere indtil jeg simpelthen måtte give op. De var for skrækkelige. Jeg nævner ingen navne. Ikke fordi jeg er civiliseret, jeg går mere ind for civil ulydighed end civilisation, nå, det ved I ikke hvad er, men det er når man overtræder loven på grund af sin samvittighed, ikke fordi jeg er civiliseret altså, men fordi jeg er medlem af Enhedslisten og er kristen og har to sindslidelser. De fleste mener at det er to sindslidelser at være de to ting men: Jeg er deprimeret og gak. Jeg er alle fire ting på en gang. Det er kun muligt fordi jeg er gak. Ellers ville jeg nøjes med at vælge en af de andre tre ting. Jeg tror ikke jeg ville vælge at være deprimeret som fuldtidsbeskæftigelse. Hvis jeg kun var deprimeret så ville jeg have al for meget angst og al for meget skyldfølelse. Det ville være trist. Der ville være for mange vildfarelser i mit liv, for mange meningsløse grublerier, for mange sorte stunder, for meget selvkritik, selvovervurdering, uro, forpinthed, galde, sorthed og venner der ikke ringer. Det ville kort sagt minde alt for meget om en ganske almindelig dag i mit liv. Det kan vi ikke have. Så valget står mellem Enhedslisten og kristendommen. To typer selvfedme for de udvalgte. Bam! Hvem dælen interesserer sig for selvfedme af den kaliber? Skrækkeligt! I er skrækkelige, jeg er skrækkelig. Vent! Vi har noget til fælles!

Det går sådan set ok, synes jeg. Ja, jeg hedder Morten og har to sindslidelser. Det er ret irriterende faktisk. Den ene er at jeg er deprimeret og den anden er at jeg er gak. Der er jo mange der er deprimerede i Danmark, det er flere hundrede tusinde mener jeg, men jeg er både deprimeret og gak. Det er ret irriterende. Jeg ved simpelthen jeg er gak. Det er ikke irriterende. Det er irriterende for andre. Det er ret irriterende faktisk.

Hvordan er det at vide at man selv er gak? Giver det ikke gode muligheder for at korrigere sig selv? Ikke altid. I går limede jeg en kridtpibe fast til hoveddøren, på ydersiden, og det er først i dag, hvor den irriterende stemning har lagt sig at jeg kan se at det er ret vanvittigt.

I tirsdags var jeg på museum. Pludselig så jeg for mig i fantasien hvordan jeg væltede et bronzeskab oven på en der studerede delfiner. Jeg gjorde det ikke. Det er ret irriterende.

Annonce: 15 timers skifte-væk-show for 450 kroner

Han tog udgangspunkt i det perfekte inden i. Han levede igennem ni småtidsaldre. For hver småtidsalder undersøgte han hvilke sider af det perfekte inden i der trådte frem og var vigtigt for småtidsalderen og dens mennesker. Den dybe glæde over det perfekte inden i veg ikke fra ham, ofte var han imod tidens tendenser, men han svigtede ikke sit kald. Igennem hele sit liv kæmpede han imod det alt for komplekse at se mennesket som et uperfekt hele, for han bemærkede altid at denne synsvinkel fjernede mennesker fra hinanden og kølnede forholdet mellem dem. Men det næstmest interessante for lige akkurat mig som radiointeresseret var hans unikke og dybt usædvanlige måde at afbryde radioprogrammer, når han kørte bil. Han blev ulykkelig når nogen sagde noget forkert. Han skreg inden i når nogen i radioen blev for fuld af sig selv. Han strittede af skrue-vækhed når de ævlede hult. Han beskyttede sig selv og bilens passagerer mod bavl og sammensatte et tableau af brudstykker af samtaler og musiknumre. I denne evne til at afvise sludder i bilen kom hele hans intellekt til udfoldelse. Han var så træt af at blive lammet af snak. Han var så træt af at blive ensrettet af medierne. Derfor har jeg gjort det eneste rigtige. Optaget mange timers skiften væk. Det er nemlig den måde man nemmest får et stærkt og levende indtryk af denne lidenskabelige eksistens. 15 timers skifte-væk-show for 450 kroner.

Hvor forskellige er folk?

Ja, vi på Den Anden Avis har stillet os selv et spørgsmål der er så svært at få greb om, at selv det mindste tilløb til at svare, så som at rømme sig, virker næsten ubegribeligt idiotisk: Hvor forskellige er folk?

Morten Hjerl-Hansen: “Sandheden er at vi er meget forskellige og netop denne sandhed tilslører det faktum, at vi måske ikke er så forskellige endda.”

Køter Kig: “Pølne kommer efter os, hvis vi slår en prut. På tilsvarende vis kommer en sovseskål rullende efter os, hvis vi spilder sovs.”

Køter og Morten. Filosoffen Brand Feofar skulle have været her i aften og givet sit eget bud. Desværre er han sygemeldt med had til ironmen. I har begge, gennem en årrække, studeret hos Brand Feofar. Hvad ville Brand Feofar have svaret på spørgsmålet om hvor forskellige folk er?

Morten Hjerl-Hansen: “Han ville have bygget et symbol.”

Hvordan bygger man et symbol?

Køter Kig: “Hvad er du selv lavet af?”

Papmaché.

Morten Hjerl-Hansen: “Køter Kig beskytter mig bare. Han gør ikke noget.”

Køter Kig: “Rrrrr.”

Morten Hjerl-Hansen: “Så så Køter Kig.”

Jeg ville ønske jeg var sygemeldt med had til folk der ikke kunne se at uligheden er alt for stor i Danmark.

Køter Kig: “Rrrrr.”

Morten Hjerl-Hansen: “Nu holder du kæft, din primitive abekat! Sit! Så så. God hund.”