Takhøjs tidlige forbud til alle: Sentimentalitet

Takhøjs tv-program præsenterer: Takhøjs tidlige forbud til alle: Sentimentalitet

“Sentimentalitet er et af de vigtigste danske ord, for det må man ikke være i nogen situationer. Fx dør ingen, så vidt jeg er orienteret, for tidligt:

‘Gone too soon’ er dermed i aller højeste grad forbudt.”

Takhøj rømmer sig ivrigt.

“Kærestesorg. Hmm. Fuldstændig verboten, nichts geroten.”

Skal kærestesorg nu til at være forbudt?! Nej, det var dog galt.

“Ja. Det var måske ikke lige hovedet på sømmet.”

Tolkning 1: Denne artikel er god, fordi den sætter fokus på det ret mærkværdige faktum, at Takhøjs nu vidt berømte forbud imod sentimentalitet er forudsætningen for god gråd.

Humorstue
Nu er forudsætningen for vildt kåd

Den uangstfulde kastekamp

Svenne og Popse gør klar til en uangstfuld kastekamp med sammenknyttede sokker. Med hvert deres kaptajn Jespersen overskæg og hvide bryderdragter går de ivrigt igang. Svenne overvinder Popse ved at træffe ham på skulderen. Ud i omklædningsrummet og skifte tøj og sige pænt farvel til hinanden foran sportshallen. Hende der gik der var, i øvrigt, nydelig.

Tolkning 1: Denne artikel er god, fordi den sætter fokus på det faktum, at det at kæmpe for noget, en sag eller et projekt, kan virke vældig uoverskueligt eller angstprovokerende, når man skal tage hensyn til alskens kommentarer, i særdeleshed fra mennesker man overhovedet ikke kender via internettet.

Også på det refleksive niveau er der angst:

“Hvorfor kæmper jeg så meget, at jeg bliver brøsig?”

“Skulle jeg dog alligevel ikke tage mere hensyn til den person der, måske uforvarende, kommer til at bringe mit pis i kog?”

For mennesker, som jeg selv, der er psykisk sårbare, repræsenterer forestillingen om næsten enhver form for kamp uden angst noget ret fjernt, uladsiggørligt, uopnåeligt. For mig opstår det morsomme når kampen, med dens uundgåelige angst, konkretiseres til en fysisk, sportslig konfrontation, som vitterligt ikke har meget med angst at gøre.

Humorstue
For mennesker, som jeg selv, der er pykkisk dårbare

”Glæd dig til jeg kommer i dette humør igen”

”Glæd dig til jeg kommer i dette humør igen.”

”Jo, jeg glæder mig da.”

”Du får slet ikke brug for dine egne humører ved udsigten til at jeg kommer i dette humør igen.”

”Det er også derfor jeg glæder mig, tror jeg da.”

”For jeg er et helt livsstykke når jeg har det sådan her.”

”Jeg vil sige det sådan, at din glæde under de forhold er smittende men også en anelse distraherende hvis man gerne vil gå lige ud.”

”Pas på, der er en åben rist. Ha! Jeg må holde udkig for dig!”

Må jeg forstyrre et øjeblik?

”Hvad var det?”

”Aner det ikke.”

Hallo! Se nede i kloakken!

”Hvad hulen!?”

Hej med jer! Jeg hedder Uffi Landbor.

”Haha! Det var som syv!”

”Velkommen til Koldinge Hovedgade!”

Har I nogle spændende steder jeg kan bore?

”Du har taget et bor med.”

”Sådan! Bor du bare løs herovre ved statuen.”

Tak!

”Jeg har været så opmærksom på nødlidende fremmede i en hel time og så kommer der én op af kloakken. Med sit eget bor og det hele.”

”Jo. Jeg glæder mig til du kommer i det humør igen.”

”Samfundet er ikke pjattet med de tekster der placerer os direkte i en farlig situation”

Hvor bøvet må en person med en sindslidelse lyde, hvis han eller hun vil udtrykke noget af en vis filosofisk eller litterær værdi?
”Der ligger vi lidt lavt. 20 procent bøvet.”
Men andre må selvfølgelig gerne være mere bøvede end sølle 20 procent.
”Det siger sig selv.”
Og hvor angstprovokerende ærlig omkring vigtige ting i livet?
“Uha! Der ligger vi endnu lavere. 10 procent angstprovokerende ærlig omkring vigtige ting i livet.”
Og hvor usammenhængende pudsig?
“Du mener spontan?”
Nej.
”Det hader jeg. Tror jeg nok. Hvad er det?”
Det er hvis man fx bruger det imaginære navn Båndfjeder Papirslyngel to gange med flere måneders mellemrum.
“Jeg kan ikke mindes nogen regler lige på det område. Båndfjeder Papirslyngel. Haha. Der er et eller andet morsomt over det.”
Du synes ikke navnet Båndfjeder Papirslyngel er bøvet?
“Jo, men det er kun 20 procent bøvet.”
Hvad med angstprovokerende ærlig?
“Jo, men kun 10 procent angstprovokerende ærlig.”
Ville du tro at personen der har fundet på navnet er kuk?
”Ja.”
Hvorfor er gennemslagskraften så lille, når det nu faktisk får dig til at grine?
”Samfundet er ikke pjattet med de tekster der placerer os direkte i en farlig situation.”

