Snehvides sexliv

Jan er whistleblower i kødafdelingen i SuperBrugsen. Han tager en lup for øjet. Jeg rækker ham en nytårsfesttrompet. Han afslår med en græsk stavelse. κρη. Kræ. Så er isen brudt. Vi sætter os i to enorme stole. De to behagelige lysmænd fumler med deres kedeldragter. Knapper dem forkert. Jan rømmer sig.

Sexliv? Snehvide. Jamen jeg er gift med Snehvide.

Er Snehvide ikke en mytologisk figur?

Jo.

Center for Ikke-Smitsom Livsglæde præsenterer: Meter i sekundet

Jeg har lånt bogen på e-reolen og kan ikke læse den fordi den er for modstandsløs. Så må hun være ærlig, bekende kulør og skrive genrelitteratur.

Jeg ville lyve dersom jeg påstod at denne bogs banale overfusninger berører mig.

Fordi Meter i sekundet aldrig forveksler følelserne siger jeg nej tak.

Fordi Meter i sekundet antager at kærlighed udgår fra den konkrete personlighed siger jeg nej tak.

I denne artikel nævnte jeg en virkelig person. Jeg skrev kritisk om vedkommende. Der er tale om Stine Pilgaard. Hvis du, Stine Pilgaard, ønsker at forsvare dig ved at forholde dig til denne kritik kan du skrive til mig på mortenhh@gmail.com hvorefter vi kan forhandle om dit svar som kan publiceres på dette sted. Med venlig hilsen Morten Hjerl-Hansen

Psykologi for fæhoveder: Knoktsforts Dilemma

Hvis 1) A er glødende sur på C; 2) B er glødende sur på A og 3) C er glødende sur på D, hvad er A så i forhold til D?

Det er ikke noget dilemma.

Jo, for alle er glødende sure på hinanden.

Alle i hele verden?

Nej, disse fire.

A, B, C og D?

Ja.

Hvorfor?

Pyha det er en lang historie.

Den lyder langhåret.

Det er derfor vi har Knoktsforts dilemma.

Hvis jeg har forstået dig rigtigt så er Knoktsfort født i 1920?

1921, men du har helt ret.

Har jeg ret?

Du har bestået eksamen, i hvert fald.

Eksamen? Jeg troede jeg sad og fedtede for dig på en café.

Syret.

Hvad?

Jeg har da set hende dér før.

I har været i seng sammen i år 1920. Det står i din selvbiografi.

1921, men du har fuldkommen ret.

Lå I og knaldede mens Knoktsfort blev født?

Shh ikke så højt. Anden del af min selvbiografi bliver med hende.

Et tilfældigt knald? En hel bog om det?

Et blad.

Et blad?

En slags pornografisk magasin.

Genialt!

Ja.

Skal I så ikke knalde igen?

Jo. Hvis alting forløber efter planen.

Ok.

Du vil måske høre om planen?

Det er lidt slibrigt at høre om.

Det er for klamt. Ja.

Ja.

Ja.

Bog der handler om angst, anmeldt ud fra mine egne fornemmelser og fordomme: Når børn og unge får angst

Peter Lund Madsen

Poppet skrivebordsakademiker der taler ned om brudte familier. Angstprovokerende og farceagtigt anstrengt og markant tvangspræget forestilling om normalitet. Jeg bliver forvirret i mine begreber af at læse det. I forhold til de ting jeg har lært om psykiatri og lært af livet. Jeg synes det er en dårlig bog.

Jeg har ikke læst bogen, men jeg kom desværre til at købe den.

I denne artikel nævnte jeg en virkelig person. Jeg skrev kritisk om vedkommende. Der er tale om Peter Lund Madsen. Hvis du, Peter Lund Madsen, ønsker at forsvare dig ved at forholde dig til denne kritik kan du skrive til mig på mortenhh@gmail.com hvorefter vi kan forhandle om dit svar som kan publiceres på dette sted. Med venlig hilsen Morten Hjerl-Hansen

Bog der handler om kærlighed, anmeldt ud fra mine egne fornemmelser og fordomme: Boost din selvkærlighed

Jeg oplever intellektuelt at jeg skal beskytte ubefæstede sjæle imod psykolog Mette Holm og advare imod hende.

Tror hun er Alanis, men bogen er ligeså konventionel som Tinder.

Intet er mere menneskeligt at tage de dele af Evangeliet til sig som Den Gode Helligånd viser én er betydningsfulde.

