USA: Lorteraket
“Sæderne var monteret på ydersiden.”
Hvor er sædebeklædningen?
“Altså betrækket?”
Det stof der sidder udenpå, ja.
“Betrækket har vi.”
Herude på landet kan “Manden døde” sagtens betyde “Ræk mig saltet”
“Tag firetoget en to-tre gange i samme retning og hils på Panpa på trinbrættet i pløjemarken, han byder på middagsmad (frokost) og I taler om naboen og ‘ræk mig saltet’, nå, og hvor længe er det siden?”
Det er en rå måde at tale om et andet menneskes bortgang fra denne verden.
“Rå? Den er ondskabsfuld. Denne talemåde kultiverer ondskab, den er som en ond lærer overfor umælende og naive børn, adskillige af dem oven i købet. Det eneste som kan gøre det ud for en formildende omstændighed og en retfærdig, omend forkølet, undskyldning er, at den er ydrestyret og tillært via ukultiverede mennesker langt fra den højere, dannede klasse.”
Samt at der er så smukt på landet. Det må vi ikke gle…
“Kultur kan skjules i bogreoler. Det må vi prise os lykkelige for.”
Blev du ikke lidt bims af at læse filosofi?
“Mig? Nej! Filosofistudiet var og er mig sådan en kær ballast som oplyser hvor jeg går.”
Hvordan ville du udtrykke den korte konstatering “Han døde”?
“Han gik bort.”
Og hvordan ville du reagere på konstateringen “Han døde” dersom du selv mødte den på landet eller ved frokostbordet på landet.
“Jeg ville, som alle medlemmer af min høje klasse, med mit kropssprog tilkendegive at jeg fandt vendingen uhøvist og fej.”
Uhøvist?
“Visk.”
“Hold op med at kravle op på mit skød og tilbyde mig ærter”
“Der skal være lidt bid i det, hvis jeg skal kaste mig over en kortere skønlitterær tekst.”
Skrivning må ikke være med bid i, med kant, oppe på dupperne eller for alvorlig og højtidelig, for så indgår den i det program der hævder at kunsten er en verden for sig selv og at vi ikke har nogen fælles referenceramme. Det program forsimpler referencerammen som er en levende og kærlig Gud der gennemtrænger alt med sit nærvær og sit eksempel, samt en jordisk virkelighed der er yderst, yderst, yderst velordnet, bortset fra at det roder lidt på børneværelset. Vi har brug for at resignere over referencerammen og forholde os direkte til den altid.
“Det er jo det rene galimatias!”
Jamen jeg synes det er noget af det mest skelsættende og præcise jeg har sagt i lang tid.
“Jamen så er det jo dig der er gal!”
Kan du ikke smage når du vejrer luften der stryger lige igennem tiden på torve og pladser, på marker og spasser, at religionskampen er lige så vigtig at tale om som klassekampen, simpelthen fordi der foregår for meget urent trav, umoral?
“Hold op med at kravle op på mit skød og tilbyde mig ærter.”
Pas på, de er forgiftede.
“Jeg synes du skal gøre op med dig selv om du vil frelse mig eller slå mig ihjel!”
Det er vel min sag.
Dran Pjiwwiwths: Min ungdom set gennem glædens glas
Dran Pjiwwiwths, hvad lavde du den femte april, år 2000, klokken fem minutter over to om eftermiddagen?
“På det tidspunkt, er der ni sekunder til jeg opdager et hul i et plankeværk.”
Hvis et sådant helt tilfældigt tidspunkt ligger lige før en så sælsom begivenhed må dit liv have gjort dig særdeles forvirret.
“Det er som man tager det.”
Hvad er det for en fin skjorte du har på?
“At opleve, at en person er et røvhul over flere uger er utilstedeligt og umoralsk”
”Det er ok engang imellem at opleve, at en eller anden er et røvhul. Men at opleve, at en person er et røvhul over flere uger er utilstedeligt og umoralsk.”
Det er sandt.
”Det ville være fuldkommen ude i skoven at opleve noget sådant.”
Den, der oplever sådan noget burde få en på opleveren.
“Du må tænke på, at der påhviler den skønlitterære forfatter et stort ansvar”
“Noget er ikke kunst, hvis noget får folk til at le. Du må tænke på, at der påhviler den skønlitterære forfatter et stort ansvar.”
I en tid hvor der ikke findes bred enighed om noget som helst.
“Noget som helst. Lige præcis.”
En skønlitterær forfatter må simpelthen tage sig selv alvorligt i tillid til at det nok skal gå.
“I tillid til at det nok skal gå. Nemlig.”
Jamen jeg fucking hader skønlitterære forfattere lige så meget som jeg hader ateister lige så meget som jeg hader dårlige mennesker.
“Hihihihihihihihi!”
Jeg kan derimod tåle mennesker som nægter at blive kaldt forfatter netop af ydmyghed fordi det er tidens højeste kulturelle funktion og det er alt for højt fordi mange ikke har et fællesskab omkring tilbedelse, undren, knæfald, lovsang og altergang længere. Jeg kan også tåle mennesker som taler om deres følelser af hjemløshed i verden og ikke taler om hvad de ved og at de ved at de ikke tror.
“Hihihihi! Det er fedt, det her!”
Hvad skal vi nu tale om?
“Nej, bliv vred igen!”
Jeg kom af med det. Jeg havde brug for at komme af med det.
“Hvordan kan vi gøre dig vred igen? Du virker lidt speciel, nu hvor du er blevet normal.”
Du tager fejl. Jeg kan Lyngbys historie ret godt.
“Den kan jeg også.”
Du myver.
“Jeg myver.”
Du myver.
Det eneste, der for alvor kan få ham til at grine, er ordet industristøvsuger
Vasby Njabotton var torsdag på vej til marked, da han blev overhalet af en plakat med billedet af en mund. Plakaten kom blæsende forbi, han satte foden på den og sagde det meningsløse ord: “bink”. Tre timer senere var han godt på vej til at blive den rigeste mand i Hvepparp, fordi folk fra nær og fjern begyndte at give ham penge. Hvordan gik det til? Mød manden, der kun griner af ordet industristøvsuger.
Hvorfor er du så alvorlig?
“Jeg er psykologisk forsker.”
Gør det dig meget forstemt?
“Særdeles.”
Kan du nævne et faktum fra psykologiens, sjælelærens verden, som gør dig særlig nedtrykt?
“Der findes 24 former for psykisk terror.”
Jamen at der findes et relativt højt antal betyder intet for hyppigheden.
“De er helt, helt almindelige.”
Men det betyder stadigvæk ikke at du er berørt af dem.
“Nårh nej! Haha!”
Industristøvsuger.
“Hihi!”
Hvordan blev du så så rig på markedet i Hvepparp?
“Jeg begyndte at synge.”
Synger du da særlig godt?
“Ja.”
Fremtidsscenarie: Skibsmotor erstattet af to sovende irlændere
Det jeg spurgte om, var, hvordan du ser fremtiden for DFs vælgeres velfærd hvis deres stemmer bliver ved med at gå til forskellige liberalistisk ledede regeringer som ikke tager sig af DFs vælgere.
”Ja.”
Jeg er fuldstændig enig i, at man bør gå over til skibe drevet af to sovende irlændere i en lang række sammenhænge, men ikke lige i den sammenhæng der handler om dansk politik og mit konkrete spørgsmål. Det er en skibssammenhæng.
”Det er også svært for de to sovende irlændere at være til stede på flere skibe samtidig.”
Jamen det er stadig ikke lige det jeg taler om.
”Det er da tæt på.”
Det er ikke en irsk problematik.
