Berlingskeblogger udsat for ufrivillig mentalitetsbearbejdelse fra ”rig ven”

”Jamen jeg troede den fyr var min ven!”

Han gav dig chokolade.

”Han skal sift sisemi ikke give mig mere chokolade, det er helt sikkert.”

Han gav dig chokolade.

”Han kørte rundt med mit hoved!”

Psykisk syg vidne til forfærdelig ulykke

Du så altså, som den eneste, hvad der skete.

”Det var forfærdeligt. Det var fuldstændig som du har tænkt dig at skrive i overskriften.”

Vi har nu talt om hvad der skete.

”Det skal jeg love for.”

Hvad mener du?

”Jeg mener bare, at vi har været igennem alle detaljer.”

Men hvordan påvirkede det dig?

”Det er da et lidt underligt spørgsmål.”

Hvorfor?

”Fordi som psykisk syg er jeg vant til at tale om mine problemer og udfordringer. Jeg er trænet i den slags.”

Nu forstår jeg ikke så meget.

”Nej, men jeg er vant til at tale en del med behandlere som er varme og menneskelige.”

Ok. Det er da fint. Det er godt, mener jeg. Men jeg kan ikke se hvordan det har noget at gøre med hvordan det påvirker dig.

“Mit sprog om smerte og lidelse er en væsentlig faktor når det handler om hvordan jeg udlægger følelsesmæssige oplevelser, det må du vel kunne forstå.”

Jo, men eksploderede den før eller efter sammenstødet?

“Se. Det er jeg ikke i stand til at huske.”

Fordi du har fortrængt det? Allerede?

“Nej. Fordi jeg stod på hovedet.”

Stod du på hovedet?

“Jeg fortalte dig jo, at jeg er psykisk syg.”

Jamen jeg stod også på hovedet, altså da jeg hørte om ulykken.

“Virkelig. Ja, der kan man se.”

Ja.

“Du virker lidt ked af det.”

Jeg blev bare lidt bedrøvet over at du antydede at jeg ikke var varm og empatisk ligesom behandlerne i psykiatrien.

“Du er altså en meget mærkelig journalist.”

Leder: “I dag tænder jeg et lys som protest imod højredrejningen i Danmark, i Europa.”

I dag tænder jeg et lys som protest imod højredrejningen i Danmark, i Europa. Men selv mit fucking lys er højreorienteret. Nå. Du kan se mit lys her. Jeg kan ikke gøre andet for jeg er vist lidt hellig, både religiøst og politisk. Det er nu ikke fordi jeg er særlig vild med mangfoldighed. Det trætter mig at sidde på en bænk i parken i timevis og tale med en udlænding og til sidst begynde at gå i gult tøj. Jeg kan bedre lide det der kaldes kompleksitet. Men aller bedst kan jeg lide mennesker. Måske netop fordi vi er så komplekse. Taber vi blikket for denne kompleksitet forsvinder mennesket. Det er den aller vigtigste jordforbindelse jeg føler jeg kan opnå at bevare blikket for denne kompleksitet for så forstår jeg at det er indeni og ikke udenpå at der virkelig foregår noget. Det kalder på ærefrygt. Der går et andet menneske. Hvor er det dog spændende!

For at få lidt styr på al den kompleksitet opfinder vi nogle kasser. Det er lettere. Men der er også en risiko ved det. Der er den risiko ved det at der går hul på kasserne. Men det bør vi slet ikke være så kede af. Rolig rolig! Kasserne er bestemt ikke lavet af billigt bølgepap. Det er skam fine kasser. Men får vi puttet en menneskelig kompleksitet i en forkert kasse, så har vi et problem. Ligesom hvis vi slet ikke putter en menneskelig kompleksitet i nogen kasse overhovedet. Så har vi også et problem. Sprog og varme. Det er de eneste broer der er til at få gjort tingene rigtigt.

Nu strammer vi lidt op. Det er nemlig sådan at sprog og varme er drøn hamrende vigtige og at vi kan gøre en forskel ved hjælp af netop dem. Vi bør kæmpe for sproget og varmen. Hvilke professioner gør noget for netop sproget og varmen? Psykiatrien, psykologien, filosofien, litteraturen, pædagogikken.

Ingen i vores samfund skal være så frie at de betakker sig i forhold til sproget og varmen! Ingen ideologi og ingen person skal forføre os væk fra dem!

Vi strammer lidt mere op. Varme uden sprog er i længden omklamrende og socialt frustrerende. Sprog uden varme er når vi skal lære ting. Så er man nøgtern og forventer saglighed, ædruelighed, præcision. Men står vi over for en anden menneskelig kompleksitet må der varme til.

Psykiatrien, psykologien, filosofien, litteraturen, pædagogikken. Ikke politik? Nej, politiske skrifter skal ikke lære os noget om mennesker, politik handler om at få en god stat og om fordeling af pengene.

Evolutionsmæssigt var der en fordel i at nogen tog sig af varmen og sproget og nogen tog sig af at få tingene gjort, ekspederet. Jeg synes kampen mellem disse to fløje er mindst lige så interessant som klassekampen, blandt andet fordi den gemmer sig i skyggerne. Jeg synes da det er Nannas far (i tv serien) der går der hjemme og tumler der er vinderen og de par hvor begge arbejder der er taberne. Vi skal have langt flere hjemmegående og langt mere fokus på de indre værdier. Det betyder at vi skal have langt flere som tilbyder sig som forsørgere også blandt kvinderne.