“Jeg er faktisk mere genial end David Bowie”

“Jeg er faktisk mere genial end David Bowie.”

Nå.

“Nu er han selvfølgelig død.”

Ja. Jeg har godt hørt det.

“Men der er ingen tvivl om at verden er blevet en slags global landsby. Og den landsby har en temperatur. Det var David Bowie opmærksom på. Mig interesserer det ikke rigtig. Men jeg vil noget endnu større end Bowie, bare på en anden måde.”

Interessant.

“Hvorfor gaber du?”

Årh, jeg er bare træt. Jeg har repareret en urmaskine hele natten og morgenen med.

“Hvad er det?”

Du kender industrielt fremstillede ure.

“Ja.”

Den maskine der laver dem hedder en urmaskine.

“Jeg troede der skulle en fabrik til. Med samlebånd og det hele.”

Nej. Nej. Hvis det var så enkelt var der slet ikke brug for sådan nogen som mig.

“Hvad ville du så lave?”

Filosofere.

“Spise. Sove.”

Rejse. Stifte familie.

“Men de ting gør du i forvejen.”

Så ville jeg filosofere. Ligesom dig.

“Ligesom mig?”

Samarbejdsminister: ”Båndfjeder Papirslyngel var min vejleder i gymnasiet”

”Han gik rundt med en tukan på skulderen.”

Du lærte Båndfjeder Papirslyngel at kende?

”Ja.”

Du sukker vemodigt?

”Jeg oplevede ham midt i hans Kaspersen-fase.”

Jeg forstår.

”En Kaspersen-fase er kendetegnet ved en vældig naivitet parret med en vældig interesse for rør.”

Det giver god mening.

”Jeg husker engang vi sad langt ude på de russiske stepper, i fantasien selvfølgelig. Vi sad der mest i Båndfjeder Papirslyngels fantasi, men også ret meget i min egen, for Båndfjeder Papirslyngel var god til at fortælle historier. Altså sidder vi der i hver vores behagelige trælænestol med skosnuderne i hver vores ende af et meget pænt rør og taler om stort og småt.”

Det lyder som om han var alt for moden og livserfaren til at kunne inspirere, endsige nå dig, endsige føre en herredømmefri samtale med dig?

”Sådan forholdt det sig. Han fyrer nogle pragtfulde vittigheder af, så det giver ekko både i røret og i kulisserne bag ved.”

Det lyder som om jeres fortrolighed hurtigt nåede et niveau, hvor du ville kunne sælge ham diverse beklædningsgenstande?

”Du rammer helt præcis med denne formodning. Til aftensmad får vi først nogle overdådige rejemadder.”

Hovedretten lever op til forventningerne. Indretningen er sparsom men tilfredsstillende.

”Det du siger er den nøgne sandhed i forhold til såvel forløb som situation og øvrige sagsforhold. Dernæst går der en tredive sekunder, men det er en rum tid, hvor Båndfjeder Papirslyngel narrer mig til at tro at han ikke kan åbne sin mund, at den simpelthen er gået i stå i tredje gear.”

Det lyder som om der kommer en afklaring ved halv-ni tiden.

”Endnu engang rammer du hovedet på sømmet. Jeg får min sag for med at underholde de dansere han havde ansat til at reparere hans gamle skrivemaskine.”

“Jeg har et lille firma, hvor jeg lærer journalister at interviewe mig”

“Jeg har et lille firma, hvor jeg lærer journalister at interviewe mig.”

Det lyder cool!

“Du har taget kurset?”

Det er korrekt.

“Hvad vil du så gerne spørge mig om?”

Romerrigets kasterbaser udgraves inden år 4000

Italienske bygder gør nu en større indsats for at få udgravet Romerrigets kasterbaser i løbet af de næste 2000 år. De omtalte bygder er nærmere bestemt ti personer fra tre landsbyer i Norditalien, de fleste af dem underachievers, som i fællesskab har indgået i en form for samarbejde uden i grunden at kende hinanden, uden at vide hvilke tangenter man skal trykke på for ikke at kede og uden en samlet plan for, hvordan deres urimelige leder, bibliotekaren Bastiansen, skal sættes på plads så han retter sig til eller eventuelt væltes af pinden, stolen eller klatrestativet i Petersens have, hvor han ofte hænger til tørre.

Det romerske kastesystem var hurtigere end det indiske.

“Ja. Var det et smørgsmål?”

Nej. Det var et spørgsmål.

“Ok. Mit svar er ja.”