Ja, jeg er måske ikke den bedste til at stave til tak. Men efter Facebooks indtog er sådan nogen som jeg blevet lette ofre for omstændighederne og normalitetspresset. Mest for omstændighederne. Hov, der røg Doktor Øllebrød ud i svinget. Det var en vits. Jeg kaldte mig selv Dokter Øllebrød. Men det er alvorligt ment.
Jack og øh stenen
Der var altså øh altså en dreng der hed Jack. En dag da han gik inde i øhhh en skov kom han forbi en øhh sten. Øhh. Øhhh. ”Hej-hej sten,” sagde Jack med fast og klar stemme. Men øhh stenen svarede ikke og øhh så gik Jack hjem igen. Øhh.
Fodboldspilleren kan dele sig og løbe i otte retninger på samme tid.
”Nej, jeg kan ikke. Jeg er bare totalt dårlig til fodbold. Jeg er meget bedre til tennis og ski.”
Ski? Hvad er ski? Jeg har aldrig hørt en ski om ski…
”Nu vil jeg så sige du er underinformeret.”
Jamen Lazlo, Lazlo. Hør nu hvad jeg siger. Hvorfor har du købt en fodboldspiller som der er så meget usikkerhed omkring?
”Usikkerhed?”
Lazlo… Det er en holdsport og det er en meget mærkelig fodboldspiller.
”Han er en fin fyr. Om han eksisterer? Hvad mener du? Jeg har lånt et vaterpas af ham.”
Det er simpelthen løgn. Jeg er også et vaterpas.
”Det er simpelthen løgn.”
Tjaguts.
”Det var som syv sytten.”
Lamba.
”Hihi. Vildt!”
Karda.
”Respeeekt!”
Dimbat.
”Respeekt!”
Du er en kendt dansk filminstruktørs røv.
“Bagdel, tak!”
Og du er blevet slikket af alle i miljøet i mere end 20 år.
“Ja.”
Bliver det ikke lidt ensformigt i længden?
“Det er som man tager det. Det åbner nogle døre på den måde. Det holder nogle døre åbne.”
Hvorfor har din værtsorganisme ikke noget kærligt på hjerte?
“Ved du hvad: Han har slet ikke talent for lige det.”
Nå.
“Overrasker det dig? Jeg mener, du må have set nogle af hans film.”
Næh. Det ved jeg ikke. Han interesserer sig ikke for det som jeg interesserer mig for, nemlig sprog og varme. Han er mere ovre på de nævenyttiges side. Han får tingene gjort effektivt.
“Som jeg ser det kan han kun prutte og skide.”
Vent lige lidt. Du er hans røv. Det er da klart, du ser det på den måde.
“Men jeg er enig med dig, misforstå mig ikke. Han og jeg er inden for samme branche. Vi laver begge to lort.”
I er også stærkt forbundne.
“Jeg er hans røv for syv sytten. Men sig mig lige engang hvad du ville lave hvis alle slikkede din røv.”
Jeg ville lave nogle meget mere klodsede film. På den fede måde, selvfølgelig. For både varme og sprog er lidt klodsede på den fede måde. Varme er klodset fordi det er alt for lidenskabeligt til at det passer til virkeligheden og sproget er klodset i forhold til sproget selv. Så hvis man vil opnå noget kunstnerisk må man ikke stive læseren af ligesom når han læser en meget udkrænget avisartikel eller bog. Man må i stedet få læseren til at slappe af gennem latteren.
“Jeg synes det er spændende og visionært det du siger, og det giver mig næsten lyst til at spørge om jeg må tale med din røv.”
Hvorfor?
“For du lader til at have lidt ondt i den.”
Du taler som om du er en røv!
“Hihi. Jeg er en røv.”
Instruktør Peber Na-Peber fortæller her om lofter generelt, problemet med at spille dem og hvordan de ser ud.
Hvordan har du tilrettelagt det sådan at Trine bedst kan spille loftet i din nye film?
“Du må ikke kalde hende Trine. Det er for familiært. Kald hende Sappøsen.”