Min påstand er at de to anførte kampe i grunden er den samme kamp og det er derfor jeg har tændt mit lys. Hvad betyder det? Det betyder at højrefløjen og højredrejningen i det skjulte forsøger at nedgøre og bagatellisere psykiatrien, psykologien, filosofien, litteraturen, pædagogikken. Og det betyder at højrefløjen er de onde. Hele vort sprog er befængt af det pis! I hvert fald en del af det. Psykiatri, psykologi er smasket sammen og blevet til coaching. Filosofi er blevet latterliggjort. I øvrigt mener jeg at filosofihistorien vitterligt er latterlig. Der er noget om snakken. Litteraturen er blevet underlødig og pædagogikken har givet totalt op. Børn har det skidt i dag. Så på fem fronter har højrefløjen sejret en åndelig sejr. Og så er det jo let at hive en politisk sejr ind bagefter og få folket med på vognen. Ud og lege rige. Spille golf med de andre fra LA og DF.

Det er ikke at dømme nogen som helst at sige at nogen tager sig af at få tingene gjort og nogen af varmen og sproget. Det er ikke en forenkling, det er en abstraktion, som det er meget vigtigt at vi træner os selv og hinanden i. Dem der ikke evner andet end at få tingene gjort skal vi have ned med nakken. Det er kamp nu. Vi har tabt alt for meget terræn og været alt for naive og forvirrede. Der er masser der ikke kan få pension. Der er latterlige forventninger om at alle skal arbejde.

En ansat der ikke orker sin arbejdsgiver eller vice versa. Hvorfor? Fordi den ansatte ikke kan undertrykke sproget og varmen, der simpelthen vil frem! Og hurra for det!

“Jeg synes det er vigtigt at hjælpe andre mennesker”

”Jeg synes det er vigtigt at hjælpe andre mennesker.”

Er det derfor du bruger omkring 80 procent af din tid på folk som har lidt helt vanvittige tab?

”Det gør jeg ikke.”

Så har jeg fuldkommen rodet i min research. Det må du undskylde.

”Det gør ikke noget. Men jeg bruger vel 0,5 procent af min tid på det du siger.”

Nå, men det er lige meget.

”Men den 0,5 mand jeg bruger tiden på synes ikke det er lige meget.”

Øh.

”Jeg synes ikke engang helt vanvittige er noget man bør sige om tab.”

Ikke det?

”Nej.”

Det er egentlig underligt vi har samme frisure.

”Ja.”

Gel-Man Felshktwasser: Ubehageligt undertøj

Gel-Man Felshktwasser, vi ved alle sammen at kraftigt rødt stof er komplet uegnet til undertøj, ja, at det er ubehageligt. Det kalder du det i hvert fald.

”Skru lige lidt ned.”

Hvad?

”Du fylder utrolig meget. Det er rigtigt jeg har haft succes med det undertøj og at den røde, snærende trusse er min opfindelse, men jeg synes du fylder utrolig meget i denne interviewsituation. Som om du ved præcis hvad pointen med ubehageligt undertøj er.”

Jeg kunne tænke mig at det tjener samme funktion som et leje af søm for fakiren.

”Du er sikker på at du ikke har et par rimelig ubehagelig sokker på lige nu?”

Mine sokker er rare. De er middel behagelige.

”Jamen interviewet handler om mig. Mig.”

Jeg synes også de her bukser er behagelige.

”Mig.”

Hvad med denne jakke?

”Din jakke er fed. Mig.”

Filosof: Vi navigerer efter Hollywoodstjerner og andre har somme tider ret

”Roy Marsden.”

Hvem 17 er Roy Marsden?

”Aner det ikke.”

Er det ikke en Hollywoodstjerne?

”Jo. Det tror jeg. Gider ikke google ham, men bare klangen af navnet Roy Marsden. En kompakt troværdighed. Jo, vi kan navigere efter det. Mindst 70 sømil.”

Men hvad når de 70 sømil er sluppet op?

”Ja, så kan vi jo navigere lidt efter George Clooney.”

Men gør det ikke dig som filosof utrolig frustreret og urolig at folk navigerer efter Hollywoodstjerner og deslige?

”Nej.”

Nå.

”Har du andre spørgsmål?”

Ja, så var der det med at andre ind imellem har ret.

”Ja.”

Gør det dig ikke bekymret?

”Nej.”

Hvad er du optaget af for øjeblikket?

”At male og tegne med kridt sammen med nogle små børn.”

Men Roy Marsden er en ting. Hvad når Hollywoodstjerner begynder at hedde John Fogsemusse?

”Jeg kan ikke se noget problem i det navn ud over at det er lettere komisk.”

Hihi!

”Hihi!”

Se et kæmpe arkivskab vælte på Novo i forsommeren 2012

To arbejdere og en forsker mast flade.

Prutter – De ulækreste slår vi under sammenlægning af tøj

Det er under sammenlægning af tøj vi slår nogle pænt små og skarpe prutter, onkel Davishko?

“Jeg har taget en bunke viskestykker med, prøv selv.”

Det føles fint. Nu går jeg videre og tager nummer to. Og tre. Der kom så en prut af den slags du kalder lille og skarp og som jeg vil kalde ejendommelig og kraftigt lugtende. Men ulækker, det var den.

“Det kan vi godt blive enige om. Jeg skal lige have lagt resten sammen.”

Nej, vent bare lidt.

“Tager lige en tre stykker.”

Puh, nu fiser du også!

“Teorien er efterprøvet.”

Lad bare viskestykkerne ligge og dampe lidt af. Kom, vi går over i den anden ende af stuen.

“Gad vide om de lugter i bilen når jeg skal hjem her om en time.”

Ja. Det er ikke til at vide. Fiser du igen?

“Jeg har noget med maven.”

Jeg vil sige det sådan: Det er ikke umuligt.

“Pyh.”

Pyh.