Fjendskabet er sat. Af den gode Gud Himself. Jeg kan ikke selv med min ufattelige, ubegrænsede fantasi, min sorte, surrealistiske humor, mit flyvske vid eller med mine gode evner til at analysere i kærlighed fatte at det kan være anderledes. Det, at fjendskabet mellem kønnene er sat hænger uløseligt sammen med min kristentro. I Norden er vi kræft ædemig så golde. Jeg kan i øvrigt se at det er sat hos børn der kærester rundt og er temperamentsfulde.

Intet er mere stymperagtigt end at afvise eller godtage alt der står i Evangeliet.

Mit forhold til kvinder er forkvaklet men det er der intet at sige til. Jeg er ærlig, jeg lyver ikke.

Fornægtelsen af fjendskabet mellem kønnene er langt farligere end at gå ind i fjendskabet ved at se det i øjnene.

At se fjendskabet mellem kønnene i øjnene betyder at acceptere den sorte humor der ligger i at vi automatisk tillægger det andet køn flere uvaner og mere ondskab end vores eget køn. Det er forholdsvis nemt at abstrahere fra denne primitive tilbøjelighed, som ikke er personlig.

Jeg har ikke læst bogen.

I denne artikel nævnte jeg en virkelig person. Jeg skrev kritisk om vedkommende. Der er tale om Mette Holm. Hvis du, Mette Holm, ønsker at forsvare dig ved at forholde dig til denne kritik kan du skrive til mig på mortenhh@gmail.com hvorefter vi kan forhandle om dit svar som kan publiceres på dette sted. Med venlig hilsen Morten Hjerl-Hansen

Bog, der handler om kærlighed, anmeldt ud fra mine egne fornemmelser og fordomme: Jeg hedder Folkví

Jeg kan ikke læse denne bog. Jeg har forsøgt. Den er i mine øjne forkert, men den er hængt op på tilværelsens tørresnor af forlaget Gutkind. Den findes, akkurat som min egen bog, og det er jeg i grunden glad for, akkurat som jeg er glad for min egen bogs eksistens på samme tørresnor. Jeg har nu læst tilstrækkeligt ukvalificerede blogomtaler med ringe, pedantiske argumenter. Det må være nok. Bogen er modig og tematisk fin og det er den fordi forfatteren kan skrive, men først og fremmest på grund af hendes personlighed som skinner igennem uanset hvor lidt man har snuset til bogen. Der er noget. Jeg agter ikke at læse den. Men det er af personlige grunde som er aldeles uden betydning i den større sammenhæng som er dansk litteratur. Tillykke med udgivelsen! I morgen sidder jeg måske med snuden nede i den igen hoho.

I denne artikel nævnte jeg en virkelig person. Jeg skrev kritisk om vedkommende. Der er tale om Maria Hesselager. Hvis du, Maria Hesselager, ønsker at forsvare dig ved at forholde dig til denne kritik kan du skrive til mig på mortenhh@gmail.com hvorefter vi kan forhandle om dit svar som kan publiceres på dette sted. Med venlig hilsen Morten Hjerl-Hansen

Godnathistorie

Mig?! Å jo, det bliver interessant så. Jeg blev jo født i en kridtmine for dåller år siden. Dåller stod og reparerede væggen og alting var meget hemmelighedsfuldt og nyt. Der var noget særligt ved varmen, sagde man, derinde. Da jeg kom ud løftede min mor mig op mod loftet og jeg lyste et øjeblik som en lampe og jeg så opmærksom og skuffet ud. Det viste sig at der var for mange træer i verden og jeg blev sat til at trille og knuse Mariekiks for at jeg med det samme forstod hvad det vil sige at have et arbejde. Min Far så straks at jeg var både køn og sindssyg og sagde strab-strabalak! Jeg betragtede min Far og vi blev så møre af lykke over at vi havde hinanden, at minearbejderne, der var min Fars ansatte, kom anstigende med en pande for at stege os. Vi slog dem selvfølgelig over nallerne, som enhver ville have gjort. Allerede efter min første dag på jorden var jeg så skuffet over verden at jeg græd. Da viste min Far mig at der fandtes bambus og det fik vi en time til at gå med ind til en af pindene svippede op og ødelagde min tantes øje, hun stod og så på. Mine onkler, der var meget forelskede i en der hed Berit, kom ilende til og spurgte hvad der var hændt. Derpå ødelagde mine onkler deres øjne på samme måde og dette forhindrede dem i at se Berit. Jeg vil for evigt forbinde navnet Berit med skikkelige mænd der råber dybt inde i et bjerg. Hver gang jeg møder en skikkelig mand der råber inde i et bjerg viser jeg dem billedet af Berit.