Har du tænkt dig at lade Sappøsen overmale med loftmaling?
“Næste spørgsmål.”
Har du tænkt dig gratis pebernødder?
“Kald pebernødder vashbrintere.”
Har du tænkt dig at…
“Kald en brandhane for en volkschnottler.”
Har du tænkt på at Sappøsen bliver næsten umulig at samarbejde med, og render ud af studiet og tisser op ad en volkschnottler med mindre du stiller vashbrintere til rådighed for hele filmholdet?
“Godt spørgsmål.”
Hvorfor nuanceret?
”Man er hinandens helte. At forstå det kræver nuancer.”
Og man skal ikke tage hinanden for givet.
”Nemlig. Det skal man ikke.”
Må man gerne sejle ind i hinanden, hvis det er under sjove former?
”Ja.”
Er man da ikke helte i traditionel forstand?
“Hvad mener du?”
Sådan at man kan ringe til borgmesteren og få udleveret to medaljer?
“Hihi. Det ville være smukt. Så skulle der stå Lillefar og Æ Kuhrn på medaljerne.”
Det er meget sjældent folk bliver opdagede som særlige og interessante personer ud fra et kommentarfelt på en avis og siden bliver kronet til meningsdannere på samme avis, men I to gjorde det.
“Vi gjorde det.”
Tillykke!
”Vi kommer oprindelig fra højrefløjen.”
Højrefløjen.
”Venstre.”
Venstre.
“Vi skiftedes til at skrive en sætning og pludselig var den der.”
Nu siger I bing til kræft foran et større publikum. Hvorfor siger I ikke bing til uligheden i det danske samfund?
“Det er noget privat.”
Er uligheden noget privat? Da ikke for alle de mennesker der er ramt af fattigdom.
”Nu knuser vi kræft.”
I er nævenyttige fjolser. Jeres ytringsfrihed burde tages fra jer. I er en skandale.
”Betyder det at du ikke vil sige bing til kræft sammen med os?”
Det er fristende. Men hvis I siger byng til uligheden siger jeg bing til kræft.
“Det er en aftale. Top! Byng!”
Bing!
“Bæng!”
Øh. Bæng!
Sørgmand Sørgemand, du er en af dem der sørger over at der er så mange singler.
”Ja, det synes jeg ligesom mit navn indikerer.”
Ja, du har taget navneforandring.
Det ved jeg.
Men hvis du selv er gift, hvorfor så sørge over andres noget selvcentrerede civilstatus?
”Jeg er gift med fire oddere.”
Det er løgn.
”Det var bare en form for vits.”
Det var ikke sjovt Sørgmand. Jeg var lige ved at blive vildledt i mit interview.
”Jeg troede det var mit.”
Det er som man ser det. Sørgmand, hvad tænker du om alle de singler?
”Jeg synes det er af mindre betydning hvad jeg tænker. Det er mere interessant hvad jeg, ud fra hvad jeg tænker, vælger at sige eller skrive på en struktureret, reflekteret og, efter moden overvejelse og gerne en periode hvor jeg er beskæftiget med andre ting, en af mig godkendt måde.”
Hvorfor?
”Fordi så kommer mit ego ligesom ind over.”
Lækkert. Men jeg er mere interesseret i at høre hvad du tænker.
”Jamen jeg sidder og er optaget af at gøre mit bedste i interviewet.”
Men fortæl nu noget om hvorfor du synes det er sørgeligt. Kan du fortælle lidt om det?
”Jeg ved det ikke. Folk bliver så mærkelige af at gå rundt alene.”
Mærkelige.
”Ja.”
Sære? Ligesom lygtemænd med mus under fødderne der bærer dem i forskellige retninger?
“Ja og så en halv tændstiksæske som hat.”
Hvad med lidt murmelstøv ind over?
“Jo. Øh. Jeg har vist glemt at fortælle dig at jeg er single.”
Øhh. (Ups!) Murmelstøvet dropper vi da bare. (For dælen da, det var pinligt!)
